Du risikerer at forøge graden af kroniske smerter efter en gigt-operation, hvis du tænker negativt.

Ender jeg i kørestol? Kommer jeg til at skuffe mine børn, fordi jeg ikke længere kan lege med dem? Bliver mine smerter værre, end de er nu?

Med kroniske smerter følger naturligt også mange bekymringer – og især hvis man skal gennemgå en operation. Faktisk kan man øge graden af smerter, hvis man har såkaldte katastrofetanker – sort syn – inden man lader sig operere. Den nye viden blev fremlagt på et sympiosium i Gigtforeningen, hvor forskere satte fokus på kroniske smerter hos gigtpatienter. De kunne bl.a. fortælle, at hver femte må leve med kroniske smerter efter at have fået et kunstigt knæ og hver tiende efter at have fået en kunstig hofte. Og at en del af de plagede har kæmpet med katastrofetænkning før operationen...

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvordan den nye viden om gigt, forhåbentlig kan kurerer indnu flere gigttilfælde. Ufattelig mange danskere er plaget af den kroniske og ondsindede sygdom - her får du ny viden og guide til, hvordan du kan forebygge og behandle den smertefulde sygdom.

Det får du:

  • Artikel: Dine tanker avler smerter
  • Case interview med Torben H. Prinds: 'Jeg var nede i et sort hul'
  • Guide: 13 gode råd - sådan lever du med dine smerter

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Du risikerer at forøge graden af kroniske smerter efter en gigt-operation, hvis du tænker negativt.

Ender jeg i kørestol? Kommer jeg til at skuffe mine børn, fordi jeg ikke længere kan lege med dem? Bliver mine smerter værre, end de er nu?

Med kroniske smerter følger naturligt også mange bekymringer – og især hvis man skal gennemgå en operation. Faktisk kan man øge graden af smerter, hvis man har såkaldte katastrofetanker – sort syn – inden man lader sig operere. Den nye viden blev fremlagt på et sympiosium i Gigtforeningen, hvor forskere satte fokus på kroniske smerter hos gigtpatienter. De kunne bl.a. fortælle, at hver femte må leve med kroniske smerter efter at have fået et kunstigt knæ og hver tiende efter at have fået en kunstig hofte. Og at en del af de plagede har kæmpet med katastrofetænkning før operationen.

For psykolog og ph.d. Heidi Kjøgx, der har forsket i kroniske smertetilstande, er resultaterne ikke overraskende nyt:

»Hvis du har mange katastrofetanker inden en operation, er sandsynligheden for kroniske smerter øget. For eksempel viste mit ph.d.-projekt, at man på ganske få minutter under hypnose kan øge patientens smerteniveau ved f.eks. at fortælle, at det kommer til at gøre rigtig ondt. Det tyder jo på, at man kan ændre opfattelsen af ens smerte-niveau og derved hjælpe de mest udsatte med intensiveret smertebehandling i form af f.eks. psykologisk samtale inden en operation,« siger Heidi Kjøgx, der dog understreger, at der er brug for flere studier for at dokumentere effekten.

Vis mere

Omkring 700.000 danskere lider i dag af en eller anden form for gigtsygdom. Slidgigt er den mest hyppige form for gigt og er karakteriseret ved, at brusken i leddene langsomt bliver nedbrudt. Derved bliver det sværere at bevæge leddene, der bliver stive og gør ondt. Typisk opstår sygdommen ved slitage, efterhånden som man bliver ældre, eller efter en idrætsskade. For nogle kan det i sidste ende blive nødvendigt med operation.

Opfattelsen af smerte

Overlæge ved Dansk Smerteforskningscenter ved Aarhus Universitetshospital Lone Nikolajsen, bakker op om vigtigheden af, at behandlere tager katastrofetanker alvorligt:

»Det kræver i virkeligheden ikke de store psykologiske tiltag at hjælpe patienterne. Vi oplever, at det betyder enormt meget at lave en plan, de selv har indflydelse på, og at komme med så meget information som muligt, uanset hvilken type patienter der er tale om. Vi ved f.eks., at noget af det værste for folk er at vente på svar fra en prøve, der skal fortælle, om de har kræft eller ej. Der oplever mange at få ondt, fordi de er så nervøse for, hvad der er i vejen,« siger hun.

Vis mere

Det er forbindelsen mellem hjernens frontallapper og hjernens kerne, den såkaldte accumbens, der afgør, hvordan vi opfatter smerter. Frontallapperne styrer bl.a. vores følelser, mens accumbens styrer forventningen om det, der vil komme. Jo bedre forbindelse der er mellem de to centre, des større er risikoen for at udvikle kroniske smerter.

Med denne forskning in mente giver det derfor god mening at lære gigtpatienter og andre kroniske smertepatienter, at de selv kan gøre meget for at ændre hjernens interne kommunikation, så smerterne ikke kommer til at styre deres liv – uanset om de skal gennemgå en operation eller ej.

Vis mere

Det faktum har Komiteen for Sundhedsoplysning udnyttet med kurset ’Lær at tackle kroniske smerter’, der bliver tilbudt i 45 kommuner

Lea Hegaard, chefkonsulent i Komiteen for Sundhedsoplysning:

»Kurserne er med til at mindske ængstelsen, fordi man får en erfaring med, at man selv kan gøre noget for at få kontrol over smerterne. Samtidig bliver man en del af et fællesskab, hvor det er normalt at have ondt. Det giver en ro og en tryghed at vide, at man er ikke er alene om det,« siger hun.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

’JEG VAR NEDE I ET SORT HUL’

Torben Hylander Prinds har lært at tackle sine smerter, så han ikke længere er nær så bange eller bekymret

Når smerterne kommer, og han ikke kan bevæge sit hoved, sætter Torben Hylander Prinds sig ved elklaveret og spiller musik. På den måde afleder han tankerne, når det gør ondt, og de negative tanker presser på.

Torben Prinds bruger sit elklaver, som både holder ham i gang og holder tankerne på afstand, når han har smerter... Vis mere

’Afledningsmanøvren’ er blot en af mange ting, han har lært på et såkaldt smertekursus for kroniske smertepatienter.

»Jeg spiller næsten hver dag, det er med til at holde humøret oppe. Bitterheden over, at jeg ikke fik gjort noget ved mine smerter tidligere, kan jeg jo ikke bruge til noget nu. Jeg må bare videre,« siger 46-årige Torben Hylander Prinds, der bor i Ribe.

Kroniske nakkesmerter

Han lider af kroniske nakkesmerter efter en arbejdsskade tilbage i 1992. Først syv år efter skaden var sket, fandt lægerne ud af, at han havde fået en diskusprolaps.

»Jeg havde sommetider så ondt, at jeg ikke kunne bevæge mit hoved eller selv tage strømper på. Jeg kunne skrige i bare smerte, hvis jeg kørte over nogle riller i vejen,« husker han.

Bange for at blive lam

Den 46-årige vestjyde har efterfølgende gennemgået fire operationer i nakken, men skaden har samtidig udviklet sig til slidgigt. I 2012 måtte han opsige sit arbejde som tekniker og opgive en musiker-karriere for at blive førtidspensionist.

»Dér kom jeg ned i et sort hul. Det var en vrede og skuffelse over min krop og mit liv,« siger han.

Torben Prinds bruger sit elklaver, som både holder ham i gang og holder tankerne på afstand, når han har smerter... Vis mere

Torben Hylander Prinds har dog sidenhen lært at tackle sine bekymringer og angst, da han for nogle år siden tilmeldte sig kurset ’Lær at tackle kroniske smerter’ i Esbjerg Kommune.

»Jeg har jo været meget bange de gange, jeg er blevet opereret. Jeg var bekymret for at ende i en kørestol eller at blive lam. Samtidig er det let at have negative tanker, når man ikke har kræfter til andet end at ligge i sengen. Men jeg har fået nogle redskaber, så smerterne ikke styrer min hverdag i samme grad som tidligere,« siger han.

Vejen op af det sorte hul

De konkrete værktøjer består f.eks. i tankeafledning, afspændingsteknikker, mere aktivitet, at slappe af, når det er nødvendigt med mere.

»Vejen op fra det sorte hul har været lang. Men jeg er nok blevet bedre til og mere bevidst om, at det kan hjælpe at tænke på andre ting end smerte, så jeg ikke går og er bange og ked af det,« siger han.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

GUIDE: 13 gode råd: Sådan lever du med dine smerter


1. Tag din medicin
Det er ikke nogen svaghed at tage sin medicin – så lad være med at være tapper. Sørg for at tage medicinen på faste klokkeslæt og lav kun gradvise ændringer i mængden.

2. Hav folk omkring dig
Socialt selskab kan være med til at aflede dine tanker fra smerterne. Det værste, du kan gøre, er at isolere dig, så dine negative eller ængstelige tanker får plads.

3. Fortæl om dine behov 
Vær åben om dine smerter over for dine nærmeste pårørende. Fortæl dem, hvad du føler, og hvordan det gør ondt. Er du åben om dine behov, er det nemmere for andre at hjælpe.

4. Hold fast i ’det normale’
Bevar de ting i livet, der er vigtige for dig, og som gør dig godt tilpas, så det ikke kun kommer til at handle om medicin, træning, kontroller hos lægen eller specialister.

5. Vær aktiv
Fysisk aktivitet kan få dig til at tænke på noget andet end smerter og styrker din muskulatur. Vær derfor en lille smule aktiv hver dag, f.eks. ved en gåtur.

6. Hold pauser
Brænd ikke alt krudtet af på én gang, for det kommer du til at betale af på i mange dage. Del f. eks. rengøring eller græsslåning op over flere dage, så du undgår overbelastning.

7. Tænk i alternativer
Fokuser på de ting, du kan, og ikke på det, du ikke kan. Du kan måske ikke længere fiske, gå i haven eller spille håndbold, men du kan gå på biavlerkursus, spille kort eller svømme.

8. Dyrk din krop
Lær at meditere, lave afledning eller afspænding. Find en form, som virker for dig. Smerten vil stadig være der, men meditationen og afspændingen kan fjerne noget af den stress, som smerten giver. Gør det jævnligt – gerne hver dag.

9. Søg fællesskab
Du er ikke alene. Søg sammen med andre i samme situation, som forstår dig. Genkendelse og forståelse hos andre, der har det som dig, kan være givende og dæmpe din eventuelle angst.

10. Undgå katastrofetænkning
’Det bliver nok værre!’. ’Lægerne har nok ikke fortalt mig alt.’ Lær at identificere den slags tanker og erstat dem med positve tanker, f.eks. ’det skal nok gå’ eller ’jeg kan godt klare det’. Katastrofetanker  risikerer at forværre din smerte.

11. Se hvor du går 
Det er lettere sagt end gjort, men selv et lille fald kan udløse langvarig smerte. Fjern evt. faldgruber fra hjemmet og vær altid opmærksom, når du går udenfor.

12. Spiser du smerte-mad?
Hold øje med, hvad du har spist, når du mærker smerte. Nogle fødevarer, som f.eks. stærk mad, koffeinholdige drikkevarer og mælkeprodukter, kan fremkalde eller forværre smerte.

13. Klæd dig efter vejret
Tjek vejrudsigten og sørg for at holde dig varm og tør. Fugtigt og koldt vejr kan forstærke smerter.

Kilde: Komiteen for Sundhedsoplysning, foreningen af kroniske smertepatienter og Gigtforeningen

Vis mere