De er skræmmende og effektfulde. 

Men de kan også være farlige.

Cheflæge for Rigshospitalets Afdeling for øjensygdomme, Rune Salling Holmbjørn, advarer mod at bruge de farvede kontaktlinser, der er blevet populære ved halloweenfester.

Det skriver TV 2.

Han mener ikke, at de billige kontaktlinser nødvendigvis passer til øjet.

Til mediet siger Rune Salling Holmbjørn:

»Hvis man ikke er vant til at bruge kontaktlinser, bruger man ikke nødvendigvis den rigtige teknik og håndhygiejne. Man kan lave ridseskader i øjet, som giver et sår, der kan blive en direkte port til infektioner. Det kan i sidste ende føre til hornhindebetændelse, som er alvorligt.«