Danskerne kunne slippe for hårde slankekure, hvis bare vi fulgte kostrådene. Men stort set ingen følger rådene. Det er på trods af at de slanker ganske udmærket, påpeger eksperter. I stedet går halvdelen af os på hårde kure.
Opret abonnement på PLUS og få ernæringseksperternes gode råd til at bruge kostrådene på en nem måde.
Det får du i denne PLUS-pakke:
- Så nemt bliver du slankere og sundere
- Eksperter: Danskerne opfatter kostrådene som forældede
- 20 tips, der gør det nemt at følge kostrådene
- Disse sygdomme forebygger du med kostrådene
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Danskerne kunne slippe for hårde slankekure, hvis bare vi fulgte kostrådene. Men stort set ingen følger rådene. Det er på trods af at de slanker ganske udmærket, påpeger eksperter. I stedet går halvdelen af os på hårde kure.
Danskerne er vilde med slankekure. Hele fire ud af ti har i løbet af det seneste år fulgt en decideret slankekur, viser en undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer.
I skærende kontrast står vores modvilje mod at følge myndighedernes officielle kostråd.
”Folk er tiltrukket af slankekurenes quick fix. Det kan være meget tillokkende at spise rimelig restriktivt i en periode og så give los bagefter”, siger Sisse Fagt, seniorrådgiver hos DTU Fødevareinstituttet, som står bag Fødevarestyrelsens officielle kostråd.
Mens næsten halvdelen af danskerne altså glædeligt hopper på en skrap kur, er det kun 3 procent af os, der opfylder det helt centrale kostråd om at spise mindre mættet fedt. Vi spiser endda mere af det end tidligere, og hele 50 procent mere, end vi burde.
”Når det kommer til mættet fedt, er vi virkelig langt fra. Det går den forkerte vej”, siger Sisse Fagt.
Hvor dårligt danskerne følger kostrådene fremgår af rapporten Danskernes Kostvaner 2011-2013 fra DTU Fødevareinstituttet, offentliggjort tidligere i år. Her fremgår det også, at kun 16 procent voksne danskere overholder anbefalingen om at spise mange kostfibre. Og vores gennemsnitlige indtag af frugt og grønt ligger under anbefalingen på de 600 gram dagligt.
Men selvstændig ernæringsekspert Martin Kreutzer, der lever af at motivere danskere til sundere kostvaner, vurderer, at vi i virkeligheden er endnu dårligere til at følge kostrådene.
”Tager du bare de fem mest essentielle kostråd, vil det være promiller af danskerne, der rettelig kan sige, at de følger dem”, siger Martin Kreutzer, der mener, at det er næsten umuligt for folk selv at vurdere, hvornår de spiser ’mindre’ eller ‘mere’ af noget.
Men det er dumt af danskerne ikke at følge kostrådene. De er nemlig mindre ekstreme end de fleste slankekure, men har samme gevinster. Ifølge Sisse Fagt er der lavet beregninger på børn, der viser, at spiser de striks efter kostrådene, får de alle de vitaminer og mineraler, de har brug for. Men de får samtidig en kost, der ikke er helt så kalorierig, at den opfylder deres energibehov. Derfor er der stor sandsynlighed for, at de vil tabe sig.
“Det samme gælder formentlig for voksne”, siger Sisse Fagt.
Selvom de fleste børn ikke skal tabe sig, bør de stadig spise efter kostrådene og kan trygt gøre det. For både børn og voksne spiser og drikker også en masse ekstra, som ikke står i kostrådene: chips, slik, søde drikke, kager, og i voksnes tilfælde alkohol. Ekstra kalorier, som gør, at vi får dækket vores energibehov til overflod. Skærer voksne alt det ekstra fra, vil de kunne tabe sig, slår Sisse Fagt fast.
Modsat de fleste slankekure er helbredsgevinsten ved at følge kostrådene veldokumenteret. Selvom det i disse år står til diskussion blandt forskerne, om og hvor farligt mættet fedt er for os, så vurderes det af Sundhedsstyrelsen, at 2.200 dødsfald hvert år kan relateres til indtagelse af for meget mættet fedt. Et utilstrækkeligt indtag af frugt og grønt kan relateres til et tilsvarende antal dødsfald. Det anslås desuden, at 17 procent færre danskere ville dø af hjertekar-sygdom, hvis vores indtag af frugt og grønt blev øget til 500 gram pr. dag. På samme måde ville 9 procent færre dø af hjertekarsygdom, hvis de nedsatte indtaget af fedt i kosten, fremgår det af Sundhedsstyrelsens sundhedsprofil af danskerne for 2013.
”Helbredsgevinsten ved at spise efter kostrådene er stor”, siger Sisse Fagt.
Selvstændig ernæringskonsulent Martin Kreutzer minder om, at kostrådene ikke er slankeråd, men påpeger også, at de alligevel har mange af de samme gevinster:
”Rigtig mange mennesker vil tabe sig og blive markant sundere, hvis de begynder at følge kostrådene”, siger Martin Kreutzer, der for tiden er aktuel med bogen “Antiinflammatorisk kost” med konkrete anvisninger til sunde, styrkende kostvaner.
Han underviser blandt andet sygeplejersker i at bruge kostrådene som det første og vigtigste redskab overfor livsstilssyge danskere, der for manges vedkommende også er overvægtige.
Sisse Fagt ærgrer sig over, at danskerne hellere vil følge den ene skrappe quick fix-kur efter den anden, i stedet for at tage mere milde men langsigtede kostråd til sig.
”Jeg mener ikke, at det kræver så frygteligt meget at følge kostrådene. Det kræver, at man tænker sig om og bliver bevidstgjort om nogle vaner, man har”, siger Sisse Fagt og remser op: Det er ikke svært at spise groft brød og fuldkornspasta i stedet for hvidt, fiskepålæg hver dag i kantinen, og sætte flere farver - og dermed grøntsager - på aftenmenuen.
”Det er simple huskeregler, som gør en stor forskel for sundheden, hvis man følger dem”, siger hun.
--- OOO --- OOO --- OOO ---
Eksperter: Danskerne opfatter kostrådene som forældede
Danskernes forhold til kostrådene er selvmodsigende, mener eksperter. Vi anklager dem for at være gamle, men er samtidig trætte af skiftende sundhedsudmeldinger.
Kostrådene har meget imod sig. En række eksperter, som BT har talt med, remser op, præcis hvor meget.
”Mange af de selvbestaltede diæter kan love guld og grønne skove, og det gør de også. Dét taber kostrådene nok lidt, fordi skal være evidens for, hvad myndighederne lover folk”, lyder det fra Sisse Fagt, seniorrådgiver hos DTU Fødevareinstituttet, som står bag Fødevarestyrelsens officielle kostråd.
Det tungtvejende hensyn til videnskabelig dokumentation forhindrer med andre ord Fødevarestyrelsen i fx at love et bestemt antal kilo i vægttab, hvis danskerne fulgte kostrådene.
Folk opfatter desuden kostrådene som kedelige, vurderer Sisse Fagt. Selv når der kommer nye som i 2013, tænker danskerne, at det er mere af det samme. Og kostrådene er da også også med få justeringer de samme, som for 20 år siden, erkender Sisse Fagt:
”Derfor får rådene stukket i skoene, at de er kedelige. Men samtidig siger folk, at de ikke ved, hvad de skal tro på, for forskerne siger ét den ene dag, og det andet den næste. Det er jo modsatrettede argumenter”.
Sisse Fagt mener, at begge argumenter dybest set er undskyldninger for ikke at gøre, hvad man burde for at holde sig sund. Selvstændig ernæringskonsulent Martin Kreutzer peger på samme paradoks:
”Folk siger, at forskerne hele tiden modsiger sig selv. Men kostrådene står jo netop fast. Det er alle andre, der blander sig i sundhedsdebatten, der modsiger sig selv”, påpeger Martin Kreutzer.
Klinisk diætist Stine Junge Albrechtsen mener, at kostrådene lider under danskernes lave autoritetstro:
”Man kunne godt tro, at når Fødevarestyrelsen siger noget, så har det meget høj værdi. Men jeg oplever lige det modsatte. Kostrådene er skrevet af unavngivne eksperter, der vil bestemme over folk. Folk bliver efter min erfaring sure på den slags offentlige instanser. Ligesom de gør på Skat”.
Et helt grundlæggende problem for kostrådene er, at folk ifølge eksperternes vurdering tvivler på, om de overhovedet virker.
”De er stigmatiseret som ikke effektive, selvom de er videnskabeligt gennemtestet på en masse mennesker”, siger Martin Kreutzer, der lige nu er aktuel med bogen ’Antiinflammatorisk kost’, der er solgt i over 12.000 eksemplarer.
”Der er dybest set ikke særligt store forskelle på den bog, folk lige nu lapper i sig, og så kostrådene. Det er en anden indpakning, og vi skruer en tand op for ambitionerne, men essensen er meget ens. Det handler om at spise og røre sig i respekt for kroppens naturlige behov”, siger Martin Kreutzer.
”Derfor er det jo lidt urimeligt, at kostrådene skal nedgøres og fnyses af. Det er ikke indholdet i dem, der fejler noget”, tilføjer han.
Derimod er det ifølge eksperterne indpakningen, den er gal med.
”Man kunne ønske sig, at nogle gjorde for kostrådene, hvad Christian Bitz har gjort for ny nordisk mad. Han startede også ud med kostrådene, men kaldte det ’Bitz din sundhed’ og fik vild succes. Ham ville folk gerne følge. Når det hedder kostråd, putter folk vat i ørerne”, siger Stine Junge Albrechtsen
20 tips, der gør det nemt at følge kostrådene
Kostråd 1 Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv
Diætist Stine Junge Albrechtsen: ”Meningen er, at du skal være fysisk aktiv 30 minutter dagligt. Det lyder af meget, men det er motion, som ikke kræver omklædning. Sørg for at cykle til arbejde eller tage trappen i stedet for elevatoren”.
Ernæringsekspert Martin Kreutzer: ”Der er meget vundet ved at skrue ned for portionsstørrelserne. Tallerkner og emballage bliver større og større. Det ødelægger vores fornemmelse for, hvornår vi har fået nok. Spis af mindre tallerkener og køb kun de mængder mad, som du planlægger at spise”.
Kostråd 2 Spis frugt og mange grøntsager
Diætist Stine Junge Albrechtsen: ”Frugt er nemt. Det er naturens fastfood, fordi det kommer i snackstørrelse og i egen emballage. Grøntsager er mere bøvlet, for det skal snittes og hakkes. Køb frossent grønt, der er skåret, og køb friske færdigsnittede grøntsager i pose”.
Ernæringsekspert Martin Kreutzer: ”Man gør det meget nemmere for sig selv at nå op på 600 gram om dagen ved at vælge grovere grøntsager som rodfrugter og kål frem for fx salat, hvor du skal spise meget mere. Spis hvidkål i stedet for spidskål osv. Det vejer mere. Og spis frugt i stedet for kage”.
Kostråd 3 Spis mere fisk
Ernæringsekspert Martin Kreutzer: "Hvis man synes, at fisk er besværligt, så gå efter fed fisk som sild på glas eller makrel i tomatsovs på dåse. I stedet for de 350 gram fisk om ugen, som kostrådet anbefaler, er det noget nemmere at sørge for at 50-75 gram fed fiskepålæg om dagen".
Diætist Stine Junge Albrechtsen: "De anbefalede 350 gram fisk om ugen svarer til to aftensmåltider om ugen. Lav laksefilletter en aften og få fiskepålæg til frokost den anden dag. Hvis du går til fiskehandleren så køb de fisk, der er i sæson, så er de billigere, og gå efter mindre kendte arter som sej og ising i stedet for torsk og laks, så er det billigere".
Kostråd 4 Vælg fuldkorn
Diætist Stine Junge Albrechtsen: "Danskerne er delt på midten. Den ene halvdel spiser intet fuldkorn, fordi de er kulhydratforskrækkede. Den anden halvdel spiser rigtig meget, fordi de godt kan lide rugbrød og havregryn. Mange tror, at fuldkorn betyder brød, men fuldkorn kan også være fuldkornsris og -pasta samt -morgenmadsprodukter".
Ernæringsekspert Martin Kreutzer: "Danskerne er glade for brød, men det har det med at tage pladsen for de grøntsager, vi burde spise flere af. Vi spiser så meget rugbrød og havregryn at vi får nok fuldkorn også selvom, vi skærer ned, så der kan blive plads til at fylde på med grønt".
Kostråd 5 Vælg magert kød og kødpålæg
Ernæringsekspert Martin Kreutzer: "Man kan sagtens få sine proteiner andre steder fra end rødt kød. Fisk, fjerkræ og æg fx. Skal man spise rødt kød, kan man vælge kød fra fritgående kvæg. En staldko, der aldrig har rørt sig, indeholder meget mere af det usunde mættede fedt end en fritgående ko. Fokus på mængde er godt, men kvaliteten af kødet er vigtigere".
Diætist Stine Junge Albrechtsen: "Der er mange, der er i det røde felt over, at man kun må spise 500 gram kød fra firbenede dyr om ugen. For det løber jo hurtigt op. Men det handler om at få variation ind. Spiser du fisk to gange om ugen og fjerkræ et par gange, kan du godt nøjes med 500 gram rødt kød. Skift kødpålæg ud med et kogt æg eller makrel i tomat".
Kostråd 6 Vælg magre mejeriprodukter
Ernæringsekspert Martin Kreutzer: "Der gemmer sig en kontroversiel tanke bag dette kostråd. At alle typer mættet fedt fører til hjertekarsygdomme. Men det bliver massivt diskuteret i fagkredse. Jeg tror, det her kostråd med tiden bliver blødt op, også fordi mæthedsværdien er langt større i fede mejeriprodukter end i magre. Dog bør man skære kraftigt ned i dressinger, sovser og smør”.
Diætist Stine Junge Albrechtsen: "Mejeriprodukter skiller vandene. Nogle indtager rigtig meget, andre mener, at mælk er roden til alt ondt. Men mælk er en god kilde til kalk og proteiner. Det er dog vigtigt samtidig at få D-vitaminer, som vi skal bruge for at optage kalken. Derfor er det godt at spise fisk”.
Kostråd 7 Spis mindre mættet fedt
Ernæringsekspert Martin Kreutzer: "Kostrådene har valgt at holde fast i den lidt konservative tilgang, at man skal spise mindre af det mættede fedt fra animalske kilder og mere fra planteriget. Men omega-6-fedtsyrer i solsikkeolie, majsolie og tidselolie er dårlige for os. I stedet skal vi spise enkelteumættede fedtsyrer og omega-3-fedtsyrer, som findes i olivenolie, rapsolie og avocadoolie".
Diætist Stine Junge Albrechtsen: "Her er det helt okay at være forvirret derhjemme, for det er eksperterne også. Nogle studier viser, at mættet fedt er ufarligt, andre at man dør af hjertekarsygdom. Man skal blot forstå, at man ikke både kan spise masser af mættet fedt og kulhydrater. Så får man alt for mange kalorier. Øger man mængden af mættet fedt, må man skære kraftigt ned på kulhydraterne”.
Kostråd 8 Spis mad med mindre salt
Ernæringsekspert Martin Kreutzer: ”Man skal ikke være bekymret for sit saltindtag med mindre man fx har forhøjet blodtryk. Den almindelige dansker får ikke gavn af at skære ned, med mindre man udelukkende lever af hel- og halvfabrikata, som er der meget af den skjulte salt gemmer sig”.
Diætist Stine Junge Albrechtsen: ”De fleste sunde og raske menneske løber ikke den store risiko ved salt. Det er også svært at skære ned, for den store procentdel kommer fra rugbrød og pålæg og den slags. Det kommer ikke fra saltbøssen derhjemme. Man kan undgå den skjulte salt ved at bage sit brød og lave sit pålæg selv, men det kræver stort overskud”.
Kostråd 9 Spis mindre sukker
Ernæringsekspert Martin Kreutzer: ”Der bliver spist og drukket rigtig meget sukker i Danmark. Men stivelseskilder er lige så slemme, for det bliver også til sukker, når det rammer blodet. Folk ved godt, hvem de er – og om de bør lytte til det her kostråd. Et godt sted at starte er at gå tilbage til kun at spise weekendslik”.
Diætist Stine Junge Albrechtsen: ”Helt konkret skal man skære madvarer fra, hvor sukkerindholdet ikke er naturligt forekommende. De ting, hvor sukkeret er drysset i for os. Og skru ned for mængderne. I stedet for en stor pose slik, så køb en æske gejler. Det er umuligt at overspise noget, der vejer 23 gram”.
Kostråd 10 Drik vand
Ernæringsekspert Martin Kreutzer: ”Alt for mange får en hel masse flydende kalorier fra alkohol, saft, sodavand og juice. Flydende kalorier mætter utroligt dårligt, så det er kalorier du bare hælder oven i kalorierne fra aftensmaden. Så hellere et glas vand – eller lejlighedsvis et glas mælk, der trods alt mætter bedre end sodavand”.
Diætist Stine Junge Albrechtsen: ”Drikker du vand, drikker du ikke cola, kakaomælk eller lette, som indeholder masser af fedt og sukker. Derfor skal du slukke din tørst i vand. For at undgå alt det andet. Du kan nøjes med 1,5-2 liter om dagen. Og det må også gerne være kaffe og te”.
Vil du læse kostrådene i deres fulde form, kan du gøre det på Altomkost.dk
