Stop så al den snak om ‘larven fra helvede’.

Så klar er opfordringen fra psykolog Thomas Markersen.

Han er træt af, al den opmærksomhed som egeproccesionsspinderen, også kendt som ‘larven fra helvede’, lige nu får blandt både politikere, beboere i de berørte byer og medierne.

Det er ikke kun psykologen selv, der ikke orker at høre mere om den pelsede larve. Mest råber han op på vegne af de børn, der risikerer at udvikle en fobi på grund af larven.

»Mange børn har fobiske reaktioner og er panisk angste for dræbersnegle, fordi de hedder 'dræber snegle'. Med 'larven fra helvede' risikerer mange børn igen at blive fobisk angste for at bevæge sig ud i naturen,« siger han og tilføjer:

»Når voksne er hysteriske, bliver børnene bange.« 

Egeprocessionsspinderen, der i folkemunde blot er kendt som 'larven fra helvede', er bare en larve, siger psykolog. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Bliver børn bange uden at deres voksne opdager det, kan frygten udvikle sig.

»Børn kan udvikle angsten ved at undgå at gøre bestemte ting, og pludselig har den sat sig som en fobi, der kan blive en fast følgesvend i mange år.«

Ifølge psykologen opstår en fobi, når frygten for det, man er bange for, overstiger den reelle fare for det, man er bange for. Så frygten bliver uhensigtsmæssig og begrænsende.

Særligt hos børn kan det være svært at opdage, at en fobi er undervejs, og har den først bidt sig fast, er det svært at løse den op igen.

»Jeg har behandlet edderkoppe- og slangefobier og fobier for elevatorer, togstationer og andre ting hos voksne. Når voksne kommer i terapi for en fobi, er de motiverede til at komme af med den, men fobier hos børn kan være sværere at behandle.«

Da Thomas Markersens egen datter som barn udviklede angst for dræbersnegle, var det svært.

»Selv for mig som psykolog, der ved, hvad det handler om, var det svært at hjælpe hende. Fobier sætter sig mere alvorligt hos børn, fordi de ikke har samme bevidsthed som voksne. Et barn kan ikke sige: ‘Det er bare en snegl eller en larve'.«

Thomas Markersen synes, der mangler mere proportion og mindre sensation i håndteringen af det nye dyr i den danske fauna.

Ifølge Thomas Markersen har mange børn udviklet angst for dræbersnegle alene på grund af navnet.  Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Først og fremmest vil han henstille til, at bruge det mindre billedskabende navn egeproccesionsspinderen, når larven omtales. 

Hans bedste råd til forældre er at sætte sig med sit barn og bladre i naturbøger om fluer, bier, larver og biller.

»Så ville jeg pege på et billede af egeprocessionsspinderen og sige: ‘Det er den larve, alle taler om nu. Den skal man lade være med at røre ved, for den kan give udslæt. Men den er ikke et monster. Det gør mere ondt at blive stukket af en hveps. Så det skal du ikke tænke så meget over.’«

»Jeg ville totalt afmontere frygten,« siger han.

Er det ikke at lyve for børnene?

»Det synes jeg ikke. Egeprocessionsspinderen er jo én blandt mange ting i naturen, vi skal have respekt for. Vi lever side om side med hugorme, gedehamse, brandmænd og fjæsinge. Dem skal man også holde sig væk fra.«

»Personligt ville jeg hellere komme til at røre ved en af de her larver end have et stik af en gedehams eller få borrelia efter et flåtbid«.