Ensomhed, mobning og en følelse af ikke at have nogen venner kan gøre livet i børnehaven hårdt. Sundhedsplejersken giver fire råd til, hvordan forældre kan hjælpe.

Klara på fem år var ellers rigtig glad for at gå i børnehave. Hun har altid leget godt med to piger, Dagmar og Julie, men noget har ændret sig i de seneste par uger. Pludselig har Klara flere dage, hvor hun er ked af det, hun lukker sig inde i sig selv, og da hendes forældre får talt lidt med hende om det, så fortæller hun, at Dagmar og Julie ikke længere vil lege med hende. Hun ved ikke, hvad hun skal gøre ved det, for selv om hun spørger pænt, så får hun som regel et nej - og hvis hun endelig får lov at være med i legen, så føler hun sig alligevel holdt udenfor.

Læs også: Hvordan håndterer jeg min søns vrede

- Når børn reagerer kraftigt ved at være kede af det, vrede, lukke sig inde i sig selv eller i det hele taget være anderledes end de plejer, så er det et tydeligt signal til os forældre om, at de har brug for hjælp, siger Jane Lyngs, der er sundhedsplejerske og brevkasseskribent på Alt om Børn.dk

- Som forældre er vi vores børns advokater, og når de ikke kan håndtere en situation selv, så er det vores pligt at hjælpe. Og så er det selvfølgelig vigtigt at vide, hvordan man skal gribe det an, siger hun og giver forældre fire råd til, hvordan de kan hjælpe deres barn.

1) Lyt og anerkend


Det første, man kan gøre, er at tage dit barn alvorligt - også selv om det med voksenører kan lyde som en lille ting. Når I alle er landet efter en lang dag, eller når du putter dit barn ved sengetid, så er det altid en god ide at tale om dagen, der er gået, og hvordan det har været for dit barn.

- Det handler helt simpelt om at stille spørgsmål, lytte og anerkendebarnets følelser. Man skal ikke nødvendigvis komme med alle mulige løsningsforslag, for så kan man komme til at glemme at lytte. I stedet kan man prøve at danne sig et billede af situationen, hvad der konkret skete, og hvordan det føles for barnet, fortæller Jane. Det kan være spørgsmål som: Hvem har du leget med? Hvor var du, da Dagmar sagde, du ikke måtte være med? Hvad sagde Dagmar? Hvad gjorde Julie? Hvordan havde du det med det? Hvor var pædagogen? Hvad sagde pædagogen? Hvad gjorde du så? Hvad skete der så?

Nogle problemstillinger kan løses med en lille snak, men hvis problemet fortsætter i flere dage eller uger, så kræver det, at vi tager kontakt til andre omkring barnet, så de også kan hjælpe.

Læs også: Har min datter for mange udfordringer?

2) Hold et møde med pædagogerne på stuen


Hvis pædagogerne omkring dit barn ikke er klar over, at der er et problem, så kan de ikke hjælpe. Derfor er det første skridt at indkalde til et møde, hvor du kan fortælle, hvad dit barn oplever. Omtal de andre børn og voksne pænt, også selv om du synes, at de gør dit barn fortræd. Lyt til, hvad pædagogerne oplever og læg en plan for, hvordan I sammen kan hjælpe dit barn. Hvad skal de gøre som pædagoger i institutionen, og hvad skal I gøre som forældre.

- Hvis et barn pludselig ikke trives, så er det vigtigt, at både forældre og pædagoger sætter sig ind i, hvad problemet er. Det er en stor hjælp for barnet, hvis alle voksne samarbejder om at løse problemet. Det kan være en god idé at lægge en plan og blive enige om, hvad pædagogerne i institutionen vil gøre for at hjælpe i institutionstiden - og hvordan I som forældre kan bakke op derhjemme, siger Jane Lyngs, som også opfordrer til, at man aftaler et opfølgende møde efter nogle uger, så man kan evaluere på, hvordan det så er gået med den fælles indsats.

Læs også: Er min datter overhovedet klar til vuggestuen?

3) Lav legeaftaler på tværs


Selv om man har tendens til at være vred på den, der mobber, så er det vigtigt at understrege, at alle børn har det dårligt, hvis stemningen er præget af mobning. Derfor er det også en god idé at tage kontakt til forældrene til de børn, der mobber og bliver mobbet. Fortæl, hvordan dit barn oplever det og lyt til, hvordan de andre børn og forældre oplever situationen.

- Som forældre kan man løse mange problemer ved at lave legeaftaler på tværs, så børnene får flere venner og derfor ikke føler sig alene, fortæller Jane Lyngs. Man kan bruge legeaftalerne til at vise vejen for den gode leg og hjælpe børnene med at løse konflikterne på en bedre måde end ved at udelukke hinanden.

Ved disse tre trin vil man som regel kunne komme de fleste problemer til livs. Men i nogle tilfælde er det ikke blot et enkelt barn eller en enkelt stue, der oplever problemer. Her kan man tale om, at der er en kultur i børnehaven, der skal ændres. Og så skal der en lidt større indsats til.

Læs også: Fem gode råd til, hvordan forældre kan forebygge mobning

4) Stil krav til børnehaven


- Hvis et barn føler sig ensom eller holdt udenfor i lang tid, så er det decideret mobning i børnehaven. Mange tror fejlagtigt, at det kun foregår i skolerne, men undersøgelser viser, at tendensen starter allerede i børnehaverne. Og mobning påvirker ikke kun mobberen eller mobbeofferet, men faktisk hele stemningen i børnehaven, for pludselig gælder legen om at holde nogen ude - i stedet for at lege frit og med dem, man har lyst til. Det kan give stress, angst og følelsen af ensomhed hos børnene, og derfor er det vigtigt, at både forældre og pædagoger er opmærksomme på at lære børnene redskaber til at sige til og fra allerede på rød stue, fortæller Jane Lyngs.

Det er pædagogernes ansvar at sørge for, at der er en optimal ramme for børnenes trivsel i børnehaven, og man kan derfor godt stille krav til børnehaven. Hvis børnehaven ikke har en mobbepolitik, så kan de få hjælp og støtte til at løse problemet ved at rette henvendelse til kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Der kan man også selv henvende sig som forældre og få råd og vejledning.

Læs også: Morsyg datter vil slet ikke have sin far

5) Flytning - sidste udvej


Der er således flere ting, du kan prøve at gøre for at styrke dit barns trivsel i børnehaven. Hvis det trods din indsats ikke det lykkes at ændre på hverdagen i dit barns børnehave, og hvis barnet fortsat er ked af det og ikke virker til at fungere socialt, så kan løsningen i sidste ende blive flytte til en anden og bedre børnehave. Men man skal være opmærksom på, at et flytning også er en stor ting:

- Når man flytter et barn, skal det forholde sig til helt nye rammer, nye voksne og nye legerelationer, og selv om det for os forældre kan virke som den hurtige og lette løsning, så er det altså en stor ting for barnet. Desuden vil både barn og forældre også bekymre sig for, om det nu går galt igen i den nye institution. Hvis I derimod får løst problemerne i den børnehave, barnet er i nu, så vil det ikke blot ændre dit barns trivsel i hverdagen, men også blive en god erfaring for både forældre og barn i forhold til, hvordan man får løst problemerne fremover. Du vil med andre ord vise dit barn, at man kan gøre noget for at få det bedre, siger Jane Lyngs.

Læs også: Fem gode råd om børneopdragelse