Der bliver mere og mere af os. Danskerne har aldrig vejet mere end nu, og vores gennemsnitlige vægt bliver ved med at stige.
Men at man har meget fedt er ikke nødvendigvis lig med sygdom, siger Jens Meldgaard Bruun, der er professor på Steno Diabetes Center i Aarhus.
»Mange tror, at fedt er dårligt. Men vi skal ikke være så bange for det. Fedt - eller fedtvævet - er vores ven.«
Det kan lyde som en overraskende melding fra professoren, der også er lægefaglig leder af Nationalt Center for Overvægt. For i 2040 ventes hver tredje voksne at have svær overvægt ifølge beregninger fra Syddansk Universitet.
Forklaringen på vores stadig stigende vægt er, at mennesket er skabt til at spise, når der er mad og gemme det til perioder, hvor vi mangler.
»Det skaber et hårdt genetisk pres i en verden, hvor der er fri adgang til mad døgnet rundt,« siger Jens Meldgaard Bruun.
Al den mad, vi ikke umiddelbart omsætter til energi, bliver gemt som fedt, men professoren vil have os til at forstå, at det ikke er fedtet i sig selv, der er farligt for os.
»Vi lagrer energi i fedtvævet, og det er smart. Havde vi ikke fedtvæv, skulle overskydende fedt i stedet opbevares i muskelvævet eller i leverens væv. Det ville være usundt for kroppen.«
Derfor er fedtvævet godt. Men det skal også behandles godt for at kunne fungere optimalt.
Tænk på vævet som et lukket kredsløb. Når du har spist, stiger insulinniveauet, hvilket transporterer fedtet på plads på fedtvævets lager. Når du derimod faster, falder insulinniveauet og får fedtvævet til at transportere energi tilbage til kroppen.
fedtvævet er ‘fit’, når insulinfølsomheden er høj.
»Er insulinfølsomheden ikke god nok, er det svært for insulinen at lukke fedtvævet og bliver fedtvævet hullet, kan fedtet uhindret sive ud i blodbanen, hvorfra det kan sætte sig i for eksempel leveren og andre organer,« siger Jens Meldgaard Bruun.
Det kan føre til livsstilssygdomme som type 2-diabetes, kræft og hjerte-kar-sygdomme.
Når ikke alle overvægtige får livsstilssygdomme, skyldes det, at deres fedtvæv er i god form.
»Nogle kan godt have et sundt fedtvæv, selvom de har svær overvægt. For når fedtvævet er sundt, er resten af kroppen det ofte også,« siger han.
Nogle avancerede metoder kan måle kroppens fedtprocent, men den måling siger ikke noget særligt præcist om kroppens sundhedstilstand.
»Fedtprocenten siger kun noget om kropssammensætningen, altså hvordan kroppen ser ud, og hvor på kroppen fedtet sidder.«
Derfor kan man lige så godt se sig selv i spejlet som at undersøge sin fedtprocent:
»En hovedregel er, at jo mere fedt, der sidder mellem tarmene, des dårligere er det. Sidder fedtet derfor på maven, er det oftere af dårlig kvalitet,« siger Jens Meldgaard Bruun.
Men man kan ikke sige noget præcist om fedtvævets tilstand, hverken ud fra mængden eller placeringen af fedtet på kroppen.
Er du nysgerrig på, hvor god form dit fedtvæv er i, kræver det en tur til lægen. Den eneste måde, man kan vurdere fedtvævets tilstand på, er ved at måle insulinfølsomheden.
Derimod giver en fedtsugning ingen sundhedsmæssige effekter.
»Selvom du får fedtsuget ti kilo og dermed taber ti kilo på vægten, har forskningen vist, at blodtrykket og blodsukker-niveauerne forbliver de samme. Så den måde at fjerne fedt på giver ikke mere sundhed. Det er kun kosmetik.«
Vil du passe dit fedtvæv bedst muligt, er der ingen vej uden om de sædvanlige ‘lidt kedelige’ råd, siger Jens Meldgaard Bruun.
»Vi skal passe på fedtvævet, som vi generelt passer på vores krop. Ved at spise fornuftigt og motionere så meget som muligt.«
Og vi skal gøre det kontinuerligt:
»Tager man sig ikke af sin krop, ender det med at blive for sent.«