Uanset alder, er det effektivt at holde musklerne i hjernen store og stærke.

Ifølge forskerne bag et nyt studie i Scientific Reports er det nemlig en forældet forestilling, at vi kan vente med at træne hjernen, indtil der sker noget dårligt med den.

»Vi kan forebygge senere sygdom og øge chancen for at få et langt og sundt hjerneliv. I dag kan der være en tendens til, at det først er noget, vi bekymrer os om, når vi mister overblikket, og demensen måske nærmer sig,« siger hjerneforsker og adjungeret professor ved Aalborg Universitet, Troels Wesenberg Kjær, til Videnskab.dk.

Men alle kan få gavn af at træne sin hjerne, ung som gammel, konkluderer forskere, der i tre år har fulgt omkring 4.000 briter i en bred aldersgruppe – fra 19 til 94 år.

Via onlineopgaver har forskerne målt deltagernes kognitive evner ud fra forskellige parametre:

Klarhed (tænkeevner), forbundethed (socialt formål) og følelsesmæssig balance (mental modstandsdygtighed).

Hjerneforsker Troels Wessenberg Kjær kalder nyt studie »super fedt«.  Mathias Svold/Berlingske

De deltagere, der indførte hjernesunde vaner i deres hverdag, forbedrede sig mest. Og dét selv om de kun brugte fem til 15 minutter på træningen.

Yngre voksne oplevede samme gevinster som deltagere i 70erne og 80erne, hvilket afliver myten om, at proaktiv hjernesundhed kun er for de ældre.

»Det er super fedt at få sådan et studie, der underbygger det, mange af os har sagt i mange år. Nu er det direkte undersøgt på et kæmpe materiale, så det er et meget spændende studie,« siger Troels Wesenberg Kjær og fastslår:

»Det er til fordel for alle at holde hjernen i gang – uafhængigt af alder, etnisk baggrund og social baggrund.«

Det er ikke nok at øve sig på sudoku. Tre måder, du til en begyndelse kan træne din hjerne på, er at købe ind uden indkøbsliste, finde vej uden GPS og skrive med modsat hånd.

Træningen i studiet bestod af små digitale forløb på fem til 10 minutter med videoer, spørgsmål og øvelser, som deltagerne skulle lave.

Senere fik de også træning i blandt andet stresshåndtering, søvn, beslutningstagning, taknemmelighed, nysgerrighed og sociale relationer.

»Det er vigtigt med forskellige slags opgaver, og at vi træner hjernen på en måde, så vi kommer ud af vores komfortzone. Det skal udfordre os, for vi lærer af vores fejl, og på den måde bliver vi skarpere,« siger Troels Wesenberg Kjær.

Hverdagsmotion som gang, løb, cykling og svømning er også godt for os. Selv spiller hjerneforskeren golf – en god sport, fordi der gås mange kilometer.

At studiets forskere definerer hjernesundhed ud fra forskellige parametre gør studiet godt, mener Hana Malá Rytter, lektor ved Institut for Psykologi ved Københavns Universitet og Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital.

»Jeg er glad for studiets holistiske tilgang vedrørende hjernens sundhed, at forskerne definerer hjernehelbred meget bredt. Det handler nemlig ikke bare om kognition, men også om mental sundhed og sociale relationer,« siger hun.

I studiet sætter forskerne fokus på, at hvis vi skal trives, så er det et komplekst samspil mellem flere forskellige faktorer.

»For eksempel en tro på egne evner og mulighed for at udnytte dem, give og modtage fra fællesskabet, dyrke motion, skabe mental ro og balance,« siger Hana Malá Rytter.