En daglig tur op ad trapperne eller aktiviter, hvor du suger ny viden til dig, kan holde hjernecellerne skarpe hele livet, viser ny forskning.

Har du svært ved at huske, hvem der var statsminister bare 10 år tilbage? Eller kniber det med at memorere fødselsdagene på de nærmeste? Og må du tjekke tallene på NemID en ekstra gang, når du skal bruge din Netbank? Så skulle du måske gå i gang med at træne din hjerne.

Ny forskning fra det canadiske universitet Concordia sætter nu en tyk streg under, at det kan betale sig med hjernegymnastik.

»Studiet viser, at uddannelse og fysisk aktivitet påvirker forskellen mellem den fysiologiske alder og den faktiske alder, og at folk selv kan gøre en indsats for at hjælpe hjernen med at holde sig ung,« siger en af forskerne bag undersøgelsen, Jason Steffner, til avisen The Independent.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om om undersøgelsen. Få desuden en masse gode råd, tips og ikke mindst masser af konstruktive øvelse til at gøre din hjerne og sit sind yngre. Bliv skarp, og bibehold din hukommelse, opmærksomhed - få en bedre reaktionstid og bliv mindre stresset...

Det får du:

  • Artikel: Hold din hjerne ung
  • Fakta: Undgå forfald: Træn din hjerne skarp
  • Øvelser: Få bedre reaktionstid, opmærksomhed, hukommelse, få mindre stress
  • Fakta og oversigt: Sådan fungerer hjernen
  • GUIDE: 9 gode tip til mentalt overskud

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


En daglig tur op ad trapperne eller aktiviter, hvor du suger ny viden til dig, kan holde hjernecellerne skarpe hele livet, viser ny forskning.

Har du svært ved at huske, hvem der var statsminister bare 10 år tilbage? Eller kniber det med at memorere fødselsdagene på de nærmeste? Og må du tjekke tallene på NemID en ekstra gang, når du skal bruge din Netbank? Så skulle du måske gå i gang med at træne din hjerne.

Ny forskning fra det canadiske universitet Concordia sætter nu en tyk streg under, at det kan betale sig med hjernegymnastik.

Man skal sørge for at suge ny viden til sig og holde sig i gang med motion og bevægelse. Forskerne har undersøgt hjernerne på 331 sunde og raske voksne mellem 19 og 79 år, og konklusionen er klar: For hvert ekstra års formel uddannelse, bliver hjernen næsten et år yngre, og skipper man elevatoren og dagligt tager trapperne i stedet, bliver hjernens alder reduceret med et halvt år. Det forklarer en af forskerne bag undersøgelsen, Jason Steffner, til avisen The Independent.

»Studiet viser, at uddannelse og fysisk aktivitet påvirker forskellen mellem den fysiologiske alder og den faktiske alder, og at folk selv kan gøre en indsats for at hjælpe hjernen med at holde sig ung,« siger han.

Træn de små grå

Når motion og ny viden virker, skyldes det, at hjernens netværk af celler arbejder mere effektivt, når man bruger hovedet og resten af kroppen. På den måde bliver hjernebarken tykkere, lige som biceps bliver større, når man løfter vægte i fitnesscentret, og hjernen holdes derved ung. At man selv kan træne de små grå, er hjerneforsker ved Roskilde Universitetshospital Troels W. Kjær, stor fortaler for. Han mener dog ikke, at man kan gøre det op i år, sådan som den canadiske undersøgelse viser.

»Det er lidt for firkantet, men der er helt sikkert en sammenhæng mellem, hvor lang tid man har gået i skole, hvor meget motion man dyrker, og hvor skarp hjernen så holder sig,« siger han.

Hjernen består af over 23 milliarder hjerneceller, der er forbundet med hinanden. Jo mere man bruger sin hjerne, desto flere forbindelser får man til nabocellerne. En gennemsnitscelle kan således få op til 10 procent flere forbindelser ved mere hjerneaktivitet, som f.eks. når man skal lære et nyt sprog. Tidligere mente hjerneforskere, at forandringer i hjernen kun fandt sted i barndommen, men det er altså muligt at danne nye forbindelser hele livet.

Prøv noget nyt

Ifølge Troels W. Kjær er det aldrig for sent at komme i gang med at suge ny viden til sig eller at motionere. Det kan nemlig hjælpe til at forhindre sygdomme som f.eks. demens eller depression. Derfor opfordrer han til, at man træner øverste etage og ikke bare gør det, man plejer:

»I dag har mange en mere monoton hverdag, hvor man uanset årstiden sidder foran en computer og løser samme typer opgaver. Hjernen bliver god til gentagelsen, men ikke alle mulige andre ting. Derfor kan det være en god ide at bruge hovedet til noget nyt hver dag. Det kan være alt fra at slå GPS’en fra, selvom man ikke helt kan huske vejen hjem, til at tale med manden på bænken, man plejer at gå forbi,« siger han.

Hos Hjernesagen, hvor man dagligt sætter fokus på forbyggelse af bl.a. blodpropper i hjernen, er man begjstrede for de nye forskningsresultater:

»Hjernen er vores allervigtigste styringsinstrument, så der er grund til at passe på den. Får man først en blodprop eller blødning i hjernen, kan konsekvenserne være nedsat hukommelse, halvsidig lammelse og taleproblemer, og derfor er det vigtigt, at den er i ’god form’,« siger direktør i Hjernesagen Lise Beha Erichsen.

Young man playing video games isolated on white
Young man playing video games isolated on white
Vis mere

UNDGÅ FORFALD: TRÆN DIN HJERNE SKARP

Ved at træne din hjerne kan du gøre hjernebarken tykkere og forbindelserne mellem nervecellerne tættere og dermed styrke bl.a. din hukommelse.

Få bedre reaktionstid
Oplever du, at du ofte i hast kommer til at prioritere forkert eller vælge en ugunstig løsning, f.eks. hvis du kommer til at vælte kaffekoppen på dit skrivebord og du ikke reagerer i tide, så kan det være en god idé ide at træne netop denne egenskab.

  • Øvelse 1
    Bed dine børn, en kollega eller en ven om at hjælpe dig, når du skal lave denne ’slå hinanden over hænderne’-leg. Stil jer over for hinanden, begge med samlede hænder og fingrene pegende mod hinanden. Målet er at være den første, som klapper den anden på håndryggene. Skil dine hænder og klap i lynende hast sammen om din modparts hænder, inden han skiller sine og klapper på dine hænder. Den, der klapper først, får point. Når man først har skilt hænderne, skal man forsøge at ramme.
  • Øvelse 2
    I mange elektroniske spil gælder det om at være hurtig og præcis. Du kan derfor træne din reaktionstid på både telefon, pc og tablet ved at spille f.eks. Tetris, Bubble Shoot eller World of Warcraft. Spil ikke mere end 30 minutter om dagen.

Opmærksomhed
Træn dit fokus - hvis du jævnligt oplever, at dine tanker flagrer og er alle mulige andre steder end, hvor du gerne vil have dem, kan du have brug for at træne din opmærksomhed. Det kan f.eks. være i samtale med andre – eller hvis du mister koncentrationen, når du læser.

  • Øvelse 1
    Vær opmærksom på detaljer fra din dagligdag. Det skal være detaljer, som du normalt ikke lægger mærke til, f.eks.: Hvilke sko havde din kone på i morges? Hvilken farve var din kollegas skjorte? Var der håndklæde eller servietter på toilettet? Beslut dig for syv ting, som du vil være opmærksom på i din dagligdag, og skriv dem på en liste. Når du skal lave øvelsen, skal du om morgenen udvælge dagens detaljer, så du om aftenen kan notere, hvor mange af dem, du har husket. Du skal udføre øvelsen hver dag i 42 dage. Prøv til sidst at huske alle syv detaljer.
  • Øvelse 2
    Læs nogle sider i en avis eller et blad. Giv nu avisen/bladet til en hjælper og bed ham om at stille fem spørgsmål om det, du har læst.

Hukommelse
Træn din hukommelse - hvis du vil blive bedre til at huske.

  • Øvelse 1
    Regnestykkerne skal du udregne i hovedet, fordi du derved tvinges til at holde mellemregninger i korttidshukommelsen, mens du regner og udtænker facit. Skriv resultatet i det afsatte felt ud for regnestykket og regn eventuelt efter på en lommeregner.

‘Talspændvidde’ og går ud på, at du skal huske talrækkerne udenad. Læs talrækken højt for dig selv. Dæk den så til med hånden og skriv cifrene i korrekt rækkefølge i feltet, der er afsat til talrækkerne. Du har kun et forsøg. Kontroller din talrække for eventuelle fejl.

Ordlisterne skal du ligesom talrækkerne lære udenad. Læs listen nogle gange, og når du mener at have lært den, dækker du den til med hånden og skriver ordene ned eller siger dem højt for dig selv. Hvis der er fejl, skriver du listen ned igen.

Hver dag skal du forsøge dig med et nyt skema. Læs mere i bogen ’Knivskarp. Fra normal til genial’.

Få mindre stress
Ønsker du en sund og skarp hjerne kan du med fordel træne din evne til at dæmpe stress:

  • Øvelse 1
    Gennemgå alle muskler i kroppen én for én stille og roligt. Lig på gulvet og spænd først i hånden, slap derpå af, spænd så i underarmen, slap så af, spænd i overarmen mv. Når du på denne måde skiftevis spænder og slapper af i alle muskler i kroppen, hjælper du både krop og hjerne til at løsne op.
  • Øvelse 2
    Memorér et salmevers. Det har en beroligende effekt på hjernen at gentage strofer (mental repetition). Når du memorerer og gentager en tekst, tvinger du mylderet af tanker og uro i hjernen væk og koncentrerer dig om memoreringen. Find derfor din gamle salmebog, et cover til en cd eller en digtsamling frem. Vælg så et vers eller nogle linjer ud. Læs dem højt og gentag dem – gerne mange gange.

    Øvelserne skal gennemføres over 42 dage. i bogen ’ Knivskarp. Fra normal til genial’ kan du se alle træningsprogrammerne i detaljer til de enkelte indsatsområder og teste, om du er blevet bedre.

GUIDE: 9 gode tip til mentalt overskud


1. FÅ PULSEN OP
Med motion kan du forbedre din koncentrationsevne, indlæring og hukommelse. Derfor er det godt mindst 30 minutter om dagen at blive lettere forpustet ved at gå, cykle eller løbe. Hvis man har kræfter til det, vil træning ved høj intensitet i kort tid af gangen også være yderst effektivt. Din risiko for at udvikle sygdomme, som f.eks. depression og demens mindskes også, når du får bevæget dig.

Artiklen fortsætter under billedet

2. BRYD VANERNE
Det er vigtigt at lære noget nyt hele livet, ellers bliver hjernen doven. Sørg derfor på daglig basis for at gøre noget anderledes. Som f.eks. at børste tænder med den anden hånd, cykle en anden vej hjem, tage tøj på i mørke mv.

3. SOV GODT
Din hjerne bliver renset for affaldsstoffer, når du sover. Processen menes at beskytte din hjerne mod demens, viser nylig forskning. Sørg derfor for dyb, lang og sammenhængende søvn hver nat.

4. SKÅL MED MÅDE
Den forgiftning og det tab af væske og salt, som opstår, når du har drukket alkohol i større mængder, kan give tømmermænd. Dermed opstår en periode, hvor hjernen ikke fungerer optimalt, og du risikerer at skade din hukommelse. Hold dig derfor til de anbefalede ugentlige grænser for alkohol. Syv for kvinder og 14 for mænd.

5. TÆM DIT SUKKERBEHOV
Sukker er hurtigtvirkende kulhydrater, som giver nervecellerne masser af energi. Problemet med sukker frem for langsomtvirkende kulhydrater (som f.eks. havregryn, rugbrød, frugt og grønt) er imidlertid, at blodsukkeret kommer til at svinge for meget. Hjernen vil derfor helst have de langsomtvirkende kulhydrater, som virker stabiliserende for hjernen. Desuden indeholder de en masse gode vitaminer, som hjernen også har brug for.

6. SLUK SMØGEN
Nikotin skader din indlæringsevne og hukommelse. Nikotin i større mængder nedsætter også reaktionshastigheden. Drop derfor cigaretterne.

7. SPIS SUNDT FEDT
Spis masser af fed fisk som f.eks. laks og makrel. De indeholder omega-3-fedtsyrer, som bidrager til at opbygge celler i hjernen. De essentielle fedtsyrer findes også i hørfrø, nødder, raps og soyabønner.

8. LØS OPGAVER
Dagligt forbrug af krydsord, soduko eller Wordfeud er med til at holde din hjerne i gang. Det samme gør sig gældende, når du læser bøger eller lærer et nyt sprog. Strategiske spil som f.eks. skak kan også styrke din korttidshukommelse og evne til at holde flere mentale bolde i luften på én gang.

9. LYT TIL MUSIK
Man kan kemisk påvise, at musik og sang gør, at der udskilles dopamin, som er et signalstof i hjernen, der får os til at føle velbehag og kan hæve vores smertetærskel. Stoffet er desuden med til at holde hjernen skarp. Derfor er det ren velvære for øverste etage at lytte til musik eller selv at stemme i.

Kilde: Hjerneforsker Troels W. Kjær, Ældresagen m.fl.