Nyt studie: Slankemedicin kan muligvis bruges mod alkoholisme
Alkoholikere der benytter sig af vægttabsmedicin ender sjældnere på hospitalet, viser en ny undersøgelse.

Alkoholikere der benytter sig af vægttabsmedicin ender sjældnere på hospitalet, viser en ny undersøgelse.

Vægttabsmidler som Wegovy kan hjælpe folk med at smide noget vægt.
Men nu viser et nyt studie, at vægttabsmedicinen måske også kan have helt andre fordele.
Undersøgelsen af 41.000 mennesker, der var alkoholafhængige, viser nemlig, at de af dem, der tog de appetitnedsættende midler, var omkring to tredjedele mindre tilbøjelige til at skulle på hospitalet.
Det skriver det britiske medie Mirror.
Ifølge mediet, siger forskere derfor nu, at vægttabsmedicinen kunne undersøges som en mulig behandling for alkoholafhængighed.
Mange vægttabsmidler efterligner et hormon (GLP-1), der får folk til at føle sig mætte hurtigere samt regulerer blodsukkeret.
Forskere samlede data fra fire studier, og her viste analysen, at netop GLP-1-lægemidler reducerede risikoen for alkoholrelateret hospitalsindlæggelse med 26 procent sammenlignet med anden diabetesmedicin og med 32 procent sammenlignet med anden medicin mod overvægt.
Blandt personer med alkoholproblemer reducerede vægttabsinjektioner risikoen med 63 procent hos personer med type 2-diabetes og med 65 procent hos personer med overvægt.
»Dette ligner et fornuftigt studie, der supplerer en voksende mængde beviser for, at GLP-1'ere kan reducere alkoholrelaterede skader,« lød det fra Colin Angus, professor i alkoholpolitik ved Sheffield University til mediet.
Han påpeger dog, at studiet er et observationsstudie, og forskellene kan delvist skyldes, at brugere af GLP-1-lægemidler adskiller sig fra andre blandt andet i deres sociale baggrund.