Du behøver ikke at skrue ned for dine drømme for at undgå stress. Til gengæld skal du holde op med at ærgre dig, når dine drømme ikke går i opfyldelse

Uligevægt mellem krav og ressourcer er årsag til stress. Det er en udbredt forståelse, at stress opstår, hvis kravene i dit liv er større end det overskud, du har til rådighed. Hvis du f.eks. er for perfektionistisk eller oplever for høje krav fra omgivelsernes side i forhold til, hvad du kan overskue, vil der opstå uligevægt – og du er i fare for at få stresssymptomer.

Nu nuancerer ny viden forståelsen af stress. Den gode nyhed er, at du ikke behøver at skrue ned for perfektionismen, ambitionerne eller placere dig selv i et skånemiljø for at blive stressfri – løsningen ligger et helt andet sted – nemlig i aktiviteten inde i dit hoved.

Du behøver ikke at skrue ned for dine drømme for at undgå stress. Til gengæld skal du holde op med at ærgre dig, når dine drømme ikke går i opfyldelse



LOG IND PÅ BT PLUS og bliv klogere på stress og få psykologens råd til, hvordan du lærer at håndtere det.

Det får du:

  • Artikel:
  • Ekspertens TIP:
  • GUIDE: Sådan lærer du at håndtere stress

Du behøver ikke at skrue ned for dine drømme for at undgå stress. Til gengæld skal du holde op med at ærgre dig, når dine drømme ikke går i opfyldelse

Uligevægt mellem krav og ressourcer er årsag til stress. Det er en udbredt forståelse, at stress opstår, hvis kravene i dit liv er større end det overskud, du har til rådighed. Hvis du f.eks. er for perfektionistisk eller oplever for høje krav fra omgivelsernes side i forhold til, hvad du kan overskue, vil der opstå uligevægt – og du er i fare for at få stresssymptomer.

Nu nuancerer ny viden forståelsen af stress. Den gode nyhed er, at du ikke behøver at skrue ned for perfektionismen, ambitionerne eller placere dig selv i et skånemiljø for at blive stressfri – løsningen ligger et helt andet sted – nemlig i aktiviteten inde i dit hoved.

Du behøver ikke at skrue ned for dine drømme for at undgå stress. Til gengæld skal du holde op med at ærgre dig, når dine drømme ikke går i opfyldelse

Uligevægt mellem krav og ressourcer er årsag til stress. Det er en udbredt forståelse, at stress opstår, hvis kravene i dit liv er større end det overskud, du har til rådighed. Hvis du f.eks. er for perfektionistisk eller oplever for høje krav fra omgivelsernes side i forhold til, hvad du kan overskue, vil der opstå uligevægt – og du er i fare for at få stresssymptomer.

Nu nuancerer ny viden forståelsen af stress. Den gode nyhed er, at du ikke behøver at skrue ned for perfektionismen, ambitionerne eller placere dig selv i et skånemiljø for at blive stressfri – løsningen ligger et helt andet sted – nemlig i aktiviteten inde i dit hoved.

Ærgrelse giver stress

Se nu Marianne, som jeg mødte i min konsultation. Efter to stresssygemeldinger havde hun i flere omgange været i terapi. I de første terapiforløb lærte hun, at hendes egen perfektionisme og høje krav var årsag til stressen. Hun lærte, at hun var nødt til at gå på kompromis med sine standarder, hvis hun ville stressen til livs. Marianne prøvede at skrue ned for sine krav og ambitioner. Hun lærte at tænke, at alt ikke behøvede at være 110 pct. perfekt, men at 80 pct. var godt nok. Men det var en svær og krævende øvelse for hende. Perfektionismen sad dybt i hende. Så hver gang noget ikke gik helt, som hun havde forventet, eller opgaver ikke blev løst helt optimalt, kunne hun ærgre sig i timevis.

Først da Marianne begyndte i en af vores metakognitive grupper, fik hun en ny forståelse af sin stressproblematik. Hun opdagede, at årsagen til hendes stress ikke lå i hendes perfektionisme. Det vil sige, problemet var ikke, at alt skulle være optimalt. Det, der stressede hende, var den tid, hun brugte på at ærgre sig, når noget ikke gik optimalt. Den nye forståelse gjorde en kæmpe forskel for Marianne og blev løsningen på hendes stressproblematik. Marianne ærgrer sig stadig, når hun ikke når sine opgaver eller begår fejl. Men i stedet for at gruble, tre til fem timer har hun lært at slippe tankerne og slappe af i hovedet på trods af ærgrelsen. Derved undgår hun stress.

Søg det, der giver mest mening

Ny forskning tyder på, at der er forskel på stress og på, hvordan den påvirker os. Mange tror, at stress kun handler om for mange opgaver og krav, og at langvarig stress skader krop og sind. Nu viser det sig, at indholdet af opgaverne også har stor betydning for, om stressen er destruktiv eller ej. Meningsfulde opgaver som f.eks. børn, karriere og så videre virker ikke nær så stressende som meningsløse opgaver. Det er derfor ikke mængden af opgaverne i dit liv, der afgør, om din stress er sund eller ej. Det allervigtigste er din evne til at begrænse bekymringer og gå efter meningsfuldhed i stedet for blot at undgå stress.

PIAS TIP: Du kan lære at styre din stress uden at gå på kompromis med dine ambitioner


GUIDE: Sådan lærer du at håndtere stress

Accepter symptomer

Vi oplever alle stressede perioder i vores liv. Stress kan føre til forskelligartede og underlige symptomer: Hårtab, eksem, hjertebanken, svimmelhed og dobbeltsyn er blot nogle af de mange symptomer, du kan opleve under stress. Selvom symptomerne kan være meget ubehagelige, er det ikke det samme som, at de skader dig fysisk eller psykisk. Kroppen oplever mange ubehagelige symptomer f.eks. menstruationssmerter, hovedpine og muskelkramper, uden nødvendigvis at tage skade.

Minimer dine bekymringer

Bekymringer er årsag til stress, bliver du bekymret over dine bekymringer, ender du med at blive dobbelt-stresset.

Bevar din perfektionisme

Stress skyldes ikke dine egne høje ambitioner, men derimod den tid, du bruger på at bekymre dig og gruble, når de f.eks. ikke lykkes. Bliv blot ved med at være perfektionist, men øv dig i at spekulere mindre, når du ikke når det, du skal, eller noget ikke er perfekt. Sig til dig selv: ’Det var ikke godt nok – træls. Men jeg vil maksimalt ærgre mig i ½ time’.

Ærgrelse er spild af tid

Intet tyder på, at timelange ærgrelser gør dig mere fejlfri i fremtiden. Ærgrelse er spild af tid. Bivirkningen er oven i købet, at du underminerer dit selvværd og bliver i dårligt humør. Uanset hvor meget du ærgrer dig over dine fejltrin, vil du lave nye, uforudsigelige fejl.

Lyt til din mave – ikke din stress

Den bedste livsstrategi er at gå efter det meningsfulde liv. Ikke nødvendigvis et liv uden ubehag og stress. Når du står i en vigtig beslutning, f.eks. om du skal vælge et stressfyldt drømmejob eller et mere kedeligt, men stressfrit job. Så gå efter drømmen i stedet for blot at undgå stressen. Forskning tyder på at den positive stress, forbundet med meningsfuldhed, er sundere end et stressfrit liv.