Populær gigtmedicin øger faren for at få blodpropper i hjertet, viser ny forskning. Eksperter er uenige om, hvorvidt den bør fjernes fra hylderne.
Tusinder af danske gigt- patienter tager smertestillende medicin, som hjælper dem til at komme igennem dagen. Men nu viser det sig, at visse typer af gigtmedicin øger risikoen for at dø af en blodprop i hjertet.
Det er forskere fra Aarhus Universitet, der i samarbejde med en lang række europæiske universiteter og hospitaler har undersøgt de ellers så populære lægemidler. De har fundet frem til, at gigtmedicin af typen NSAID giver øget risiko for blodprop i hjertet. Advarslen gælder for danskere, der i forvejen har risiko for hjertesygdom samt personer med bl.a. for højt blodtryk og kolesterol, og som derfor bør undlade at tage medicinen. Det drejer sig specifikt om produkterne Diclofenac, Ibuprofen og Naproxen, oplyser forskerne bag.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs mere om de produkter, du som gigtpatient skal passe på for at undgå risiko for blodprop og hjerteanfald. Læs også om NSAID, hvad det er, hvordan det virker, og hvad du skal være opmærksom på. Vi giver dig 8 gode råd om gigtmedicin og en oversigt over de produkter og mærker, du skal være opmærksom på, hvis du i forvejen har en hjertesygdom.
Det får du:
- Artikel: Populær gigt-medicin kan give blodprop
- Gigtforeningen: Skrappere regler
- Piller under anklage: Se de produkter du skal passe på
- Fakta: NSAID
- 8 gode råd: Gigtmedicin
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Populær gigtmedicin øger faren for at få blodpropper i hjertet, viser ny forskning. Eksperter er uenige om, hvorvidt den bør fjernes fra hylderne.
Tusinder af danske gigt- patienter tager smertestillende medicin, som hjælper dem til at komme igennem dagen. Men nu viser det sig, at visse typer af gigtmedicin øger risikoen for at dø af en blodprop i hjertet.
Det er forskere fra Aarhus Universitet, der i samarbejde med en lang række europæiske universiteter og hospitaler har undersøgt de ellers så populære lægemidler. De har fundet frem til, at gigtmedicin af typen NSAID giver øget risiko for blodprop i hjertet. Advarslen gælder for danskere, der i forvejen har risiko for hjertesygdom samt personer med bl.a. for højt blodtryk og kolesterol, og som derfor bør undlade at tage medicinen. Det drejer sig specifikt om produkterne Diclofenac, Ibuprofen og Naproxen, oplyser forskerne bag.
Risiko for hjerteanfald
Det er ikke første gang, at præparaterne tiltrækker forskernes opmærksomhed. Så sent som i 2013 viste et grundigt forskningsstudie offentliggjort i det ansete tidsskrift The Lancet, at et højt forbrug af det smertestillende og meget udbredte Ibuprofen kunne øge risikoen for hjerteanfald med op til 33 pct. Undersøgelsen omfattede også Naproxen og Diclofenac, som forskerne slår fast, at man bør være påpasselig med, hvis man i forvejen er hjertesyg. I hvert fald har den nye forskning nu betydet, at det europæiske selskab for hjertemedicin for første gang har lavet en række anbefalinger af, hvad læger bør overveje, inden de udskriver gigtmedicin til deres patienter.
Mere konkret betyder det, at lægen skal foretage en grundig vurdering af patientens risiko for hjertesygdomme, herunder om vedkommende ryger, har forhøjet kolesterol eller er arveligt disponeret. Samtidig bør patienten bruge midlerne i kortest mulig tid og i lavest mulig dosis, advarede Lægemiddelstyrelsen igår i en pressemeddelelse efter publiceringen af den ny forskning. Hvert år indløser mere end 15 pct. af danskerne en recept på gigtmedicin. Det er især ældre over 65 år, der tager præparaterne. Der er derfor god grund til at være bekymret for bivirkningerne, mener Hjerteforeningen, der helt ønsker, at Lægemiddelstyrelsen fjerner præparaterne fra hylderne.
»Min vurdering er, at det ikke bør bruges. Der er høj risiko ved brugen, som ikke modsvares af effekten, og som kan erstattes af andre, mindre risikable midler. Vi har tidligere opfordret Lægemiddelstyrelsen til det, men uden succes,« siger foreningens forskningschef Gunnar Gislason til Ritzau.
Mangler alternativer
Omkring 35 pct. af de danske patienter med hjertesvigt eller blodpropper i hjertet har fået ordineret præparaterne. Alligevel er førende gigtforsker, professor og overlæge på Rigshospitalet i Glostrup Merete Hetland ikke enig med forskningschefen:
»Der er patientgrupper, som, for at opretholde en tålelig hverdag, har brug for NSAID-præparater. Det drejer sig f.eks. om patienter med rygsøjlegigt, som vi har omkring 15.000 og 30.000 af i Danmark. Mange af dem er unge og ikke i risiko for hjertesygdom. For dem ville det være en katastrofe, hvis man fjernede NSAID-præparaterne fra markedet,« siger hun til BT.
Generelt mener Merete Hetland, at der mangler alternativer. For ’almindelige’ gigtpatienter kan også have behov for effektive midler – som NSAID-præparater – på en dårlig dag.
»Hjertelægerne har desværre ikke ret i, at der er gode alternativer til NSAID, for så ville lægerne selvfølgelig bruge dem. Der er et kæmpe udækket behov for udvikling af ny smertestillende medicin, der er effektiv uden bivirkninger,« siger hun og anbefaler at prøve paracetamol (Panodil, Pinex, Pamol) som et mere sikkert præparat at tage som smertestillende.
I produktresumeet til Diclofenac, Ibuprofen og Napoxen står det allerede beskrevet, at midlerne kan være farlige, hvis man i forvejen lider af hjertesygdom.
Gigtforeningen: Skrappere regler
Gigtforeningen kræver nu mere håndfaste regler på medicin-området, efter ny forskning slår fast, at gigt-medicin kan have mange alvorlige bivirkninger.
»De alvorlige bivirkninger skærper behovet for, at Lægemiddelstyrelsen tydeligt gør opmærksom på de risici, der er forbundet med medicinen. Og det understreger, at de ordinerende læger skal være særdeles opmærksomme på andre sygdomme, når de udskriver NSAID-præparater, som f.eks. hjertesygdom,« siger Gigtforeningens direktør Mette Bryde Lind, der mener, at alle NSAID-præparater burde være receptpligtige.
PILLER UNDER ANKLAGE:
Særligt gigt-midler med indholdsstoffer som Diclofenac, Ibuprofen og Naproxen øger risikoen for blodprop, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Under billedet kan du se, hvilke produkter du skal passe på, hvis du i forvejen har hjertesygdom.
VOLTAREN
Lindrer smerter og dæmper inflammation. Voltaren bruges især mod sportsskader, menstruationssmerter, migræne eller gigt. Indeholder diclofenac.
DICLOFENAC ORIFARM
Virker dæmpende på betændelseslignende symptomer i muskler, led eller bindevæv. Diclofenac Orifarm bruges som et middel mod gigt og smerter. Indeholder diclofenac.
ARTHROTEC
Bruges til behandling af slidgigt eller kronisk leddegigt. Arthrotec er især til ældre over 75 år, der tidligere har haft mavesår eller blødning fra mave-tarmkanalen. Indeholder diclofenac.
NAPROXEN/BONYL
Dæmper betændelseslignende symptomer i muskler, led og bindevæv og virker smertestillende og febernedsættende. Naproxen og Bonyl er midler mod gigt og smerter. Indeholder naproxen.
DICLON
Dæmper inflammation, som medfører hævelser, rødme, ømhed og smerter. Diclon bruges især til behandling af stærke menstruationssmerter og akut migræne. Indeholder diclofenac.
IBUPROFEN/BRUFEN/IPREN/IBUMAX
Virker smertestillende og febernedsættende. Ibuprofen er et middel mod gigt og smerter, der dæmper betændelseslignende symptomer i muskler, led eller bindevæv. Indeholder ibuprofen.
MODIFENAC
Lindrer inflammation. Modifenac bruges til behandling af længerevarende gigtsmerter. Indeholder diclofenac.
DICLODAN
Virker smertestillende, febernedsættende og dæmper betændelseslignende symptomer i muskler, led eller bindevæv. Diclodan er et middel mod gigt og smerter. Indeholder diclofenac.
8 GODE RÅD OM GIGTMEDICIN
1. Vægttab og motion
Har man gigtsmerter, er det ifølge Gigtforeningen klogt først at finde ud af, hvilken bedring man kan opnå ved f. eks. motion og vægttab.
2. Milde midler
Har man behov for medicin, er det bedst at tage - og i hvert fald begynde med - milde smertestillende midler som paracetamol, f. eks. Panodil og Pinex.
3. Lav dosis
Generelt anbefaler Gigtforeningen, at man tager så lav dosis af smertemedicin som muligt - i kortest mulig tid. Det gælder især gigtmidlerne af typen NSAID pga. bivirkninger.
4. Skift mellem mild og stærk
Man kan med fordel nøjes med de milde præparater i de perioder, hvor der er ro i sygdommen, og så kun tage de stærkere NSAID, hvis man har en forværring.
5. Massage og varme
For mange med kroniske gigtsmerter vil det være muligt at skære ned på indtaget af smertestillende medicin ved at vælge andre ting, som kan lindre - f. eks. fysioterapi, massage, varmebehandling. svømning og træning i vand.
6. Præcis dosis
Medicin virker kun optimalt, hvis man tager præcis den dosis, lægen har ordineret. Lad derfor være med selv at regulere din medicin.
7. Hav tålmodighed
Er man begyndt at tage en ny type gigtmedicin, er det vigtigt med en vis tålmodighed. Forskning viser, at man først med sikkerhed kan vurdere effekten - både virkning og bivirkninger - efter i hvert fald tre-fire måneders anvendelse.
8. Gå til lægen
Det er vigtigt, at man ved brug af alle typer gigtmedicin ikke forsømmer lægekontroller og blodprøver på grund af eventuelle bivirkninger.
