Immunterapi bliver godkendt til flere og flere kræfttyper og giver håb til de patienter, der tidligere ville blive betragtet som uhelbredeligt syge.

Fremtidens håb. Lægerne lægger ikke skjul på deres begejstring, når de taler om den nye kræftbehandling: Immunterapi.

Og der er god grund til at være positiv. Adskillige studier viser, at immunterapi kan øge levetiden for alvorligt syge kræftpatienter – og i nogle tilfælde har metoden endda vist sig også helt at kunne helbrede kræften.

Derfor er immunterapi en behandling, der optager forskere verden over, og når de førende eksperter inden for kræftbehandling mødes til diverse kongresser, er det i øjeblikket immunterapi, der står højest på dagsordenen.

I Danmark er immunterapi på få måneder gået fra at være en behandlingsform, der kun blev benyttet til modermærkekræft, til nu også at være godkendt til behandling af både lunge-, nyre- og knoglemarvskræft.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs om den nye behandlingsform. Læs også om Dorte Gade Frederiksen der fik den dødsdom af lægerne, men nu er blev reddet af den nye immunterapi.

Du får:

  • Artikel: Ny kræftbehandling stormer frem
  • Fakta: Sådan virker immunterapi
  • Artikel: Dorte var dødsdømt - men blev reddet af immunterapi
  • Grafik: Immunterapi i fremtiden

Immunterapi bliver godkendt til flere og flere kræfttyper og giver håb til de patienter, der tidligere ville blive betragtet som uhelbredeligt syge.

Fremtidens håb. Lægerne lægger ikke skjul på deres begejstring, når de taler om den nye kræftbehandling: Immunterapi.

Og der er god grund til at være positiv. Adskillige studier viser, at immunterapi kan øge levetiden for alvorligt syge kræftpatienter – og i nogle tilfælde har metoden endda vist sig også helt at kunne helbrede kræften.

Derfor er immunterapi en behandling, der optager forskere verden over, og når de førende eksperter inden for kræftbehandling mødes til diverse kongresser, er det i øjeblikket immunterapi, der står højest på dagsordenen.

I Danmark er immunterapi på få måneder gået fra at være en behandlingsform, der kun blev benyttet til modermærkekræft, til nu også at være godkendt til behandling af både lunge-, nyre- og knoglemarvskræft.

Og det stopper ikke her. Forskere forsøger hele tiden at udvikle nye behandlingsformer inden for immunterapi. Ifølge Henrik Schmidt, der er overlæge på onkologisk afdeling på Aarhus Universitet og har beskæftiget sig med immunterapi i mere end ti år, vil immunterapi i den nærmeste fremtid blive godkendt til at behandle endnu flere kræfttyper end i dag.

Revolutionerende

»Vi stræber ikke længere efter at gøre kræft til en kronisk sygdom – vi stræber efter at helbrede. Og i kampen mod kræft kan immunterapi blive revolutionerende,« siger Henrik Schmidt og tilføjer, at han regner med, at lægerne i løbet af de næste år vil kunne kurere langt flere kræftpatienter end tidligere.

I Danmark er kræft den hyppigste dødsårsag. Hvert år får omkring 35.000 danskere konstateret kræft, og mere end 40 procent mister livet i løbet af de efterfølgende fem år.

Immunterapi virker ved at styrke kroppens immunforsvar og dets evne til at genkende og angribe kræftcellerne. Desuden svækker behandlingen kræftcellernes evne til at forsvare sig.

Bedre end kemoterapi

En række studier har gennem årene bevist, at immunterapi har en gavnlig effekt på modermærkekræft, der har spredt sig – en kræfttype som er stort set umulig at helbrede med kemoterapi. Et tysk studie viser, at 20-26 procent af de patienter, der blev behandlet for spredt modermærkekræft med den første godkendte form for immunterapi, er i live 10 år efter, at behandlingen blev sat i gang. Og med den nyeste behandling, hvor to former for immunterapi kombineres, har forskere målt en overvelsesprocent på hele 69 efter to år.

På samme måde viser undersøgelser, at immunterapi virker på andre kræfttyper. Nye studier slår blandt andet fast, at immunterapi reducerer risikoen for at dø af metastaseret lungekræft med 27 procent sammenlignet med de patienter, som får kemoterapi.

De mange positive resultater vækker stor begejstring hos Jens Oluf Bruun Pedersen, som er overlæge og lægefaglig redaktør i Kræftens Bekæmpelse.

»I Kræftens Bekæmpelse støtter vi selvfølgelig op om forskningen inden for immunterapi. Jeg tror, at det på sigt kan blive en mindst lige så udbredt behandlingsform som kemoterapi,« siger han og tilføjer:

»I fremtiden betyder det, at vi måske kan helbrede nogle af de kræfttyper, som i dag betragtes som umulige at kurere.«

I øjeblikket bliver immunterapi testet i forhold til et tocifret antal kræfttyper. Både Jens Oluf Bruun Pedersen og Henrik Schmidt forventer, at behandlingen vil blive godkendt til flere kræfttyper i Danmark i løbet af de næste år.

Dorte var dødsdømt - men blev reddet af immunterapi

For tre år siden var Dorte Gade Frederiksen uhelbredeligt syg af kræft, men efter flere års immunterapi er den nu 41-årige mor kræftfri.

»Du skal ikke planlægge ret langt ud i fremtiden.« Ordene satte alting i stå. Det eneste, hun tænkte på, var hendes fire børn. Villads, Selma, Lauritz og Marie. De var jo så små. Skulle hun ikke se dem vokse op? Ville de overhovedet huske deres mor, når de en dag blev voksne?

Den lille, spinkle mor til fire sad ubevægelig over for lægen, mens tankerne hvirvlede. Da hun kort forinden havde taget plads i stolen, havde hun troet, at hun var sund og rask. Nu fik hun at vide, at hun var syg. Så syg, at hun hverken skulle planlægge, hvordan familien skulle holde sommerferie eller fejre jul.

Dorte Gade Frederiksen havde modermærkekræft, fortalte lægen. Og ikke nok med det – kræften havde spredt sig til både lunger, lever og hjerne. I hjernen sad en stor tumor, og hendes chance for at overleve var nærmest ikke-eksisterende.

»Det var som en bombe, der sprang. Jeg stirrede bare ud i luften, og jeg kunne kun tænke på mine børn. Den yngste var kun ét år gammel. Jeg var på ingen måde klar til at forlade dem, og tanken om, at de skulle vokse op uden deres mor, var helt ubærlig. Jeg kunne slet ikke holde det ud,« siger 41-årige Dorte Gade Frederiksen i dag – tre år efter, at hun fik diagnosen.

»Jeg var både virkelig bange og ulykkelig. Men midt i kaosset lykkedes det mig at samle tankerne. ’Du bliver nødt til at klare det her, Dorte’, sagde jeg til mig selv. ’Du bliver nødt til at klare det for børnenes skyld’.«

Sygdom kom bag på læger

Trods lægernes dystre dom besluttede Dorte Gade Frederiksen sig for at blive rask. Derfor var hun ikke i tvivl, da hendes læge foreslog hende at prøve immunterapi. En forholdsvis ny behandling, der styrker immunforsvaret, så det bedre kan nedkæmpe kræftcellerne.

Immunterapi havde i løbet af de seneste år vist sig at kunne helbrede patienter, der blev betragtet som uhelbredeligt syge. Lægen fortalte, at behandlingen var et af tidens vigtigste våben i kampen mod kræft.

»Jeg havde aldrig hørt om immunterapi, men sagde ja med det samme. Jeg var ligeglad med, hvad lægerne gjorde. De skulle bare sørge for, at jeg blev rask,« siger hun.

At Dorte Gade Frederiksen var alvorligt syg, kom bag på både hende og lægerne. Få måneder inden hun fik diagnosen, havde hun fået fjernet et forstadie til modermærkekræft, men hun havde ingen symptomer på sygdom og fik at vide, at der ikke var grund til bekymring.

Holdt døden på afstand

Et par uger senere faldt hun dog pludselig om i sit hjem. Hun blev hastigt indlagt på hospitalet, og efter adskillige undersøgelser fandt lægerne ud af, at hun havde kræft.

»I starten havde jeg svært ved at tro på det, for jeg følte mig jo slet ikke syg. På en eller anden måde prøvede jeg at skubbe det væk og lade som om, det ikke var rigtigt, men når jeg talte med lægerne, var jeg ikke i tvivl om, at det var alvorligt,« siger hun.

Sygdommen havde spredt sig så meget, at kemoterapi ikke var en løsning. Derfor forsøgte lægerne med immunterapi.

De anede ikke, om det ville hjælpe Dorte Gade Frederiksen, men det var deres eneste håb.

Hver tredje uge skulle Dorte Gade Frederiksen møde op på Aarhus Universitetshospital. Her fik hun en indsprøjtning med antistoffer, der skulle stimulere hendes immunforsvar, så det måske ville blive i stand til at nedkæmpe kræftcellerne.

Dorte Gade Frederiksens mand gennem syv år, Klaus Gade Frederiksen, var med til hver eneste behandling. Børnene var aldrig med. De vidste, at deres mor var syg, men det var sjældent noget, de talte om.

»Vi forsøgte at skabe et frirum derhjemme. Sygdommen fyldte så meget i mit liv, men når jeg var sammen med mine børn, forsøgte jeg at lægge det fra mig. Døden skulle ikke hjem i stuen,« siger hun.

Udmattende behandling

Behandlingen med immunterapi drænede Dorte Gade Frederiksen for energi. Det samme gjorde den konstante frygt. Men hun blev ved med at kæmpe.

»Hver gang jeg var ved at give op, fokuserede jeg på mine børn og min mand. Jeg blev nødt til at blive rask – for deres skyld,« siger hun.

Selvom behandlingen med immunterapi var udmattende, var den dog det hele værd. Lidt efter lidt begyndte Dorte Gade Frederiksens krop at nedkæmpe kræftcellerne. Hver scanning viste fremgang, og i takt med at tumoren blev mindre, blev håbet større.

Dorte og Klaus Gade Frederiksen har sammen børnene Villads og Selma på tre og fem år. Derudover har Klaus Gade Frederiksen Lauritz og Marie på 13 og 16 år fra et tidligere forhold. Dorte Gade Frederiksen har et nært forhold til alle børnene og betragter sig selv som mor til fire. Foto: Michael Bothager
Dorte og Klaus Gade Frederiksen har sammen børnene Villads og Selma på tre og fem år. Derudover har Klaus Gade Frederiksen Lauritz og Marie på 13 og 16 år fra et tidligere forhold. Dorte Gade Frederiksen har et nært forhold til alle børnene og betragter sig selv som mor til fire. Foto: Michael Bothager
Vis mere

En uvirkelig besked

I tre år var hverdagen fyldt med tvivl, utryghed og spørgsmål, som ingen kendte svaret på. Behandlinger, scanninger og lægesamtaler fortsatte i hvad, der virkede som en evighed.

Men i begyndelsen af 2016 – godt tre år efter at Dorte Gade Frederiksens verden var blevet vendt på hovedet – fik hun en besked, der igen satte alting i stå. Dorte Gade Frederiksens læge sad over for hende. Imellem dem lå scanningsbilleder af hendes hjerne. Hun havde set på den slags billeder utallige gange før, men denne gang var det anderledes. Denne gang smilede hendes læge.

Kræftcellerne var væk. Tumoren i Dorte Gade Frederiksens hjerne var forsvundet, og tilbage var kun et hul dér, hvor svulsten havde siddet.

»Det var en fantastisk besked,« siger Dorte Gade Frederiksen.

»Det var helt uvirkeligt. Jeg blev ubeskriveligt glad, og jeg ringede straks til min familie og mine børn. Den dag blev der fjernet en stor bekymring fra vores skuldre.«

I dag har Dorte Gade Frederiksen været kræftfri i et par måneder. Alligevel fortsætter hun immunterapibehandlingen, for hun er endnu ikke erklæret rask. Der er stadig risiko for tilbagefald, og som udgangspunkt skal behandlingen fortsætte de næste fem år.

Dorte er dog optimistisk og tror på det bedste for fremtiden. Men hun kan ikke komme udenom, at kræftsygdommen har ændret hendes liv for altid.

»Jeg har fået øjnene op for, hvad der virkelig betyder noget – og det er min familie. Så i dag arbejder jeg mindre end tidligere og bruger i stedet mere tid sammen med min mand og mine børn. Det gælder om at få det bedste ud af livet, mens man er her,« siger hun.