Fald er ikke noget, man bare skal acceptere i alderdommen. Det er nemlig muligt at forebygge, at ældre falder og kommer alvorligt til skade
»Når man er faldet et par gange og efterfølgende har været forbi skadestuen, så passer man nøje på ikke at falde igen.« Ordene kommer fra 100-årige Lise Nørgaard.
I 2010 faldt hun efter et teaterstykke på Kongens Nytorv og brækkede venstre lårbenshals. Og i sommeren 2016 måtte hun igen forbi skadestuen efter et fald derhjemme, hvor hun slog bækkenet.
»Det var ikke brækket, men det gjorde rigtig ondt,« siger Lise Nørgaard, som derfor også har taget sine forholdsregler siden:
»Hvis jeg skal ud om aftenen i det sædvanlige dårlige vejr og over brosten og fliser, så har jeg stok med. Den har jeg brugt, siden jeg faldt sidste år.«
Hver dag falder knap 1.000 ældre over 65 år i Danmark. Selvom mange rejser sig igen uden problemer, kan fald både give store skader og resultere i tidlig død.
Derfor er det godt, at Lise Nørgaard har taget stokken til sig for at forebygge nye fald, mener Lotte Evron, der er lektor på Institut for Sygepleje på Professionshøjskolen Metropol. Hun har skrevet en ph.d. om fald i alderdommen og holder foredrag på f.eks. sundhedscafeer.
»Mange tænker, at fald er noget, der hører alderdommen til, og at man derfor ikke kan gøre noget ved det. Men der er rigtig meget, som man selv eller ens pårørende kan gøre for at forebygge og dermed undgå fald,« siger Lotte Evron, der lige nu er med i en ekspertgruppe, som er ved at udarbejde Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer for forebyggelse af fald hos ældre, der forventes færdig i februar 2018.
Faktisk kan 50 pct. af alle fald forebygges, viser studier. Det gælder især de ydre omstændigheder som f.eks. et håndtag ved toilettet, en stol i badet eller en lidt lavere hæl på de flotte, røde sko. Men også en gennemgang af medicin, briller og høreapparat eller behandling af sygdom kan mindske risikoen.
»Man bliver f.eks. ikke svimmel, bare fordi man bliver ældre. Svimmelhed er noget, der kan behandles,« siger hun.
Men fordi fald er pinligt og forbundet med at blive ældre, kan de forebyggende tiltag, både for en selv og ens pårørende, være en udfordrende opgave, fortæller Lotte Evron, der i forbindelse med sin ph.d. interviewede 100 ældre, som er faldet.
»Det er et symbol på, at man er blevet gammel, og det er ikke noget, man flasher i vores samfund. Derfor holder mange ældre fald tæt ind til kroppen,« siger hun.
Og her er de pårørendes tilgang til forebyggelsen enormt vigtig. Flere af de ældre fortæller nemlig, hvordan de har oplevet at blive barnliggjorte.
»De oplever, at især voksne børn går ind og overruler i hjemmet og behandler dem som børn. Det betyder, at rigtig mange af de ældre forsøger at kamuflere den farlige adfærd,« siger Lotte Evron.
Her kan det hjælpe pårørende, hvis de kender til de ’seks forskellige faldtyper’, som beskriver, hvordan ældre agerer forskelligt i forhold til fald.
Ca. hver tredje hjemmeboende over 65 år falder mindst én gang om året. Antallet af fald stiger med alderen, og halvdelen af ældre over 80 falder mindst én gang om året. Op mod 10 pct. af alle fald resulterer i en skade, der kræver hjælp fra sundhedsvæsenet. Fald kan således give angst for nye fald, nedsætte ens evne til at klare sig selv og betyde, at man isolerer sig socialt. Fald øger også risikoen for tidlig død. F.eks. dør cirka hver femte af alle ældre, der har brækket hoften, indenfor seks måneder efter ulykken.
Langt de fleste ældres besøg på skadestuen skyldes fald. Og er det først sket én gang, er risikoen for, at det sker igen indenfor samme år, to til tre gange større. Det bekræfter Danske Fysioterapeuters formand, Tina Lambrecht.
»Fysioterapeuter møder de ældre, når de efter et fald og evt. operation skal genoptræne. Vi ser, hvordan de ældres liv ændres fra den ene dag til den anden. Ældre kommer sig ikke så hurtigt oven på et brud, så det bliver meget ofte en indsnævring i en livsførelse både fysisk og socialt og dermed evne til at klare sig selv,« siger hun.
Tina Lambrecht uddyber, hvordan et fald kan blive en negativ spiral for ens generelle sundhed.
»Er du først faldet, vil du hurtigt blive svækket i dine muskler, og mange ældre lander derfor i sofaen. Men det er vigtigt, at vi bevæger os hver dag. Den værste fjende er inaktivitet. Forebyggelse handler også om, at kroppen ikke går i forfald,« siger hun.
Tina Lambrecht og Lotte Evron er enige om, at der i kommunerne også ligger et stort forebyggelsespotentiale. F.eks. er man i Sønderborg Kommune lykkes med at halvere antallet af fald ved at have særlig fokus på området og blandt andet anvende Lotte Evrons ‘seks faldtyper’.
Efter Lise Nørgaard faldt første gang i 2010, sagde lægerne, at hun aldrig kom til at gå på trapper igen. Dengang boede hun i en toetagers lejlighed, som børnene derfor i ‘hast og rædsel’ skyndte sig at skifte ud med en ny lejlighed med elevator.
»Men da jeg kom hjem fra hospitalet, kunne jeg stadig godt gå på trapper. Jeg bruger aldrig elevatoren, og jeg savner min dejlige lejlighed på to etager,« siger Lise Nørgaard og tilføjer:
»Men jeg skal jo ikke regne med, at jeg ikke en dag kan få brug for den elevator.«
På trods af de to fald og 100 lys i lagkagen er hun nu ikke bange for at bevæge sig. I lørdags var hun f.eks. til fødselsdag hos sin gudsøn.
»Og der dansede jeg både ’Den toppede høne’ og ’Rits rats fillijong, gong, gong’. Jeg blev også budt op til lancier, som jeg elsker at danse, men det turde jeg altså ikke af rædsel for at gense skadestuen på Herlev.«
'De seks faldtyper’ - sådan hjælper du
Lektor Lotte Evrons seks faldtyper kan være et redskab både for pårørende og sundhedsfagligt personale, men også for de ældre selv, som oplever, at identifikationen giver dem mere power.
Atleten
• Accepterer ikke kroppens grænser.
• Det gælder om at holde kroppen i gang. Alder er kun et tal.
• Løber ud af faldet (springer af cyklen, rullefald eller lign.).
Hjælp atleten med at kunne blive ved at være aktiv. Hvis personen altid falder på cyklen, skal der måske en anden type cykel
til f.eks. en trehjulet eller motionscykel?
Skuespilleren
• Vil ikke ligne en tåbe, men hellere falde med elegance.
• Er forfængelig – de andres blikke er vigtigt.
• Fravælger beklædning og hjælpemidler, hvis det ikke ser godt ud.
Hjælp skuespilleren ved at snakke om, hvordan personen er faldet, men ikke kommet til skade, fordi personen beskyttede sig. Tag det æstetiske alvorligt og hjælp f.eks. med at finde en flot cykelhjelm eller foreslå at kamuflere nødkald i et designersmykke.
Den rationelle
• Lytter til rådgivning, accepterer hjælp og tager forholdsregler.
• Kroppens grænser overskrides ikke.
• Fald i alderdommen ses som uansvarlig opførsel.
Hjælp den rationelle ved at dele den viden, der er om forebyggelse af fald, hvad enten det er livsstil, medicin eller hjælpe-midler. Personen er som regel motiveret for at lave om på hverdagen for at forebygge fald.
Rebellen
• Afviser eller fravælger tilbud.
• Har en risikoadfærd, som måske skjules.
• Kroppen skal udfordres, og fald er et vilkår i livet.
Hjælp rebellen ved at fokusere på evnen til at kunne styre sit eget liv. Hvis vedkommende falder og kommer til skade, bliver vedkommende dårligere i stand til at kunne klare sig selv.
Englen
• Er ikke selv herre over sin skæbne, og lader bare
faldet ske.
• Accepterer krop- pens begrænsninger.
• Der er altid en, der passer på en.
Hjælp englen ved at spørge, om vedkommende mener, at alt er forudbestemt, eller om man kan gøre noget for at passe på sig selv.
Patienten
• Ser kroppen som skrøbe-lig og syg.
• Føler sig ofte for syg til træning.
• Bange – ønsker hjælp/overvågning.
Hjælp patienten ved at snakke om mulighederne for f.eks. besøg, nødalarm eller flytning til ældrebolig/plejecenter.
Forebyg farlige fald
Der er mere end 400 risikofaktorer, som øger risikoen for fald hos ældre. Nogle af dem, som f.eks. alder og køn, kan man ikke gøre noget ved. Andre er det muligt at ændre på.
Briller og høreapparat kan være en stor hjælp, hvis du har nedsat syn eller hørelse.
Søvn og hvile er vigtigt, så sørg for at have faste sovetider. Lad til gengæld ikke behovet for hvile ødelægge din livskvalitet. Måske kan gåturen runde en bænk undervejs.
Træn balancen ved at gå på line, stå på ét ben eller yoga. Har du dårlig balance, så få det undersøgt. Det kan f.eks. skyldes noget i dit indre øre.
Angst for fald kan være med til at øge risikoen for, at du falder igen. Sørg derfor for at få snakket med nogen om din angst, så I sammen kan skabe trygge rammer.
Accepter forandringer af funktionsniveau. De fleste bliver f.eks. dårligere gående med alderen, og du får måske brug for en stok. Det gælder også dine psykiske og kognitive evner.
Udskift de høje sko med en lavere model. Det behøver ikke at være den fodformede udgave. I dag findes sko, som er designet til en 82-årig, der stadig gerne vil være smart.
En rollator eller stok bliver med tiden en god følgesvend. Du kan også låne en barnevogn, som ikke signalerer alderdom på samme måde, men en frisk bedste, der passer børn.
Skridsikre måtter, et håndtag og en badestol kan være gode venner, når man skal i bad eller på toilet. Rigtig mange fald sker nemlig på badeværelset.
Skridsikre underlag under yndlingstæppet kan være løsningen, hvis du er ked af at skille dig af med det ægte tæppe, som din mands gav dig i bryllupsgave.
Styrketræning opbygger styrke i dine muskler og knogler, så risikoen for at falde og brække noget er mindre. Sørg især for at træne lårets muskler, som du bruger, når du rejser dig.
Gå til lægen med sygdom. Mange af de kroniske sygdomme og tilstande, som øger risikoen for fald og faldskader, kan behandles, f.eks. svimmelhed og knogleskørhed.
Undgå undervægt og få nok proteiner, så du opretholder muskel- og knoglemasse og en modstandsdygtig krop i det hele taget.
Tjek din medicin eller få hjælp til det på apoteket. Medicin kan – ikke mindst i samspil – gøre dig svimmel og dermed øge risikoen for fald.
Alkohol øger også risikoen for fald – især hos ældre. Overvej derfor at drikke et glas mindre, eller bed dine pårørende om en arm at støtte dig til, når du rejser dig efter en frokost med øl.
Drik vand i løbet af dagen. Hvis du ikke får nok vand, kan du blive svimmel. For meget vand lige inden sengetid kan dog give mange toiletbesøg i løbet af natten.
Gem en alarm i smykket eller i mobilen. En tryghedsalarm behøver ikke at være stor og hænge i en snor om halsen.
