Det er vigtigt at smage på naturen som barn. Vi får brug for den senere i livet. Derfor forsøger Peter Qvortrup Geisling at plante naturen i sin seksårige datter, Merle.
Den er helt ny - gul og af glasfiber. Fiskestangen har han lige fået af sin far, og nu står de sammen på molen i Løkken. Peter Qvortrup Geislings far har hjulpet med at sætte sandormen fast på de to kroge, og blyloddet trækker krogene ned i Vesterhavets dyb. Linen er spændt ud. Pludselig mærker han det. Et lille nap trækker i linen, forplanter sig via den gule stang i de to drengehænder, som sender signalet videre ind i hjernen. En kontakt dybt inde i hjernen bliver tændt.
»Det er da det vildeste,« tænker den femårige knægt, som lige har fanget sin allerførste fisk.
Siden er den kontakt i Peter Qvortrup Geisling – kendt som tv-lægen på DR – aldrig blevet slukket. I mange år stod den gule fiskestang ved siden af hans seng, ligesom Emil fra Lønneberg havde sin træbøsse.
Som årene er gået, er interessen for fisk, fugle og sommerfugle kun vokset. Uden naturoplevelser ville den i dag 55-årige læge og journalist slet ikke overleve i sin hektiske hverdag, hvor han er ansvarlig for sundhedsstoffet i ’TV-Avisen’ og derudover laver 40 udgaver af programmet ’Sundhedsmagasinet’ om året. Et job, der rækker langt ud over en almindelig 37-timers arbejdsuge.
Naturens terapi
Fem uger om året trækker han stikket helt. Forlader DR-byen på Amager og lejligheden på Vesterbro og flytter sammen med sin seksårige datter, Merle, ind i et gult hus i Skagen midt mellem hybenroser, klitfyr og marehalm. Når de vågner om morgenen, sætter de sig uden ord ud til plantekassen på terrassen og lytter til biernes brummen mellem tilfældigt såede grøftekantsblomster.
»Det har en helt terapeutisk effekt,« fortæller Peter Qvortrup Geisling med den rolige, troværdige stemme, danskerne har kendt, lige siden han trådte ind i stuerne i programmet ’Lægens bord’.
Han sætter sig på hug foran plantekassen på terrassen og indånder duften fra de blå kornblomster og koralrøde valmuer. De dufter ikke rigtig af noget, konstaterer han, men flotte ser de ud. Ligesom den seksplettede køllesværmer, man kan finde på grunden lige bag huset. Han hiver iPhonen frem og viser et billede, han har taget af sommerfuglen dagen før. Få minutter efter træder vi selv rundt i marehalm og lyng for at dokumentere den seksplettede kølesværmer med egne øjne.
Peter Qvortrup Geislings erfarne øjne spotter hurtigt den rødprikkede fyr på en blå kornblomst og træder med rolige bevægelser tættere på. Det er en mild sommerfugl, fortæller han. Den lader sig ikke genere af lidt selskab. Først flere minutter efter vores ankomst spreder den sine vinger, sætter af på kornblomsten og flakser med de knaldrøde undervinger.
Tidligere fangede Peter Qvortrup Geisling sommerfuglene i et net og satte dem med nåle fast på et bræt. Det nænner han ikke længere. Sommerfugle lever i forvejen et kort liv. Så nu nøjes han med at betragte dem ude i naturen. Alligevel tøver han ikke med at fremvise samlingen af sommerfugle, som han har fanget i løbet af de 30 år, han er kommet i Skagen – lidt længere nordpå end Vodskov, hvor han har boet det meste af sin barndom.
Tv-lægen ved mere om naturen, end han ved om sundhed, påstår han selv. Jo mere man ved om naturen, jo mere spændende bliver den nemlig at færdes i.
Begraver tæerne i sandet
Da han i sin tid skulle vælge uddannelse, var han heller ikke i tvivl om, at det skulle handle om biologi. Han satte tre krydser på ansøgningen. Et kryds ud for medicin i henholdsvis Aarhus og København. De sidste blev sat ved uddannelsen til skovfoged.
Mens medicinen blev hans professionelle levevej, fylder naturen til gengæld en stor del af hans fritid.
På mobiltelefonen viser han flere af de seneste dages naturminder frem. Den seksplettede køllesværmer fra i går. En spand med en krabbe, som Merle har fanget. Og et, hvor datteren har begravet sine tæer i sandet på Råbjerg Mile. Et sted, hvor naturen har overtaget.
Uanset hvor mange rosé-drikkende rigmænd der kommer på disse kanter, skal der bare et par dages blæsevejr til, før området ligner sig selv igen.
Peter Qvortrup Geisling gør sig umage med at plante naturen i sin datter, og det ser ud, som om hans mission indtil videre er lykkedes.
»Det er vigtigt, at vi smager på naturen som børn. Vi får brug for den senere. På et tidspunkt løber vi alle sammen ind i noget bøvl, hvor vi skal finde ud af, hvad vi gerne vil i livet, og så er det altså godt at kunne trække på naturens værktøjskasse,« siger han.
Selvfølgelig kan man også lære naturen at kende som voksen. Men hvis vi har tidlige minder, der knytter sig til fisk og fugle, giver de en anden oplevelse. Ligesom saftevand lavet på halvt jordbær og halvt rabarber. En jordbærsød drik, der med rabarbarens syre lige fjerner emaljen på tænderne. For nogle smager det bare dejligt af saftevand. Men for Peter Qvortrup Geisling har det lige præcis det blandingsforhold, der giver en mental eftersmag af sommer i farmors have.
Lavendelbuske med hvide kålsommerfugle og brumlebier. Æbletræer, pæretræer, blommetræer. Og regnorme i jorden, belejligt, hvis de nu skulle ud at fiske. Smagen er koblet til erindringer og følelser.
Sådan er det også med naturoplevelser. Vi skal smage på naturen som børn, så vi får knyttet et tæt forhold til den.
Derfor holder der en sort herrecykel med brede dæk sammen med en lilla pigecykel foran huset i Skagen. Derfor har Merle fået en pink fiskestang med et lige så pink fiskehjul, som hun - i hvert fald ifølge sin far - er rigtig god til at fange fisk med. Og en af de sidste dage inden sommerferien tog Peter Qvortrup Geisling Merle og hendes klasse med til en lille sø nord for den sjællandske by Lynge for at fiske.
Dagen før havde han sammen med datteren været ude at strø forfoder ud og dermed ’åbnet søen’. I løbet af den første time ved søen havde alle Vesterbro-børnene fanget en fisk.
»Børnene sprællede om kap med fiskene,« siger han.
Den mentale sundhed under pres
Det er netop Merle og hendes venner - ja hele hendes generation - som bekymrer tv-lægen.
»Hvor vi i mange år har fokuseret på vores fysiske sundhed i forhold til kost, rygning, alkohol og motion, har vi glemt vores mentale sundhed. Vi kommer ikke uden om, at den spiller en afgørende rolle for livskvaliteten - noget som for de fleste betyder langt mere, end hvor mange år vi lever,« siger han.
Men den mentale sundhed er under pres. Verdenssundhedsorganisationen WHO forudser, at stress bliver en af de største trusler mod folkesundheden i 2020, og tv-lægen sætter det på spidsen ved at sige:
»Prøv at tænke på din dag i dag. Det bliver den langsomste dag i resten af vores liv!«
I fremtiden vil den bankrådgiver, som sørger for, at vi kan sove godt om natten, være lige så vigtig for vores sundhed, som dem, der i dag pisker os til at spise grøntsager og snøre løbeskoene, spår Peter Qvortrup Geisling.
Heldigvis findes der en kur mod stress. Naturen. Skoven, stranden og solsorten.
Men for mange børn - og Merle er ingen undtagelse - sluger iPaden så meget af dagen, at de har svært ved at nå at holde frøen i hånden og dufte til grannålene i skovbunden. I skolen lærer de godt nok om regnskovens forsvinden og den globale opvarmning, men det mener Peter Geisling ikke giver dem et tættere forhold til naturen. De skal ud at mærke den på egen krop.
»Mange forældre bekymrer sig om, hvorvidt deres børn får nok vitaminer. Det gør langt de fleste, uden at vi overhovedet behøver at tænke på det. Men vi burde fokusere lidt mere på, om vores børn får nok vitamin ’N’,« siger han.
Planlægger tid i naturen
Han oplever da også, at mange forældre gerne vil bruge mere tid i naturen med deres børn. Alligevel er det ikke noget, der fylder på hverken forældreintra eller klassemøder, oplever han.
Selv har Peter Qvortrup Geisling indset, at hvis han som stenbro-forælder vil give sit barn naturoplevelser, må han sætte sig med en kalender og sætte krydser. Dén dag fisker vi efter krabber i en af Nordsjællands havne, dén weekend sejler vi i kano på Gudenåen, og dén dag tager vi ud at fange skaller i Bastrup Sø. Oplevelser, som han og Merle har sammen, og som - trods kalenderen - skal være så lidt planlagte som muligt.
»Det er en skam, at naturen skal blive et projekt, men sådan kan det hurtigt blive, når man bor i byen,« siger han.
Drømmen er da også at bo i en sort træhytte langt ude i skoven. Lige nu er det bare ikke en mulighed. Merle elsker sin klasse, og Merles mor - en gammel kæreste, som han har valgt at få barn med - bor på Vesterbro. Derfor flyttede han også selv fra Holmen til Vesterbro, så snart der blev en lejlighed ledig i samme opgang. Hun bor 4. tv. og han på 1. th.
»Der er intet over Merle – heller ikke naturen,« siger han.
Ironisk nok er det ude blandt fisk og fugle, han er kommet frem til den prioritering.
»Det er i naturen, jeg tænker over, hvad jeg vil med livet. Hvad der er det vigtigste,« siger han.
Lige nu er det sammenholdet mellem de tre: Merle, Merles mor og ham - også selvom de har valgt en alternativ måde at være familie på.
»Så kan det da godt være, at jeg flytter ud i den hytte i skoven, når Merle en dag flytter hjemmefra.«
’Alt blev sagt i naturens rammer’
Naturen rummer mange sider af hans liv. Når Peter Qvortrup Geisling er sammen med Merle, er naturen en social ting. Men naturen er også et sted, hvor han lader op. Så tager han til Vestfyn, hvor han har en kollega fra lægefaget, der har sin egen badebro. En hel dag kan de sidde der og fiske gedder uden at sige så meget. Andre dage fylder ordene mere.
Sin første gedde fangede Peter Qvortrup Geisling i Vodskov, da han gik i 2. klasse. Med sine beskedne 20 centimeter er det måske den mindste gedde, han nogensinde har fanget. Men han husker den tydeligt. Peter Qvortrup Geisling var dengang otte år og fiskede med sin ven Ole. De to pjækkede altid fra skole den første uge i maj, når geddefiskeriet begyndte. Siden er flere venner føjet til fiskerflokken. Fem-seks gange om året mødes syv kammerater og kaster linerne i vandet, snakker om fiskeri og livet.
En af dem faldt for nylig om med hjertestop på en cykeltur. Han overlevede, fik pacemaker og er i dag lige så sund som før. Men den dag i grøftekanten var døden uhyggelig tæt på. Chokerede over livets skrøbelighed mødtes de syv kammerater med fiskestænger ved åen. Den å, de har fisket i så mange gange før.
I sommersolen fik de sat ord på det hele, tænkt højt og bandet over menneskets sårbarhed, imens pølserne kogte på en primus i græsset.
»Alt blev sagt i naturens rammer, som vi kender så godt,« siger Peter Qvortrup Geisling.
De rammer kan han takke sine forældre for. Det var dem, som flyttede fra Aalborg til Vodskov. Dem, som på en sommerferie i Løkken gav ham den største gave.
»Da min far gav mig den gule fiskestang, viste han mig en vej i livet.«
