En ny gratis vaccine til voksne og ældre kan være på vej mod Danmark. 

Det drejer sig om en vaccine mod pneumokokker.

Det skriver Berlingske.

Ifølge professor i lungesygdomme ved Sygehus Lillebælt Ole Hilberg kan denne vaccine blive livsændrende. 

»En vaccine mod pneumokokker vil redde liv. Den vil reducere antallet af indlæggelser og dermed sundhedsudgifterne i forhold til pneumokoktilfælde, der i flere henseender er frygtelig dyre for samfundet,« siger Ole Hilberg til mediet.

Ifølge mediet presser både læger, politikere og patientorganisationer på, for at få indført en pneumokokvaccination, mens den også er på dagsordenen i Vaccinationsrådet.

Pneumokokker er en slags af de almindeligt forekommende bakterier streptokokker, og ifølge mediet er de årsag til mange af de hvert år 30.000 indlæggelser som følge af lungebetændelse. 

Bakterierne kan også fører til meningitis og blodforgiftning.