Det er på ingen måder kun i Danmark, at der er indberetninger om synsproblemer, efter folk har taget storsællerter fra Novo Nordisk.

I Norge har 30 personer indberettet, at de har symptomer i øjnene efter at have taget Ozempic, Rybelsus og Wegovy, som produceres af den danske medicinalgigant, skriver TV 2 Norge.

Otte af indberetninger vedrører mindre lidelser i øjnene, mens 22 af indberetningerne handler om forskellige synsforstyrrelser, oplyser Direktoratet for Medicinske Produkter (DMP) til det norske medie. 

Norge har dog ikke nær så mange indberetninger om synsproblemer, efter indtag af produkter fra Novo Nordisk, som der er i Danmark. 

I Norge har 30 personer indberettet, at de har symptomer i øjnene efter at have taget Ozempic, Rybelsus og Wegovy, som produceres af Novo Nordisk.
I Norge har 30 personer indberettet, at de har symptomer i øjnene efter at have taget Ozempic, Rybelsus og Wegovy, som produceres af Novo Nordisk. Hollie Adams/Reuters/Ritzau Scanpix

Som det søndag kom frem i B.T., viser tal fra Lægemiddelstyrelsen, at der er 45 indberetninger om symptomer i øjnene, efter at have taget stoffet semaglutid, der er det bærende stof i Ozempic, Rybelsus og Wegovy.

B.T. har ligeledes fortalt om Claus Heine, der 16. juni pludselig mistede synet på sit højre øje. 

På det tidspunkt havde han taget Wegovy i næsten fem måneder, og havde tabt sig 20 kilo. 

»Jeg kunne fornemme lys, når jeg kun kiggede med højre øje, men ellers kunne jeg ikke se noget med det øje,« sagde Claus Heine, der nu er stoppet med at tage Wegovy. 

Lægerne har mistanke om, at Claus Heine har fået synsnervesygdommen NAION.

Præcis den meget sjældne sygdom i øjnene, er også blandt de konkrete lidelser i øjnene, der er blevet indrapporteret som bivirkning i Norge.

»Vi har modtaget den første rapport om NAION som en formodet bivirkning i Norge. Dette er en sjælden tilstand, der påvirker synsnerven og kan forårsage synstab,« siger Sigurd Hortemo, der er overlæge i DMP, til TV 2 Norge.

Det norske medier har været i kontakt med Novo Nordisk, der slår fast, at patienternes sikkerhed har den højeste prioritering. 

tip os
Har du fået symptomer i øjnene samtidig med, du har taget Wegovy eller Ozempic?

»Patientsikkerhed har højeste prioritet for Novo Nordisk, og vi tager alle indberetninger om bivirkninger ved brugen af ​​vores medicin meget alvorligt,« lyder det blandt andet i mail til TV 2 Norge.

Novo Nordisk har også sendt et langt svar til B.T.s artikler om bivirkninger ved deres storsællerter. Læs det HER.

Hør pizzarestauratør Gorm Wiswehs 'store, forkromede' sparetip til madbudgettet og hans hack til grillen i det seneste afsnit af Spar Kassen.

Lys hos Apple Podcast, Spotify eller ved at klikke play herunder.