Ny forskning antyder, at overvægtige faktisk kan få god effekt af at miste lidt blod.

I hundredevis af år tømte man blod ud af syge mennesker for at helbrede dem, men omkring år 1900 holdt lægerne op med denne ældgamle praksis. Nu er åreladning tilbage i søgelyset, skriver forskning ifølge Videnskab.dk.

Tyske forskere har tappet blod af en gruppe overvægtige mennesker med metabolsk syndrom. Det viste det, at patienterne fik forbedret både blodtrykket og andre markører for hjerte-kar-sygdomme.

Læs også på Videnskab.dk: D-vitamin mod forhøjet blodtryk

Metabolsk syndrom er navnet på en række problemer, som følger med fedme: Insulinresistens, glukoseintolerance, højt blodtryk og kolesterol og fedt i blodet. Disse faktorer øger igen risikoen for diabetes og hjertesygdom.

Tidligere forskning har imidlertid peget mod, at ophobninger af jern i kroppen også er forbundet med diabetes og højt blodtryk. Og dette jernindhold kan man reducere netop ved åreladning.

For at teste, hvilken effekt sådan en blodtapning kunne have, fik forskerne 64 patienter med metabolsk syndrom ind. 33 fik tappet blod fra sig i to omgange, mens de resterende 31 ikke fik nogen behandling.

Læs også på Videnskab.dk: Kan døde mennesker bruges som bloddonorer?

Efterfølgende blev de to grupper undersøgt. Det viste det sig, at patienterne, som havde fået tappet lidt af deres blod havde vundet en mærkbar reduktion i blodtryk, lavere glukoseniveauer, lavere hjerterate og forbedrede niveauer for kolesterol.

Kontrolgruppen, som havde beholdt deres blod, oplevede ingen tilsvarende forbedring.

»At give blod kan forebygge ikke bare diabetes, men også hjerte-kar-sygdomme hos overvægtige,« siger forsker Anders Michalsen fra Charité-University Medical Centre ifølge en pressemeddelelse fra BioMed Central, hvor forskningen er blevet publiceret.

Andre artikler fra Videnskab.dk:


Se illusionstricket: Hånden, der forsvinder

Se de første levende billeder fra legendariske Terra Nova

Se dig omkring på Mars