En kvinde fra Little Rock i Arkansas, USA, kan netop nu være med til at revolutionere fremtiden for patienter med Type 1 diabetes.
I et nyt forsøg har amerikanske læger transplanteret raske, insulinproducerende celler ind i 12 patienter.
Katie Beth Hand, der er patient nummer ni, fik den 11. januar en transplantation med sunde insulinproducerende celler kaldet ø-celler.
»Den sidste måned har været et eventyr hver dag. Masser af test, masser af blodprøver, masser af ture til Chicago,« skriver hun på Facebook.
Transplantationen, der foregik på Chicagos Universitetssygehus, skal genoprette hendes egen insulinproduktion. På længere sigt er håbet, at hun ikke længere vil være afhængig af insulin.
Transplantationsbehandlingen er ikke ny, siger Peter Rossing, der er forskningschef på Steno Diabetes Center.
»I mange år har man haft drømmen om at kunne kurere Type 1-diabetes.«
Siden 1990erne har lægerne arbejdet på at kunne transplantere nye insulinproducerende celler til patienterne. Enten har man transplanteret en hel bugspytkirtel, eller man har transplanteret celler fra en bugspytkirtel. Begge dele kræver en afdød donor.
Alternativt har lægerne udtaget stamceller fra en levende donor og fået dem til at producere insulin, forklarer han.
Men behandlingerne har flere udfordringer.
Dels er det en udfordring at skaffe donorer, men den største udfordring ifølge Peter Rossing handler om noget helt andet.
Tidligere har patienter, der har fået en transplantation, været nødt til at tage immunhæmmende medicin resten af livet.
»Den medicin er så stærk og har så mange bivirkninger, at behandlingen næsten er værre end selve sygdommen,« siger Peter Rossing.
Bivirkningerne kan blandt andet være forhøjet blodtryk, lever- eller nyresygdom, blodmangel, mavesmerter samt en øget risiko for infektioner.
Det er netop dét problem, de amerikanske læger nu håber at have løst.
For at Katie Beth Hands krop ikke skal afstøde de fremmede celler, får hun under forsøget medicinen Tegoprubart, et eksperimentelt lægemiddel, der er designet til at dæmpe dele af immunforsvaret, men uden at svække det generelt.
Det betyder, at hendes krop forhåbentligt vil acceptere de transplanterede celler, uden at hendes immunforsvar ødelægges.
Indtil videre er Katie Beth Hand selv positivt overrasket over resultatet.
Normalt vil det tage tre måneder efter en transplantation, før cellerne er fuldt funktionsdygtige.
»Men allerede en uge efter operationen tog lægerne mig af basal-insulin. Jeg har ikke fået nogen former for basal-insulin siden og har i det hele taget kun fået meget lidt insulin,« siger hun i en video på Facebook.
Lykkes det at få hendes krop til at acceptere de nye celler uden at svække hendes immunforsvar, er lægerne et skridt tættere på en kur mod Type 1-diabetes.
Tanja Thybo, der er forskningsleder i den danske Diabetesforening, siger:
»Viser det sig at virke, vil det have et stort potentiale.«
Peter Rossing er lidt mere forsigtig i sin optimisme:
»I 30 år har man sagt: ‘Kuren er lige om hjørnet’. Jeg håber, det lykkes en dag. Jeg ved ikke, om det er nu, men jeg vil håbe, at man er på rette vej.«
Han advarer dog om, at der er langt fra en en god historie til en generel behandling:
»At man kan gøre det på en patient, betyder ikke, at man kan gøre det på alle.«
Herhjemme lever omkring 330.000 danskere med diabetes. Langt størstedelen har Type 2-diabetes, mens omkring 30.000 danskere lever med Type 1-diabetes.
Potentielt kan begge grupper få glæde af behandlingen, hvis den viser sig at virke:
»Kan man lykkes med det, vil det være fantastisk, ikke bare for patienter med Type 1-diabetes, men måske også for de sygeste af Type 2-patienterne,« siger Peter Rossing.