P-piller er et godt værn mod graviditet - men det kan også have en negativ effekt på kvinders ve og vel, viser ny forskning.

P-piller er en forholdsvis nem måde for kvinder at undgå uønsket graviditet på, og derfor er det da også det foretrukne præventionsmiddel for millioner af kvinder verden over.

Men de hormonelle piller er ikke lutter glade dage. Mange kvinder oplever bivirkninger som hovedpine, kvalme og ikke mindst blodpropper. Og ifølge ny forskning fra de svenske universiteter Karolinska Institutet og Stockholm School of Economics har pillerne også en mental effekt.

- På trods af, at estimerede 100 millioner kvinder verden over bruger p-piller, så ved vi overraskende lidt om pillernes effekt på kvindernes helbred, siger Angelica Lindén Hirschberg, professor ved afdelingen for kvinders og børns sundhed på Karolinska Institutet, i en pressemeddelelse.

Hun påpeger, at der relativt lidt videnskabelig information om p-pillers indvirken på livskvalitet og depression, og derfor har hun netop stået i spidsen for et forskningshold, der har sat sig for at undersøge netop dette.

340 raske kvinder i alderen 18 til 35 år deltog i undersøgelsen, hvor de over en periode på tre måneder enten fik p-piller indeholdende østrogenet ethinylestradiol - de mest udbredte af slagsen i Sverige og mange andre lande - eller placebo-piller helt uden effekt.

Hverken forskningslederne eller kvinderne selv vidste, hvem der fik de rigtige p-piller. Men efter de tre måneder vurderede forskerne, at livskvaliteten hos de kvinder, der rent faktisk fik p-piller, var ‘markant lavere’ end hos dem, der bare havde fået placebo-piller.

Forskerne fandt ingen betydelige tegn på depression - men de kunne alligevel konkludere, at både ting som humør, velvære, selvkontrol og energi blev påvirket negativt af pillerne. Og det er værd at tage i betragtning, lyder det i pressemeddelelsen:

- Denne mulige forringelse af livskvalitet bør få opmærksomhed, og det er noget, der bør tages hensyn til, når der udskrives recepter på p-piller, og når man vælger et præventionsmiddel, siger Niklas Zethraeus fra afdelingen for Læring, Informatik, Ledelse og Etik ved Karolinska Institutet.

Studiet er blevet udgivet i tidsskriftet Fertility and Sterility.