For små 20 år siden gik amerikanske borgere i Midtvesten til deres læger. De havde en eller anden allergisk reaktion, som hverken de selv eller lægerne helt kunne forstå.
Nældefeber. Hævelse i mund og hals. Dårlig mave. I visse tilfælde åndenød.
Symptomerne kom, efter at amerikanerne spiste rødt kød som okse, lam og gris. Mælkeprodukter gav i visse tilfælde også allergiske reaktioner.
Og selvom vi ikke har tal for spredningen, er der tegn på, at selvsamme allergi er i stigning i Danmark. Det skriver Videnskab.dk.
Har du kødallergi, så skriv til B.T. på 1929@bt.dk
Flåter er sandsynligvis årsagen
De amerikanske læger fandt frem til, at allergien skyldtes alfagal: Et sukkerstof på mange pattedyrs celler, som vi mennesker ikke længere producerer, og som kroppen derfor er på vagt overfor.
Amerikanerne har med al sandsynlighed fået alfagal ind i blodet fra flåtbid.
»Det her fænomen eksisterer også i Danmark. Vi ved, at vi har tilfælde med danske patienter. Og det kommer formentlig også af bid fra flåt,« siger Allan Linneberg, der forsker i kødallergi, til Videnskab.dk.
Læs mere på Videnskab.dk: Første kort over flåter i Skandinavien: Blodsugerne flytter nordpå
I USA er kødallergien i dag stukket af. Op mod en halv million amerikanere anslås at have allergien, der som udgangspunkt ikke kan kureres.
Men i Danmark har vi ikke nogen tal for spredningen eller viden om, hvornår det startede.
Sundhedsvæsnet har nemlig ikke en diagnosekode, som ville have gjort det muligt at følge sygdomsudviklingen, forklarer Allan Linneberg, der er professor og læge ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital.
Tegn på stigning i Danmark
Kødallergi har eksisteret i USA i en årrække og måske også i Danmark. Den nye udvikling er, at tilfældene er så voldsomt stigende i USA og derfor formentlig også stigende i Danmark.
Det mener Allan Linneberg og fremhæver sit eget studie fra 2024, hvor han og lægefaglige kolleger undersøgte over 11.000 danskeres blodprøver.
Her fandt de en øget sensibilitet overfor alfagal. Det betyder, at kroppens immunforsvar kender alfagal, og at man derfor kan have kødallergi eller være i risiko for at kunne få det.
I 1990-1991 var sensibiliteten på 1,3 procent blandt deltagerne og 15 år senere på 3,2 procent.
»Jeg tolker det sådan, at det her fænomen med kødallergi er i stigning, og at det derfor er foreneligt med det, der sker i USA,« siger Allan Linneberg, men understreger, at man også kan have alfagal sensibilitet uden nogensinde at udvikle kødallergi.
Flåter med alfagal i Europa
Karen Angeliki Krogfelt bakker op om, at vi bør få en ny diagnosekode. Hun forsker i flåter og overførsel af sygdomme fra dem til mennesker.
Hun fremhæver et svensk studie fra 2013, hvor de finder europæiske flåter med alfagal som i USA.
»Flåten suger blod fra dyrene. Det bliver i kroppen på den. Når den så bider et menneske, kan man risikere at få dele af dyreblodet ind i kroppen, hvilket den så reagerer på,« siger Karen Angeliki Krogfelt, der er professor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, til Videnskab.dk.
Professoren understreger dog, at vi på dette tidlige tidspunkt ikke har det fulde billede af, hvordan allergien spredes. Hun har ikke noget bud på, hvor alfagal-følsomheden ellers skulle komme fra, men et studie fra 2013 er ikke nok til at slå to streger under, at det kun kommer fra flåter, påpeger hun overfor Videnskab.dk.
Andre artikler på Videnskab.dk
Allergi er blevet en folkesygdom. Hvad er årsagen?
Er du pollenallergiker og overvejer vaccine? Her er forskernes anbefaling
Hvor gemmer flåterne sig?