Der bliver skævet til Michael Schewitsch i Fitness.dks lokaler, når han træner med sine små vægte. Vægtstangen uden vægtskiver er rigelig tung til et fuldt træningspas. Foto: Sara Gangsted.
Der bliver skævet til Michael Schewitsch i Fitness.dks lokaler, når han træner med sine små vægte. Vægtstangen uden vægtskiver er rigelig tung til et fuldt træningspas. Foto: Sara Gangsted.

Med meget lette vægte og træningspas, der aldrig varer mere end 20 minutter, har »Kaatsu« vist sig yderst effektiv som styrketræning. Den japanske disciplin er begyndt at dukke op i de danske fitness-centre og får almindelig styrketræning til at fremstå som det glade vanvid.

»De kommer jo til at kravle herfra,« indehaver af Kaatsu Danmark, Michael Schewitsch, nikker i retning af en gruppe fitness-udøvere, der flår i de opstillede romaskiner eller med stor entusiasme skubber en tung klods foran sig hen over træningscenterets mørke gulv.

»Hele Crossfit-segmentet kommer til at stå i kø ved kiropraktikerne,« fortsætter han. Og pludselig fremstår træningslokalerne på Østerbro som det glade vanvid. Da vi ankom, var det ellers et helt almindeligt fitness-center, men det har ændret sig med de velourplyssede velcrobælter, vi har fået spændt om arme og ben.

Bælterne ligner en læges blodtryksmåler og fungerer på samme måde. De sluttes til en luftpumpe, som begrænser blodtilstrømningen til de muskler, man gerne vil træne, og det er det, der er humlen ved den såkaldte Kaatsu-træning, der med lette vægte og korte træningspas har vist sig at være lige så effektiv som traditionel styrketræning.

Efter ti løft med en lille 2-kilos håndvægt står venerne lysende blå ud på min underarm. På grund af trykbæltet har blodet svært ved at løbe tilbage til hjertet og bliver derfor tappet for ilt. 30 løft senere holder armene pludselig op med at ville løfte. Det er, som om albueleddet er blevet blokeret.

Den manglende ilt i blodet har fået musklerne til at syre til, og i løbet af få minutter er min krop blevet snydt til at tro, at den er hel udkørt. Det sender ifølge Kaatsu-teorien et signal til hjernen om at sprede store mængder væksthormon ud i kroppen, hvilket får musklerne til at vokse.

Mine arme er ydmyget og hænger dunkende tungt ned langs siden. Effekten er opnået. Efter 15 minutter har vi trænet både arme og ben. Træningspasset er ovre, og hvis vi gentog det to gange om ugen i tre uger, garanterer Micahel Schewitsch, at det ville skabe synlige resultater på mine utrænede overarme.

Sveden driver ned over panden, og muskelspændingerne får en til at ønske, at man var blandt dem, der stadig ser ud til at more sig med at skubbe den massive træklods frem og tilbage over gulvet. Men så snart bælterne løsnes, forsvinder trætheden – og ønsket om at være træklods-skubber.

De lette vægte slider mindre på kroppen

»Kaatsu er intelligent træning. I stedet for at køre hele kroppen flad, koncentrerer man indsatsen til musklerne. Med de lette vægte er man sikker på at udføre øvelserne korrekt, og man undgår at slide leddene,« siger 52-årige Michael Schewitsch. Han er uddannet jurist og har selv styrketrænet hele sit voksne liv. For fire år siden hørte han første gang om Kaatsu, og i dag arbejder han fuld tid på at udbrede det i Skandinavien.

»Jeg har trænet hårdt hele mit liv. Min krop knirkede, og det gjorde ondt hver morgen hele vejen fra sengen og ud til toilettet. Over tid slider man kroppen op – et triatlon eller et maraton er jo heller ikke sundt. Men man bliver afhængig af det og den måde, man ser ud på. Sådan tror jeg også mange unge fitness-udøvere har det.«

Det seneste år har han holdt sig udelukkende til Kaatsu-træning, han er fortsat lige så stærk som tidligere, men oplever ikke længere at kroppen føles slidt. Kaatsu er dog ikke kun for dem, der vil have rigtig store muskler understreger han. Blandt hans klienter er både personer under genoptræning, elitesportsfolk og dem, som bare ikke har tid til at bruge flere timer om ugen i et fitness-center.

Teknikken har længe været japanernes »hemmelige våben«

Effekten af at kvæle sine muskler opdagede japaneren Yoshiaki Sato første gange i 1966, da han under en buddhistisk ceremoni sad i den traditionelle sidestilling oven på sine egne ben. Han opdagede, at hans halvt sovende muskler blev ekstremt ømme, hvis han vippede med fødderne, mens blodomløbet var hæmmet, og at det fik hans muskler til at vokse.

Elleve år senere brugte han teknikken til at genoptræne sig selv, efter at han i en skisportsulykke havde overrevet sit korsbånd. Genoptræningen tager normalvis op til ni måneder, men det lykkedes Sato at få sig selv på benene i løbet af bare otte uger.

Siden da har han samarbejdet med japanske universiteter om at forstå sammenhængene mellem blodstrømning og muskeltilvækst og har udviklet Kaatsu-træningen, som i årevis har været det japanske OL-landsholds hemmelige våben i kampen om muskelmasse og medaljer.

På Sri Lanka er der blevet oprettet et britisk universitet, som underviser og forsker i Kaatsu-teknikken. I 2014 deltog Michael Schewitsch i et undervisningsforløb, og indgik på baggrund af det en aftale om at uddanne certificerede instruktører og udbrede det praktiske kendskab til teknikken i Skandinavien.

»Det er derfor svært at sige helt klarlagt, at der ikke er nogen risiko for den her type træning«

På Syddansk Universitet forsker man også i træningsformen. Ph.d. Jakob Nielsen har i en årrække beskæftiget sig med okklusionstræning – som teknikken med at lukke af for blodtilstrømningen hedder i bred forstand – og som han beskriver som et paradigmeskifte for styrketræning.

»Der er ingen tvivl om, at træningsformen har en stor effekt, og at der er nogle lærebøger, der kan skrives om.«

Han understreger dog, at forskningen stadig er relativ ny. Og selv om effekten er videnskabelig bevist, mangler man stadig at afdække præcis, hvorfor musklerne vokser, når man lukker af for blodtilstrømningen og lader musklerne syre til på meget kort tid.

Den danske forskning er ikke enig i udsagnet om, at der er en sammenhæng mellem øget væksthormon og muskeltilvækst, ligesom man heller ikke er færdig med at forske i risikofaktorerne.

»Ingen studier har kunnet påvise, at der er en øget risiko ved at træne den her form for træning sat overfor almindelig tung styrketræning. Det sagt, er der stadig nogle gråzoner, hvor vi ikke har undersøgt det dybdegående endnu. Det er derfor svært at sige helt klarlagt, at der ikke er nogen risiko for den her type træning.«

Jakob Nielsen forholder sig derfor skeptisk overfor Kaatsu-træning som alternativ til almindelig styrketræning. I stedet ser han hellere teknikken anvendt i forbindelse med genoptræning, og er i øjeblikket ved at undersøge effekten af træningsformen for patienter med korsbåndsskader.

Kaatsu kan blive det næste store i fitnesscentrene

»Det er jo oplagt at anvende den her type træning for personer, der på grund af smerter ikke kan træne med tunge vægte. Eksempelvis for patienter med gigt er der et kæmpe potentiale,« siger han.

Michael Schewitsch ser også et potentiale uden for fitness-verdenen, og har allerede uddannet et hold af fysioterapeuter i Københavns Kommune.

For ham gælder det dog først og fremmest om at udbrede kendskabet, og for at nå ud så bredt som muligt indgik han i september et samarbejde med træningskæden Fitness.dk.

Her udbydes Kaatsu i syv centre i Københavns-området og et i Aarhus, og leder for personlig træning i Fitness.dk Leon Hutschinson er overbevist om, at Kaatsu bliver den næste store styrketrænings-trend.

»Det er en afspejling af tiden – jeg går ikke i træningscenter for at se resultater om seks måneder, jeg vil se resultater nu. Men det er ikke kun de hurtige resultater her og nu, de lave vægte gør det muligt for skadede og handicappede at blive muskuløse på en måde, de aldrig ville kunne med almindelig vægttræning. Der er et kæmpe marked for den her type træning.«

Med til beskrivelsen af Kaatsu hører, at man efter første træningsgang vil opleve ekstremt ømme muskler. Det kan bekræftes. Og understreges.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.