Professor om børn født ved kejsersnit: 'Let øget risiko for at udvikle astma og allergi'

Da professor Oluf Borbye for 10 år siden skulle have et barnebarn, var han som læge med til fødslen.

Hans svigerdatter skulle føde sit tredje barn ved et planlagt kejsersnit og det bekymrede den kommende farfar, har han tidligere fortalt til ‘Genstart’.

Hvad han skulle på fødestuen, vender vi tilbage til.

Oluf Borbye Pedersen er en af verdens førende forskere i mikrobiomet – en samlebetegnelse for de omkring 35 tusind milliarder bakterier, vi alle sammen har i vores tarme, luftveje, urinrør, mundhule og skede.

De mange bakterier er med til at beskytte os mod sygdomme og styrker vores immunforsvar. 

Men som professoren forklarer, er ‘tarmen i fostertilstanden steril'.

Først når barnet under en vaginal fødsel udsættes for »bakterier fra moderens underliv og endetarm, koloniserer og programmerer de bakterier barnets immunsystem,« skriver han i sin nye bog ‘Sundhed Indefra’.

Overfor B.T. uddyber han:

»Ved en naturlig fødsel opsamler barnet vigtige mælkesyrebakterier og bifidobakterier fra fødselskanalen. Men kejsersnitsbørn koloniseres i stedet af helt andre bakterier fra moderens hud og operationsstuen.«

Den antibiotika, som mange nybagte mødre rutinemæssigt får under et kejsersnit, svækker også etableringen af de sundhedsfremmende bakterier i barnets tarm. 

»Derfor har børn født ved kejsersnit i det første leveår et anderledes tarmmikrobiom.« 

Det har ifølge Oluf Borbye Pedersen betydning for barnets immunforsvar i de første leveår.

»Børn født ved kejsersnit har en let øget risiko for at udvikle astma og allergiske sygdomme.«

Fødslen er ikke den eneste måde, moderen kan præge barnets mikrobiom på. Når en nybagt mor ammer sit barn, giver hun gennem modermælken også sit mikrobiom videre til barnet.

»Modermælk er nemlig propfyldt med gavnlige bakterier,« fortæller Oluf Borbye Pedersen til B.T.:

»Børn, som ikke ammes, har en let øget risiko for luftvejsinfektioner som forkølelse, influenza og astmatisk bronkitis, mellemørebetændelse, diarré og opkast.«

»Hvad kan forældre, hvis børn er født ved kejsersnit eller som ikke bliver ammet, selv gøre for at fremme barnets mikrobiom?«

»Endnu er der ikke videnskab, der viser, at forældre selv kan gøre noget for at kejsersnitsbarnets tarmmikrobiom udvikles og modnes i retning af det som børn født naturligt har,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Han beroliger dog eventuelt bekymrede forældre med, at der i tre til fem års alderen ikke længere er forskel på tarmmikrobiomet hos de børn, der er født vaginalt og de, der er født ved kejsersnit.

Men forskere, blandt andre Oluf Borbye Pedersen selv, eksperimenterer med, hvordan man i fremtiden kan kickstarte immunforsvaret hos børn født ved kejsersnit.

Det sker ved, at forskerne kort efter kejsersnittet poder den nyfødte med bakterier fra moderens skede og endetarm.

»Læberne og mundhulen hos den nyfødte podes med en vatpind. Formålet er at give barnet moderens bakterier svarende til en naturlig fødsel,« forklarer professoren.

Det var præcis derfor, han iklædt sterilt tøj og podepind var til stede under fødslen af sit barnebarn.

Virkede det?

»Ja, vores barnebarn er rask og har ikke været plaget af sygdom.«

Forskerne eksperimenterer også med en anden metode til at berige børn født ved kejsersnit med moderens bakterier.

»Modermælken lige efter fødslen tilsættes en lille smule af moderens afføring, og dermed millioner af hendes forskellige tarmbakterier, før barnet får det i en sutteflaske.«

Viser de eksperimentelle metoder sig at virke uden at give komplikationer, spår Oluf Borbye Pedersen, at de om fem til ti år kan blive et tilbud til børn født ved kejsersnit.