Alle oplever sorg, sygdom og ulykke. For fem år siden skete det for mig. En simpel strategi sikrede, at min krise ikke udviklede sig til angst og depression
For syv år siden ville jeg gerne kombinere min kliniske praksis med forskning. Jeg blev introduceret til den metakognitive terapi, der på det tidspunkt var en lovende, men forholdsvis uudforsket terapeutisk metode.
Det var mit held, at jeg allerede dér stiftede bekendtskab med terapien. For den skulle vise sig at blive en ’life-saver’ for mig, da jeg selv kom i livskrise ...
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om psykolog Pia Callesens krise for 5 år siden. Her fødte hun en søn med sjælden gen-fejl. Trods den hårde nedtur i sit og mandens liv, formåede Pia at kæmpe sig op på hesten igen - uden varige psykiske mén. Her i artiklen taler hun ud om, hvordan hun selv tacklede krisen, og giver en masse gode råd og tips til at undgå psykiske symptomer og mén efter en hvilken som helst livskrise.
Det får du:
- Artikel: Sådan tacklede jeg min egen krise
- Ekspertens TIP
- GUIDE: sådan undgår du psykiske symptomer og mén
Alle oplever sorg, sygdom og ulykke. For fem år siden skete det for mig. En simpel strategi sikrede, at min krise ikke udviklede sig til angst og depression
For syv år siden ville jeg gerne kombinere min kliniske praksis med forskning. Jeg blev introduceret til den metakognitive terapi, der på det tidspunkt var en lovende, men forholdsvis uudforsket terapeutisk metode.
Det var mit held, at jeg allerede dér stiftede bekendtskab med terapien. For den skulle vise sig at blive en ’life-saver’ for mig, da jeg selv kom i livskrise.
For ca. 5 år siden fødte jeg vores første søn. Min mand og jeg havde glædet os enormt til at blive forældre. Vi var spændte og meget lykkelige, da jeg fødte vores lille Louie. Men lykken endte brat, da vi fik at vide, at vores søn havde en sjælden gen-fejl, som betød, at han fik farlige epilepsianfald. Ingen læger kunne give os en garanti for, om han ville ende som en grøntsag eller blive professor.
WHAT??! Jeg havde ikke planlagt at føde et barn med problemer.
Mit hoved var fyldt op med triggertanker. Jeg tænkte f.eks.: ’Skal jeg følelsesmæssigt engagere mig, med en meget hård fremtid i sigte?’. ’Hvad vil der ske?’. ’Hvad kan jeg gøre for at forhindre, at min søn ender som en grøntsag?’. Tankerne kværnede rundt.
Stop tankerne
En stor del af mig ønskede at bruge det meste af min vågne tid på internettet med at google syndromet i et forsøg på at blive selvlært supermor/professor på området. Men med min viden som metakognitiv terapeut vidste jeg godt, at netop den fristende strategi havde en pris. Brugte jeg hele min vågne tid på at undersøge og spekulere i forsøget på at finde løsninger, ville jeg få stress, der kunne udvikle sig til en depression. En deprimeret mor spreder ikke lykke for nogen – tværtimod.
Jeg tog derfor et vigtigt valg om at begrænse min tænkning. Jeg lod mine mange tanker og spørgsmål være og googlede/grublede kun over min søns sygdom fra kl. 17-18. Strategien betød, at jeg kunne amme og skåne mig selv for stress og fødselsdepression. Min stakkels mand var ikke ’metaficeret’, så han bekymrede sig 10 timer dagligt med et massivt vægttab og angst som konsekvens.
Vores oplevelse viste mig, hvor kraftfuld metakognitiv terapi er. Hvordan denne enkle strategi gør forskellen på, om man kommer helskindet igennem en livskrise eller ender med stress, angst og depression.
I dag er vores lille Louie heldigvis en frisk og intelligent dreng, der nok skal klare sig. Det bekræfter for mig, at langt de fleste af vores bekymringer aldrig bliver virkelighed, men blot er spild af tid.
Det er tankevækkende, hvordan en forholdsvis simpel strategi, der går ud på at begrænse grublerierne overde tanker, man har i hovedet, kan skåne os for frygtelige symptomer, medicinering og diverse bivirkninger.
Pias tip: Metakognitiv terapi gør forskellen på, om man kommer helskinnet igennem en livskrise eller ender med stress, angst og depression
GUIDE: sådan undgår du psykiske symptomer og mén
Livet er en strabadserende affære. Det kræver robusthed at komme igennem uden mange psykiske symptomer og mén.
-
Det bekymrer os
Brudte eller voldelige relationer, sygdom, terror og miljøkatastrofer er eksempler på helt reelle bekymringer, som vi mennesker kommer ud for. -
Sæt tid af
Du kan hverken redde verden, din familie eller dine børn med overdreven analyse og tænkning. Uanset hvor bekymret du er, må du maksimalt gruble to timer om dagen. -
Mærk livet
Mange mennesker undgår situationer af frygt for afvisning, modstand eller skuffelser. Men undgåelse er en dårlig strategi. Udsætter du dig ikke for livet, vil du sidde tilbage som 90-årig med fortrydelsesgrublerier over alt det, du ikke fik gjort. Kast dig ud i livet i tillid til, at du kan håndtere de negative tanker og følelser, der følger med. -
Drop analyserne
Mange tror, at vi kan lære af vores fejl ved at spekulere over dem. Formålet er at ærgre sig så meget, at man ikke laver samme fejl igen – eller måske ender med at blive fejlfri. Men alt tyder på, at lange efter-analyser er helt unødvendige for, at vi lærer af vores fejl. Indlæringen sker nemlig hurtigt og intuitivt, og spekulationer er helt unødvendige.
