Hvis de foreløbige resultater af en ny type medicin holder stik, kan vi i 2020 stå med et gennem- brud i behandlingen af demens.
Amerikanske forskere har netop præsenteret, hvad de kalder ’et gennembrud’ i behandlingen af en af vores tids mest frygtede sygdomme. De foreløbige resultater med en ny type medicin mod Alzheimers sygdom er nemlig så overbevisende, at hvis de holder, når medicinen testes på en større patientgruppe, kan en egentlig behandling allerede være på markedet i 2020.
Professor Torben Moos, der forsker i Alzheimers sygdom ved Aalborg Universitet, har kigget nærmere på studiet, som netop er blevet præsenteret i det anerkendte tidsskrift Nature.
»Resultaterne er meget overbevisende. Nu skal medicinen testes på en større gruppe mennesker, og det tager noget tid, men holder resultaterne, vil vi meget hurtigt derefter se det på markedet,« siger han.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs mere om den nye type medicin der giver håb for alzheimer-patienter. Læs om hvordan præparatet virker og få også en guide til hvordan du kan forebygge udviklingen af demens.
Hvis de foreløbige resultater af en ny type medicin holder stik, kan vi i 2020 stå med et gennem- brud i behandlingen af demens.
Amerikanske forskere har netop præsenteret, hvad de kalder ’et gennembrud’ i behandlingen af en af vores tids mest frygtede sygdomme. De foreløbige resultater med en ny type medicin mod Alzheimers sygdom er nemlig så overbevisende, at hvis de holder, når medicinen testes på en større patientgruppe, kan en egentlig behandling allerede være på markedet i 2020.
Professor Torben Moos, der forsker i Alzheimers sygdom ved Aalborg Universitet, har kigget nærmere på studiet, som netop er blevet præsenteret i det anerkendte tidsskrift Nature.
»Resultaterne er meget overbevisende. Nu skal medicinen testes på en større gruppe mennesker, og det tager noget tid, men holder resultaterne, vil vi meget hurtigt derefter se det på markedet,« siger han.
85.000 demenssyge
Herhjemme lever omkring 85.000 danskere med en demenssygdom, hvor alzheimer er den hyppigste. Koncentration, hukommelse og sprog forsvinder langsomt, og med tiden bliver sygdommen så alvorlig, at det også går ud over bevægelse og vejrtrækning, så man til sidst dør.
Imens vi hele tiden bliver klogere på, hvordan vi gennem en sund livsstil både kan forebygge og også behandle symptomerne på Alzheimers sygdom, ser det straks mere håbløst ud med at finde en decideret kur, der helt kan fjerne sygdommen. Det ene lovende præparat efter det andet er nemlig dumpet i de kliniske forsøg. Men nu er der altså håb forude.
Medicinen hedder Aducanumab og er et antistof, der virker ved at fjerne amyloid, som hos alzheimerpatienter ophobes mellem nervecellerne i hjernen. I studiet, der involverede 165 amerikanere med en tidlig udgave af Alzheimers sygdom, lykkedes det at reducere mængden af amyloid. Hos de kvinder og mænd, der fik en høj dosis sprøjtet ind i blodet hver måned, var amyloiden næsten væk efter ét års behandling.
Største nyhed i 25 år
Stephen Salloway, der stod for behandlingen på Butler Hospital i Rhode Island, kalder resultatet for den største nyhed i de 25 år, han har forsket i Alzheimers sygdom.
Firmaet bag præparatet siger til Daily Mail, at man håber i fremtiden også at kunne tilbyde medicinen til raske pensionister og dermed forebygge alzheimer – ligesom når man forbygger hjerte-kar-sygdomme med kolesterolmedicin.
Er det skurken?
Forskerne er imidlertid uenige om, hvorvidt amyloid faktisk er skurken, der ødelægger nerveceller og dermed er skyld i, at man bliver dement, eller om amyloid blot er en medløber, som mere eller mindre tilfældigt er til stede på ’gerningsstedet’ på tidspunktet for nervernes ødelæggelse.
»Men for den gruppe af forskere, der tror på amyloid som skurken, er der tale om en stor sejr.
Det kræver dog et mere kontrolleret studie, før vi endelig kan sige, om antistoffet faktisk kan kurere Alzheimers sygdom,« siger Torben Moos.
Forsøg skal give svar
Kasper Jørgensen, neuropsykologisk fagkonsulent hos Nationalt Videnscenter for Demens, er da også lidt forsigtig med at kalde det et gennembrud.
»Medicinen ser ud til at kunne mindske mængden af skadeligt amyloid i hjernen, hvilket jo er godt. Men man har endnu ikke kunnet påvise, at det også hjælper på de kognitive problemer,« siger han.
Det skal to større forsøg, der netop er sat i gang, give svar på.
Dels skal man finde ud af, om medicinen har samme effekt, når man tester det på langt flere patienter.
Og dels skal man undersøge, om den mindre mængde af amyloid mellem hjerneceller faktisk betyder noget for den kognitive evne. Altså, om vi fjerner skurken eller blot en medløber. Resultatet forventes klar i 2020.
Sådan virker medicinen
1. Hos alzheimerpatienter ophobes såkaldt amyloid mellem nervecellerne i hjernen. Nogle forskere mener, at det er amyloid, der får nervecellerne til at dø, så man mister sin evne til at huske, løse opgaver og koordinere sine bevægelser.
2. I laboratoriet har forskere fremstillet antistoffet Aducanumab, der så kan sprøjtes direkte ind i blodet og finde vej til hjernen.
3. I hjernen kobler antistoffet sig til amyloid-klumperne, og det får kroppens immunforsvar til at angribe og fjerne amyloiden.
