Sidste år blev der givet 37.373 fertilitetsbehandlinger til danske par, som skulle have hjælp til drømmebarnet.

Og inden længe er EU nødt til at indse, at der skal gøres noget ved fertilitetsproblemet, lyder det fra Lone Schmidt, som forsker i barnløshed på Institut for Folkesundhed.

Flere eksperter mener, at det er nødvendigt at forebygge barnløshed.

Med B.T. Plus får du:

- Fem bud på at forebygge barnløshed

B.T. Plus kan også tilbyde følgende artikler:

- Med B.T. Plus får du en 16 siders pdf-guide med gode råd til barnløshed, overblik over de forskellige behandlinger, fup eller fakta om chancen for at blive gravid og meget mere.

- eller bliv Plus-abonnent og få adgang til alle vores guides, test og meget mere.


Når samfundet går til kamp mod de store folkesygdomme som hjerte-kar-lidelser, diabetes og kræft er våbnene både behandling og forebyggelse.

Men når fertilitetslægerne skal bekæmpe barnløshed, har de kun behandling at gribe til. Det er en fejl, mener Lone Schmidt, der forsker i barnløshed på Institut for Folkesundhedsvidenskab.

- Jeg ser infertilitet som en folkesygdom. Det er hyppigt forekommende, har store menneskelige omkostninger, og i nogle tilfælde kan infertilitet forebygges eller i hvert fald kan chancerne for graviditet forbedres.

Men vi ser ikke forebyggelse og behandling som et makkerpar. Vi tilbyder god behandling af høj kvalitet. Men vi har endnu slet ikke taget hul på forebyggelsen, siger Lone Schmidt.

Ved for eksempel at stoppe med at ryge, bekæmpe klamydia og vælge at få børn tidligere kan danskerne øge fertiliteten, men det er vigtigt at understrege, at livsstilsfaktorer oftest kun vil være et bidrag til den samlede fertilitet.

Ifølge Lone Schmidt er det nødvendigt at sætte fokus på det, hvis ikke danskernes fertilitet skal dale yderligere.

- I løbet af de næste 10-15 år vil man i EU forstå, at vi bliver nødt til at gøre noget for at holde befolkningens fertilitet oppe, siger hun.

Søren Ziebe, der er klinikchef på Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet foreslår, at sundhedsministeren nedsætter et råd, der skal se på, hvordan vi kan forebygge infertilitet.

- Vi må have en reproduktionskommision, der tager vores evne til at få børn alvorligt, siger han.

Fem trin, der kan forebygge barnløshed:

1. Få børn noget før

Biologisk set er vi mest fertile, når vi er mellem 20-24 år, men de fleste begynder først langt senere at øve på projekt barn.

Det er et faktum, at en 35-årig, der bliver gravid, har brugt dobbelt så lang tid på det, som hendes veninde, der bliver gravid som 25 årig.

- Kvinder tror, de kan få børn til de går i overgangsalderen. Men de er funktionelt infertile ti år før, de overhovedet går i overgangsalderen, siger Søren Ziebe

- Det aldersmæssige tab kan fertilitetsbehndlingen ikke kompensere for. Lone Schmidt opfordrer til, at politikerne gør det attraktivt, at få børn tidligere, f.eks ved at gøre det lettere at være studerende med barn.

- Engang var der familieboliger og børnehaver på kollegierne. Politikerne skal socialpolitisk og økonomisk gøre plads til, at unge kan få børn, siger hun.

Søren Ziebe vil gerne udfordre tanken om, at børn først hører til, når uddannelse og karriere er på plads

- Næste generation vil blive 100 år gamle, men den periode, kvinderne kan få børn i, ændrer sig ikke. Så få børn først og udnyt, at der bliver en lang periode efterfølgende i livet, hvor man kan gøre karriere, foreslår han.

2. Opspore og behandle klamydia

Mange kvinder har problemer med at blive gravide, fordi de har haft en ubehandlet kønssygdom, der danner arvæv på æggelederne og senere besværliggør ægløsning.

Fertilitetseksperterne mener, at man kan forbedre den danske fertilitet betragteligt, hvis man systematisk opsporer og behandler kønssygdomme som f.eks. klamydia.

Kampagner, der inspirerer de unge til at bruge kondom, vil også kunne fremme fertiliteten.

Hos omkring 10 procent af kvinderne med syge æggeldere, kan sygdommen skyldes klamydia. Det vurderer professor Anders Nyboe Andersen fra Rigshospitalets Fertilitetsklinik.

- Hvis man kun har én seksualpartner eller altid husker at beskytte sig med kondom, når man har sex, så er der flere, der undgår klamydia og derfor ikke får syge æggeledere, siger han.

3. Overvægt både hos kvinder og mænd. Undervægt kun hos kvinder.


Kvinders ægløsning kan blive forstyrrret af både over- og undervægt. Er der ingen ægløsning, bliver der ingen børn.

Men som noget nyt er forskerne blevet opmærksomme på, at også mænd, der ønsker sig børn, skal være varsomme, hvis nålen på badevægten er kommet på overarbejde.

Overvægtige mænd kan få det metaboliske syndrom, der øger risikoen for at få diabetes, forhøjet blodtryk eller åreforkalkning. Som en 'sidegevinst' nedsættes sædkvaliteten mærkbart. Men den gode nyhed er, at får de overvægtige mændene styr på vægten forbedres også deres sædkvalitet.

4. Rygning hos kvinder


Rygning nedsætter graviditetschancen hos kvinden med 40-50 pct. Ifølge Lone Schmidt, fremskynder rygning den kvindelige overgangsalder.

- Rygning brænder æg af, så kvinderne går tidligere i overgangsalderen, siger hun.

Der er ikke den store forskel på om man ryger meget eller lidt. De seneste års studier peger på, at rygning ikke betyder det store for mandens sædkvalitet.

Kvinder, der ryger under graviditeten, kan ødelægge deres chancer for at blive farmor. Det er nemlig bevist at drenge, hvis mødre har røget under graviditeten, får nedsat sædkvalitet.

5. Hormonforstyrrende stoffer i miljøet

Der er endnu ikke fundet bevis for, at det er farligt for mennesker at være i kontakt med hormonforstyrrende stoffer.

Men der er behov for yderligere undersøgelser, for der er fundet fisk og snegle med kønsforstyrrelser, der skyldes forurening med hormonforstyrrende stoffer.

Både i USA, Japan og EU forskes der i betydningen af hormonforstyrrende stoffer.

- Mange stoffer er under mistanke for at forringe fertiliteten, men vi mangler stadig det endelige bevis for det, siger Anders Nyboe Andersen.