Den traditionelle kost i Ittoqqortoormiit på Grønlands østkyst vil være kritisk forurenet frem mod 2090, viser ny forskning.
Næsten hele befolkningen i Ittoqqortoormiit (Scoresbysund) på Grønlands østkyst indtager op til 13 gange mere PFAS gennem deres kost, end hvad der er anbefalet ifølge internationale grænseværdier.
Sådan lyder konklusionen i et nyt studie fra Aarhus Universitet, hvor forskere har taget prøver fra isbjørne og ringsæler, der indgår i inuitternes diæt. Det skriver Videnskab.dk.
Forskning har vist, at langvarig eksponering af PFAS kan betyde nedsat fertilitet, forringet immunsystem hos børn og øget forekomst af for eksempel hjerte-kar-sygdomme og kræft.
PFAS nedbrydes meget langsomt og ophobes derfor i både naturen, mennesker og dyr. I havet koncentreres det højere oppe i fødekæden, særligt i isbjørne og ringsæler – og videre i os mennesker, når vi spiser dem.
»Det viser jo bare, at PFAS er overalt,« fortæller Tina Kold Jensen til Videnskab.dk. Hun er professor i klinisk farmakologi, farmaci og miljømedicin på Syddansk Universitet og har læst studiet.
Konklusionen bygger på data om fangst
Studiet dækker data fra 2006-2020. Forskerne har taget prøver af lever og muskelvæv fra 95 isbjørne og 52 ringsæler, som blev nedlagt som en del af lokalsamfundets fangst.
Forskerne har beregnet eksponeringen, baseret på hvor meget kød og lever befolkningen i gennemsnit spiser (baseret på fangstdata og tidligere kostundersøgelser) samt de målte PFAS-koncentrationer i dyrene.
I et tidligere studie fra 2023 viste forskerne, at der var en sammenhæng mellem hvad de spiser, PFAS-koncentrationer i dyrene og så PFAS-koncentrationen i blod hos de samme fangere.
Læs mere på Videnskab.dk: Foruroligende høje PFAS-niveauer hos folk i Grønland, Færøerne og Danmark
Konklusionen om, at befolkningen i Ittoqqortoormiit i gennemsnit får op til 13 gange mere PFAS end den fastsatte grænseværdi, er altså et kvalificeret estimat, som også afspejles i fangernes blod.
Niveauer falder – men langsomt
Den gode nyhed er, at mængden af PFAS i de arktiske dyr trods alt er faldende, forklarer Christian Sonne, professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet og førsteforfatter på det nye studie, til Videnskab.dk.
»Men faldet er langsomt, og det betyder, at eksponeringen vil fortsætte langt ud i fremtiden,« forklarer professoren.
Forskerne estimerer, at den gennemsnitlige indbygger i Ittoqqortoormiit stadig vil overskride grænseværdierne for PFAS helt frem til omkring år 2090.
Christian Sonne understreger dog, at det estimat er forbundet med stor usikkerhed
Bæres af hav- og vindstrømme
Det er ikke ny viden, at PFAS-forurening er et alvorligt problem på Arktis, til trods for at området er meget langt væk fra kilderne til forureningen.
Tidligere studier fra selvsamme forskere, der står bag dette studie, viste, at vi i Danmark, Grønland og Færøerne har nogle af verdens højeste værdier af PFAS i vores kroppe – hvis ikke de højeste.
»Forureningen i Arktis stammer fra hele verden og transporteres via hav- og vindstrømme. Alt, desværre, ender ved Nordpolen,« fortæller Christian Sonne til Videnskab.dk.
Hvad der præcist ligger bag den høje PFAS-forurening i Danmark, har professoren ikke et entydigt svar på, men »det kan skyldes forurening af grundvandet og vores brug af PFAS-holdige tekstiler og emballage som staniol og pizzabakker,« fortæller han.
Læs mere på Videnskab.dk: Bør jeg sætte filter på vandhanen for at fjerne PFAS?
Et samfundsproblem
Til trods for, at den store mængde PFAS i kongeriget selvsagt skal tages alvorligt, maner Tina Kold Jensen til
besindighed: »Man skal selvfølgelig gøre noget ved det, men for den enkelte person er eksponeringen af PFAS ikke noget, man bør ligge søvnløs over,« siger hun.
»Problemet opstår, når vi ser på det fra et samfundsniveau. Hvis PFAS eksempelvis øger risikoen for forhøjet kolesterol med 20 procent, vil det potentielt betyde mange flere medicinudgifter og hjertekarsygdomme og dermed belaste sundhedssystemet. «
Tina Kold Jensen understreger, at hvis vi virkelig vil gøre noget ved problemet, er det ikke nok at begrænse brugen af PFAS i Danmark eller EU:
»Forureningen stopper ikke ved landegrænser. PFAS transporteres med hav- og luftstrømme og spreder sig til hele kloden – også til steder, hvor vi aldrig har brugt det. Hvis vi vil løse problemet, kræver det en global indsats og internationale aftaler, ellers vil vi stadig finde PFAS i Arktis – og i hele resten af verden – om mange årtier,« slutter hun.
Det nye studie er udgivet i tidsskriftet Cell Reports Sustainability.
Andre artikler på Videnskab.dk
PFAS fundet i kontaktlinser
Studie: PFAS kan gøre det sværere at få børn
PFAS-stoffer i fosterstadiet kobles til dårlig sædkvalitet hos danske mænd