En række danske læger står nu frem for at fortælle om de fejl, de har lavet, og som har plaget deres samvittighed. Yngre Lægers formand opfordrer andre til at gøre det samme.
Samtidig kan du selv gøre en hel del for undgå at blive offer for lægefejl og fejlbehandlinger.
Læs guiden.
Med BT PLUS får du:
- Vores værste fejl - i en række korte interviews taler flere læger ærligt hvilket fejl, de har begået og om hvordan, det påvirkede dem og deres patienter.
- GUIDE: Sådan undgår du lægens fejl, inkl. '10 vigtige råd, som forebygger fejl'
BT PLUS anbefaler også:
Læger skal turde tale åbent om deres fejl, mener Yngre Lægers formand. Her fortæller nogle læger om deres værste fejl. Oplevelser som har pint dem, men som de også har lært af.
MIN PATIENT VAR VED AT FORBLØDE, PETER SCHWARZ, PROFESSOR, OVERLÆGE, Osteoporoseambulatorie t, Glostrup Hospital:
Alle begår større eller mindre fejl. I langt de fleste tilfælde får det ikke konsekvenser for patienten, fordi en kollega træder til og korrigerer eller tager over. Min største fejl begik jeg i min tid som reservelæge. En uhelbredeligt syg kræftpatient med en meget stor kræftsvulst i den ene lunge dannede væske i lungehulen. Pga væsken kunne lungen ikke folde sig ud under vejrtrækningen, og jeg skulle tømme væsken ud hver gang, det blev blev for svært for patienten at trække vejret. Det gør man ved at stikke en stor kanyle ind mellem ribbene i ryggen over væskeområdet. Dengang lavede man det ikke - som nu - under vejledning af ultralyd, så jeg ramte ikke kun væsken, men også kræftknuden, der blødte inde i lungen. Det, der skulle hjælpe patienten, fik den stik modsatte effekt. Patienten blev rigtig dårlig og måtte gennemgå drænbehandling m.m. på grund af min fejl.
SVIGTEDE KRÆFTSYG VED AT VÆRE TAVS, ROAR MAARGAARD, PRAKTISERENDE LÆGE OG KONSULENT, lægehuset i Skødstrup:
Den fejl, der har naget mig mest, var objektivt betragtet IKKE en personlig fejl – men sådan oplevede jeg det alligevel. Jeg havde henvist en af mine patienter til en superspecialiseret universitetsafdeling, som fulgte patienten i lang tid uden at stille den rette diagnose.
Først efter lang tid stillede de diagnosen (som faktisk var deres spidskompetenceområde), og da var det for sent. Patienten døde af sin cancersygdom.
Min fejl var, at jeg ikke råbte op undervejs i forløbet. Jeg burde med mit forhåndskendskab til patienten have trumfet igennem over for afdelingen at ’noget er helt galt, pengene passer ikke, manden er SYG!’ Det plager mig stadig en del – men jeg har lært af det – og undervist unge læger ud fra denne sygehistorie.
UDSKREV FARLIG MEDICIN, CHARLOTTE BECH, LÆGE OG HOLISTISK BEHANDLER, FORFATTER, Gentofte:
I min tid som læge på Rigshospitalet har jeg udskrevet depressions-medicin med meget svære bivirkninger.
Det har jeg det rigtig skidt med i dag. Faktisk føler jeg, at min største fejl som læge har været at arbejde i alt for mange år inden for det offentlige sundhedssystem. Ikke mindst fordi systemet tillader læger at blive trætte og udmattede, så de har svært ved at tænke klart og lettere begår fejl.
F.eks. når en læge opererer op 24 timer i træk. Men altså også fordi systemet tillader læger at skrive alt for mange recepter ud på medikamenter, som har mange alvorlige bivirkninger og derfor kan føre til mange skader på patienterne.
LAMMEDE GRAVID KVINDE, TORBEN MOGENSEN, DIREKTØR PÅ HVIDOVRE HOSPITAL OG MEDLEM AF BESTYRELSEN I DANSK PATIENTSIKKERHED:
Jeg skulle engang gennemføre et akut kejsersnit på en kvinde. Det skulle gå meget stærkt. Bag kvinden hang to drop det ene med muskellammende stof, det andet med saltvand.
Kvinden kom blæsende ind og vi gjorde klar til hurtig bedøvelse, og fik ved en fejl fat i det muskelafslappende stof, så hun blev lammet. Normalt skal man først give et sovemiddel og så den muskelafslappende medicin, men byttede om på rækkefølgen.
Det var meget ubehageligt for kvinden, der var vågen men kke kunne trække vejret. Vi opdagede heldigvis fejlen og fik hende lynhurtigt bedøvet.
Efterfølgende blev hun tilbudt krisehjælp og vi talte længe med hende om, hvad der var sket og hvordan det kunne gå galt. Det er en typisk fejl, at tage fejl af to stoffer. Det og fik snakket med hende efterfølgende.
GAV KRÆFTDOM I TELEFONEN, TORBEN PALSHOF, OVERLÆGE OG SPECIALLÆGE I ONKOLOGI, AARHUS SYGEHUS:
Jeg begik engang den oplagte fejl at stille en kræftdiagnose i telefonen. Jeg tog tilfældigt telefonen, da hun ringede. Uden omsvøb fortalte jeg hende, at hun havde fået brystkræft. Det røg bare ud af munden på mig.
Jeg tænkte ikke så meget over det. Kvinden var naturligvis chokeret, og bagefter måtte jeg rykke ud med en undskyldning. Hun skulle selvfølgelig ikke have noget så alvorligt at vide i en telefon.
Der melder sig naturligt en lang række spørgsmål, når man får en brystkræftdiagnose, og derfor er det så vigtigt, at patienten sidder foran en i konsultationen.
Hvis patienter indimellem ringer og beder om om svar på nogle prøver og undersøgelser, stikker jeg nogle gange en lille hvid løgn om, at der ikke er kommet svar, selv om der faktisk er.
Det er så vigtigt, at kommunikationen foregår i respekt for patienten. Det er også derfor, vi opfordrer til, at patienten tager f.eks. ægtefællen eller en nær ven med, når de skal have besked en vittig sygdomsbesked.
GAV PATIENT FOR HØJ DOSIS, IBEN HOLTEN, OVERLÆGE KRÆFTENS BEKÆMPELSE:
Min generations læger er 'opdraget til', at fejl begår man bare ikke. Men det holder naturligvis ikke. ALLE læger begår fejl. Som ung kræftlæge kom jeg til at give en patient en alt for høj dosis medicin.
Heldigvis fik det ikke fatale følger, men det var en styg oplevelse, som jeg lærte af. Inden for mit speciale, patologien, kan man også komme til at begå fejl, bl.a. fordi ikke alle kræftformer ser ud og opfører sig præcis, som lærebøgerne fortæller.
De kan opføre sig meget anderledes. Hele tiden støder vi på nye, overraskende varianter, og derfor kan vi til tider føle os på lidt tynd is. F.eks. husker jeg en patient, som havde en knude i en testikel. Desværre opdagede vi først senere, at det ikke var almindelig testikelkræft.
At han i virkeligheden havde tarmkræft med atypisk spredning til testiklen.
ÅBNEDE I DEN FORKERTE SIDE, NIELS DIETER RÖCK, OVERLÆGE ORTOPÆDKIRUGISK AFD. ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL:
Jeg skulle løsne albuenerven på en patient. Det er en helt banal operation, som man normalt udfører, mens hele armen er bedøvet. Men patienten ville kun lokalbedøves og det lod jeg mig besnakke til.
Ved en fejl kom jeg til at lægge bedøvelse og åbne op på den forkerte side af albueleddet. jeg opdagede hurtigt fejlen, og lukkede igen, men fordi patienten kun var lokalbedøvet, kunne jeg ikke forsætte operationen.
Jeg undskyldte mange gange, men måtte sende patienten hjem med uforrettet sag, og bede hende komme igen en anden dag. Patienten klagede, og jeg fik en påtale.
Det var helt fair, for jeg havde ikke udvist tilstrækkeligt omhu. Men det er faktisk min eneste fejl.
PATIENT I LIVFARE EFTER MIN OVERDOSIS, PETER NORSK, PROFESSOR. P.T. FORSKER VED NASA-RUMCENTER I TEXAS:
- Som yngre læge på Hørsholm Sygehus var jeg meget tæt på at slå en patient i hjel med en fire gange for høj dosis af smertestillende medicin. Manden kom til skadestuen med alle tegn på en blodprop i hjertet, og i den situation giver man noget smertestillende.
I farten spurgte jeg en sygeplejerske, hvad den rigtige dosis var, men da patientens blodtryk faldt faretruende, og han ikke var til at vække, gik det op for mig i al sin gru, at jeg havde doseret helt forkert. Det var en kæmpe fejl af mig bare at spørge sygeplejersken om dosis.
Den skulle jeg naturligvis selv have kontrolleret. Som læge har jeg det fulde ansvar. Jeg har også begået en stor fejl ved at sende en mand hjem fra sygehuset, selv om han havde tre meget alvorlige brud i ryggen.
Jeg fejlede ved ikke selv at tjekke hans røntgenbilleder grundigt. Manden kunne være blevet lam, fordi jeg svigtede min opgave. Men vi fik ham heldigvis hurtigt tilbage på sygehuset, da fejlen blev opdaget.
