Det kan typisk spores i maden, du spiser, vandet du drikker og endda det tøj, du har på kroppen. 

Et nyt amerikansk studie viser, at visse PFAS-stoffer kan være forbundet med alvorlige sygdomme og endda påvirke, hvordan menneskets gener virker.

Studiet, der er udgivet af forskere ved University of Arizona, undersøger nærmere, hvordan det skadelige stof kan påvirke genaktivitet, skriver The Guardian. 

Forskerne har analyseret blodprøver fra 300 brandmænd, der udsættes for høje niveauer af PFAS qua deres arbejde med brandskum, der har høje niveauer samt deres udstyr, der er behandlet til at kunne modstå kemikalier, varme og vand.

Og her blev studiets hovedforfatter Melissa Furlong overrasket – det tyder nemlig på, at kemikalierne påvirker både gener og biologiske processer. 

Forskerne kunne således knytte PFAS til flere kræftformer som lever-, blære- og brystkræft, samt alzheimers og autoimmune sygdomme som astma og lupus. 

Her understreges det dog, at PFAS ikke forårsager sygdommene, men påvirker udviklingen af dem. 

Det nye studie bidrager således med viden til, hvordan PFAS påvirker kroppen. Endda længe før symptomer eller sygdom opstår. 

Danmark har en grænseværdi for, hvor meget PFAS, der må være i drikkevand.