Punktér myterne om, at psyken er en beholder, der ophober dårlige oplevelser. Lad blot tankerne være  – og bliv glad

Vores forestillinger om sindet fastlægges af myter og metaforer, som vi bruger i sproget. Vi kender f.eks. alle udtrykket om den berømte dråbe, der får bægeret til at flyde over.

Udtrykket danner grobund for en antagelse om, at negative tanker og følelser hober sig op i systemet og derfor skal bearbejdes. Det bør det ikke.

Nu punkteres metaforerne nemlig, som vi i årtier har levet og behandlet efter. For psyken er hverken et bæger eller en rygsæk. Ny forskning fra universitetet i Manchester danner grobund for et helt nyt syn på og forståelse af, hvordan psykiske lidelser opstår, vedligeholdes og ikke mindst, hvordan de behandles bedst muligt.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvad det nye studie på univeristetet i Manchester går ud på, og se hvordan du kan bruge det til lige præcis dit sind. Den nye forskning danner nemlig grobund for helt nye tanker omkring vore psyke og sind, som kan være med til at vende din hverdag - læs med og se hvordan du opnår glæde igen ...

Det får du:

  • Artikel: Sindet er en si
  • Ekspertens TIP
  • GUIDE: Fire myter om psyken

Punktér myterne om, at psyken er en beholder, der ophober dårlige oplevelser. Lad blot tankerne være  – og bliv glad

Vores forestillinger om sindet fastlægges af myter og metaforer, som vi bruger i sproget. Vi kender f.eks. alle udtrykket om den berømte dråbe, der får bægeret til at flyde over.

Udtrykket danner grobund for en antagelse om, at negative tanker og følelser hober sig op i systemet og derfor skal bearbejdes. Det vil sige, at vi ved hjælp af analyser og talen ud skal have tankerne ud af hovedet for at undgå et mentalt sammenbrud, når grænsen er nået. Er man så uheldig at være født med et ’lille bæger’, f.eks., hvis man er særlig sensitiv, skal der ikke så meget til. Og man er derfor nødsaget til at sige fra eller opsøge et skånemiljø med særlige hensyn.

Et andet udtryk er rygsækken. Lidt ligesom bægeret tror mange, at sindet fungerer som en rygsæk, hvor gamle, dårlige oplevelser og minder hober sig op. Rygsækken bærer vi rundt med den tyngde, den nu engang har. Har vi mange dårlige minder, er rygsækken ekstra tung. Det ligger underforstået, at det kræver mange år i samtaleterapi at få ryddet ordentligt op i den.

Si de dårlige minder

Nu punkteres metaforerne, som vi i årtier har levet og behandlet efter. For psyken er hverken et bæger eller en rygsæk. Ny forskning fra universitetet i Manchester danner grobund for et helt nyt syn på og forståelse af, hvordan psykiske lidelser opstår, vedligeholdes og ikke mindst, hvordan de behandles bedst muligt.

Tilgangen hedder metakognitiv terapi og gør radikalt op med gamle myter om vores psyke som en form for beholder. Forskning viser derimod, at sindet fungerer mere selvregulerende som f.eks. en si. Altså at vandet eller minderne passerer direkte igennem sien uden ophobning. Man skal blot sørge for ikke selv at putte noget i sien, som blokerer gennemstrømningen.

Hidtil har psykologbehandling haft fokus på at bearbejde tanker og analysere dem. Vende og dreje. Tænke mere og dybt over de tanker, der er ubehagelige. Nu tyder resultaterne fra Manchester på, at den nuværende psykologiske behandling i bedste fald giver midlertidig lindring – og i værste fald blot forlænger eller måske endda forværrer symptomerne.

Forskning i metakognitiv terapi dokumenterer, at negative tanker og følelser f.eks. efter livskriser har en kort og midlertidig levetid. Der sker ingen ophobning af minder, hvis vi undlader at kradse i såret, men i stedet giver det luft og fred.

  • PIAS TIP: Undlad at kradse i dine psykiske sår, men giv dem luft og fred.

Foto: Iris
Foto: Iris
Vis mere

GUIDE: Fire myter om psyken

  • Sindet er en beholder
    Ligesom kroppen heler sig selv efter sår, heler psyken som udgangspunkt også af sig selv. Når det ikke sker, f.eks. for mennekser, der får diagnosen post traumatisk stress (PTSD) med flashbacks, mareridt og angst, tyder det på, at sårhelingen ikke har fået de optimale betingelser. Det kan være, at man gennem gentagne grublerier og samtaler eller forsøg på at undertrykke tanker og følelser har ’pillet i såret’ så det ikke har fået mulighed for at hele. De optimale forhold for selv-heling er at give tanker og følelser luft – uden at bruge mange kræfter på dem.
  • Stress er en forgiftning
    Forskningen tyder på, at stress er en meget mere nuanceret og kompliceret kemisk affære end vi tidligere har troet. Udover adrenalin og cortisol, der pumper rundt i kroppen, frigives også den gavnlige oxytosin, som hjælper os til at være omsorgsfulde, kærlige og sociale. Oxytosin er en lige så stor del af stressresponsen som de andre hormoner. Og stoffet hjælper kroppen med at selvhele efter stress. Der er ingen tegn på større dødelighed hos personer, som har et afslappet forhold til deres stress. Tværtimod har disse mennesker faktisk den længste levetid.

  • Du ’rammes’ af depression
    Depression rammer ikke én fra dag til dag som en psykisk influenza. Depression er derimod en tilstand, der kræver langvarige grublerier og/eller undertrykkelse af tanker og følelser. Metakognitiv forskning viser, at hjælper du sindet til at give negative tanker og følelser ’luft uden at pille i dem’, så lindres depressionen hurtigt. Myten om, at depression er en biologisk sygdom, er meget udbredt. Desværre betyder den, at alt for mange får medicin med diverse bivirkninger og stor risiko for tilbagefald i stedet for effektiv psykoterapi.
  • Positiv tænkning gør dig glad
    Jeg har klienter, som har en opfattelse af, at grunden til, at de lider af angst eller depression, er et pessimistisk sind. Men psykiske lidelser har intet at gøre med dit mindset. Det allervigtigste for din psykiske trivsel er din evne til at være fleksibel i dine mentale strategier. Sagt med andre ord: Om du tror, du kan styre dine bekymringer. Den gode nyhed er, at du kan forblive ærkepessimist uden at blive deprimeret af det.