På hotelværelset – tæt på toilettet eller med en mave på størrelse med en ballon. Det er næppe sådan de fleste drømmer om, at ferierejsen sydpå skal ende.

Men netop sådan ender sommeren for mange danskere, der rejser udenlands. Ofte fordi vi glemmer hygiejnen eller rejseapoteket hjemmefra.

Det er især i lande som Thailand, Tyrkiet, Spanien og Grækenland, at danskere får såkaldt turistmave. Det oplyser SOS International og Europæiske Rejseforsikring. Op mod 20 pct. af de to selskabers sager handler i juli og august om den type af sygdomme.

»Danskerne har taget all-inclusive hotellerne til sig. Men ulempen er, at hygiejnen specielt i buffeten kan være kilde til smittespredning af f.eks. Roskildesyge eller salmonella-infektion,« siger Mark Bartram, der er nordisk chef for marketing og kommunikation i Europæiske.

Et andet typisk problem er uhygiejniske forhold under fremstillingen af maden. Det ser han ofte eksempler på, når folk kommer syge hjem fra Thailand, fordi de lige skulle prøve et af de mange gadekøkkener.

Log ind på BT PLUS og læs hele artiklen om hvordan du undgår turistmave mens du er på sommerferie i udlandet. Få også et par gode råd til hvad du skal gøre hvis uheldet er sket.


På hotelværelset – tæt på toilettet eller med en mave på størrelse med en ballon. Det er næppe sådan de fleste drømmer om, at ferierejsen sydpå skal ende.

Men netop sådan ender sommeren for mange danskere, der rejser udenlands. Ofte fordi vi glemmer hygiejnen eller rejseapoteket hjemmefra.

Det er især i lande som Thailand, Tyrkiet, Spanien og Grækenland, at danskere får såkaldt turistmave. Det oplyser SOS International og Europæiske Rejseforsikring. Op mod 20 pct. af de to selskabers sager handler i juli og august om den type af sygdomme.

»Danskerne har taget all-inclusive hotellerne til sig. Men ulempen er, at hygiejnen specielt i buffeten kan være kilde til smittespredning af f.eks. Roskildesyge eller salmonella-infektion,« siger Mark Bartram, der er nordisk chef for marketing og kommunikation i Europæiske.

Et andet typisk problem er uhygiejniske forhold under fremstillingen af maden. Det ser han ofte eksempler på, når folk kommer syge hjem fra Thailand, fordi de lige skulle prøve et af de mange gadekøkkener.

Giv tid

I nogle tilfælde er maveproblemerne så slemme, at danskere må lade sig indlægge på et lokalt hospital for ikke at dehydrere som følge af diarré. I de fleste tilfælde skal maven dog bare have tid eller en stoppende pille, der kan råde bod på den uheldige tilstand. Det fortæller farmaceut Rikke Lundal fra Apotekerforeningen.

»Vi anbefaler generelt, at man er kritisk over for, hvad man spiser og drikker, når man er på rejse,« siger hun og anbefaler, at man holder fra sig fra vand fra vandhanen, isterninger og rå mad.

Er uheldet ude skal man kun tage stoppende piller, hvis det er absolut nødvendigt.

»Det kan f.eks. være, hvis man skal flyve hjem og stadig har diarré. Problemet med stoppende piller er, at man risikerer at lukke bakterier inde i tarmen og dermed gøre ondt værre,« siger Rikke Lundal.

Vi savner fuldkorn

Også forstoppelse er hyppigt en ødelæggende faktor i danskernes ferieparadis, forklarer klinisk diætist ved Aarhus Universitetshospital Mette Borre.

»Problemet opstår typisk, når vi forlader den hjemmevante fuldkorn og rejser ned til pomfritter, tomatsalat og hvidt brød samtidig med, at vi måske har en anden døgnrytme og ikke har samme muligheder for at komme på toilettet som derhjemme. Mange synes f.eks. det er ubehageligt at skulle på toilettet på en campingplads eller i et fly,« siger hun.

Forstoppelse kan være ganske generende, men er ikke nær så farlig en tilstand som diarré, hvor man kan dehydrere – og hvis uheldet er ude komme i livsfare, forklarer diætisten:

»Ved langvarig diarré kan man blive ved med at have problemer efter rejsen, fordi tarmens bevægelser bliver påvirket. Ligesom ved en idrætsskade kan musklerne være påvirket i lang tid efter. Har du oven i købet fået antibiotika – som oftes ukritisk udskrives sydpå – kan man ødelægge tarmfloraen,« siger Mette Borre. Hun råder til, at man kun ved alvorlige infektioner, som f.eks. salmonella, tager antibiotika.

Desuden anbefaler hun at medbringe sig eget rejseapotek:

»Det er en god ide at have nogle håndkøbsmidler med i tasken. Det kan f.eks. være immodium eller hidrasec mod diarré, eller magnesia mod forstoppelse,« siger Mette Borre.

Foto: Scanpix/Iris
Vis mere