Pesticider fundet i frugt og grønt: Er det stadig sikkert at spise?


Fødevarestyrelsen har netop gennemført en større kontrol af pesticidrester i fødevarer.
Tallene taler sit tydelige sprog.
Omkring 2.500 fødevarer er blevet testet, heriblandt både konventionelle og økologiske varer.
Fødevarestyrelsen har især fokuseret på frugt og grønt, hvor risikoen for pesticidrester er størst.
I konventionelt dyrket frugt blev der fundet pesticidrester i 80 procent af prøverne, mens tallet var 42 procent for grøntsager.
»Også i år ser vi, at indholdet af pesticidrester generelt er lavere i dansk frugt og grønt end i tilsvarende prøver fra andre lande,« siger enhedschef Henrik Dammand Nielsen.
Styrelsen testede også morgenmadsprodukter, babymad og forarbejdede fødevarer.
I babymad blev der slet ikke fundet pesticidrester, mens der i økologiske produkter blev konstateret pesticidrester i lidt over to procent af prøverne.
Derfor opfordres forbrugere, at vælge økologiske varer, hvis de vil undgå undgå pesticidrester.
Generelt viser testen dog at både økologiske og konventionelle fødevarer pesticide-niveau ligger under de tilladte grænseværdier:
»Både økologisk og ikke-økologisk frugt og grønt er sikkert at spise. Med de fund, vi har gjort, er det generelle billede, at den sundhedsmæssige risiko er ubetydelig,« påpeger Henrik Dammand Nielsen.