Hvis man mistrives, stiger risikoen for fysisk sygdom og tidlig død. Derfor er det vigtigt at dyrke optimismen.

Vores mentale helbred er afgørende for, hvor lang tid vi kan forvente at leve. Hvis man trives dårligt, er der en større sandsynlighed for, at man ryger, fylder sig med flødekager og dropper løbeturen. Men dårlig trivsel er også i sig selv en afgørende faktor for, om vi bliver syge og dør tidligere.

Faktisk er risikoen for at dø tidligere fordoblet hos kvinder i alderen 45-64 år og hos mænd i alderen 25-64 år, hvis de trives dårligt. Og det er, selvom man har taget højde for de ekstra cigaretter og junkfood, som personer med dårlig trivsel i højere grad tyer til.

Det er det overraskende resultat i en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, som præsenteres i Sundhedsstyrelsens rapport ’Betydning af dårlig mental sundhed for helbred og socialt liv’, der udkommer i dag.

OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og læs hele artiklen. Hvis man mistrives, stiger risikoen for fysisk sygdom og tidlig død. Derfor er det vigtigt at dyrke optimismen. Få en guide til hvordan du træner dit sind og læs mere om hvorfor, mental sundhed og trivsel er så vigtigt for både dig og dine omgivelser.


Hvis man mistrives, stiger risikoen for fysisk sygdom og tidlig død. Derfor er det vigtigt at dyrke optimismen.

Vores mentale helbred er afgørende for, hvor lang tid vi kan forvente at leve. Hvis man trives dårligt, er der en større sandsynlighed for, at man ryger, fylder sig med flødekager og dropper løbeturen. Men dårlig trivsel er også i sig selv en afgørende faktor for, om vi bliver syge og dør tidligere.

Faktisk er risikoen for at dø tidligere fordoblet hos kvinder i alderen 45-64 år og hos mænd i alderen 25-64 år, hvis de trives dårligt. Og det er, selvom man har taget højde for de ekstra cigaretter og junkfood, som personer med dårlig trivsel i højere grad tyer til.

Det er det overraskende resultat i en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, som præsenteres i Sundhedsstyrelsens rapport ’Betydning af dårlig mental sundhed for helbred og socialt liv’, der udkommer i dag.

»Vi vidste på forhånd, at der er en sammenhæng mellem dårlig trivsel og en usund livsstil. Der er simpelthen mindre overskud til at løbe en tur, stoppe med at ryge eller snitte grøntsager, når man trives dårligt. Det overraskende er, at mistrivsel i sig selv viser sig at være en risikofaktor for sygdom og tidlig død på lige fod med rygning og overvægt. Derfor er det også noget, vi skal have særskilt fokus på fremover i vores forebyggelse,« siger Mille Pedersen, der er fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen og ansvarlig for området ’Mental sundhed’.

Undersøgelsen bygger på en sundhedsprofil, som Statens Institut for Folkesundhed lavede i 2010. Forskerne har fundet de 10 pct. deltagere i undersøgelsen, som scorede lavest på dårlig mental sundhed, og set på, hvordan de klarer sig i 2016. Resultatet er klart: De går mere til læge, og flere er døde, set i forhold til gennemsnittet. Men også på sociale forhold halter de bagefter: færre er blevet gift, har fået børn og en uddannelse.

Mental sundhed dækker dels, hvordan vi oplever, at vi har det, og dels hvordan vi fungerer i hverdagen. Om vi kan overskue hverdagen, får lavet mad og møder på arbejde hver dag.

Stress forårsager betændelse

At det skulle spille en rolle i forhold til, hvor længe vi lever, er forholdvis ny viden, som ifølge læge og professor i almen medicin Bertil Marklund handler om den stress, som negative tanker og følelser efterlader.

»Når vi bekymrer os eller føler afmagt, opstår stress, hvilket giver mere betændelse i kroppen. En betændelse, der øger risikoen for en række sygdomme som f.eks. hjerte-kar-sygdomme og tidlig død,« siger han.

Forskningen viser ifølge professoren, at optimister lever op til syv år længere end pessimister. I sin bog ’10 tips – Få det bedre og lev 10 år længere’ opfordrer han derfor til, at man bliver bedre til at se glasset som halvt fyldt frem for halvt tomt.

»Indstillingen til livets udfordringer har stor betydning for helbredet. At føle håb og optimisme er nemlig en vigtig forudsætning for at trives godt,« siger han og fortæller, at han selv dagligt øver sig i at se nye udfordringer som spændende opgaver.

Den gode nyhed er altså, at ens mentale sundhed ikke er bestemt på forhånd, men kan trænes.

I sit arbejde med stressramte har psykolog og indehaver af det Danske Institut for Stress Benita Holt Rasmussen fokus på at styrke den mentale sundhed. Vi kan nemlig alle sammen blive væltet omkuld af en akut stressbelastning, hvis vi f.eks. bliver fyret eller mister én, vi holder af. I den forbindelse er vores mentale sundhed afgørende for, hvor hurtigt vi rejser os igen, forklarer hun.

Man skal øve sig

»Hvis vi kender vores egen psyke, kan vi bedre stå imod udfordringer og dermed rejse os hurtigere, inden stressen bliver langvarig og dermed farlig,« siger Benita Holt Rasmussen, der er uddannet i at undervise i en specifik udgave af mindfulness, der har videnskabeligt dokumenteret effekt. At styrke den mentale sundhed kræver daglig træning over en længere periode i f.eks. otte uger – ligesom hvis man skulle opbygge en god fysisk form.

»Du skal øve dig i at være mere til stede i nuet, så du undgår at tænke unødigt på bekymringer og problemer,« siger hun og henviser til mindfulnessforeningen.dk for mere information om den videnskabeligt dokumenterede udgave af mindfulness.

Foto: Scanpix/Iris
Vis mere

Foto: Scanpix/Iris
Vis mere

Sådan træner du håb og optimisme

1. Skab motivation

Man fødes ikke som pessimist. Det er noget, man bliver. For at bryde det dårlige tankemønster, skal man finde motivationen for forandringen. Det kan være muligheden for at leve syv år længere, få flere venner eller generelt have det sjovere.

2. Bliv klogere på dig selv

Læg mærke til, hvornår pessimisten vinder frem. Hvad er det, der udløser den, og hvor meget fylder den i dit liv? Så bliver du opmærksom på, hvor meget energi du faktisk brænder af på den.

3. Skab positive billeder

Brug i stedet energien på at skabe positive billeder af det, du er glad og taknemmelig for. På den måde begynder du at ændre synsvinkel.

4. Håb på det bedste

Og vær forberedt på det værste. Selv om du skal tænke positivt, skal du også være realistisk. Negligér ikke problemer, men lad dig ikke slå ud af dem.

5. Dyrk hverdagens lykke

Læg mærke til de gode ting omkring dig. Tænk hver dag på tre ting, du er taknemmelig for. Og husk at vise din taknemmelighed og glæde.

6. Omgiv dig med optimister

Lad ikke pessimister stjæle din energi. Omgiv dig i stedet med folk, der spreder energi. Det smitter.

7. Grin mere

Latter virker afstressende og fjerner dermed betændelse, som kan føre til sygdom og tidlig død.

8. Sæt i løb

Fysisk aktivitet øger det hormon, som er afgørende for vores trivsel. Daglig motion gør det derfor nemmere at tænke positivt.

9. Vær gavmild

Vi bliver i virkeligheden gladere af at give end at modtage. Ræk en hånd ud til dem, der har brug for det, og vær til stede for dine venner. Det er en vigtig kilde til positive følelser.

Kilde: Læge og professor Bertil Marklund