Har man først fået bruskskader, skal man ikke forvente, at man ved hjælp af kirurgi, medicin eller ved egen hjælp kan genskabe brusken, viser ny dansk forskning.
Har du forsøgt dig med fiskeolie, glukosamin, holdt pause fra at dyrke sport eller måske overvejet stamcelle- eller vævstransplantation i håbet om at få nedslidt bruskvæv til at hele og vokse frem på ny? Så behøver du ikke længere at gøre forsøget. Danske forskere slår nu definitivt fast, at skadet brusk ikke kan gendanne sig selv.
Studiet, der netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet Science Translational Medicine, afliver dermed håbet om, at slidgigt kan kureres. Ifølge seniorforsker Peter Schjerling, der bl.a. står bag den aktuelle forskning fra Bispebjerg Hospital og Københavns Universitet, er det ikke ligefrem nogen »god nyhed« for de hundredtusinder af danskere, der lider af den smertefulde sygdom.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs mere om slidgigt. Typisk opstår sygdommen ved slitage, efterhånden som man bliver ældre, eller efter en idrætsskade. Få 8 tip til færre ledsmerter og lær at leve med lidelsen.
Har man først fået bruskskader, skal man ikke forvente, at man ved hjælp af kirurgi, medicin eller ved egen hjælp kan genskabe brusken, viser ny dansk forskning.
Har du forsøgt dig med fiskeolie, glukosamin, holdt pause fra at dyrke sport eller måske overvejet stamcelle- eller vævstransplantation i håbet om at få nedslidt bruskvæv til at hele og vokse frem på ny? Så behøver du ikke længere at gøre forsøget. Danske forskere slår nu definitivt fast, at skadet brusk ikke kan gendanne sig selv.
Studiet, der netop er blevet offentliggjort i tidsskriftet Science Translational Medicine, afliver dermed håbet om, at slidgigt kan kureres. Ifølge seniorforsker Peter Schjerling, der bl.a. står bag den aktuelle forskning fra Bispebjerg Hospital og Københavns Universitet, er det ikke ligefrem nogen »god nyhed« for de hundredtusinder af danskere, der lider af den smertefulde sygdom.
»Det er jo en sørgelig udmelding for gigt-patienter. Men omvendt ved patienterne jo så nu, at de ikke behøver at indtage medicin eller kosttilskud, der påstår at kunne gendanne skadet brusk. De bør i stedet prioritere at bevare den smule brusk, de har tilbage, ved for eksempel at følge andre, mere veldokumenterede råd, som at tabe sig i vægt og/eller styrke musklerne omkring det nedslidte led med motion, der ikke er skadeligt for leddene,« siger han.
Gendannes ikke
Omkring 820.000 danskere lider af en eller anden form for gigtsygdom. Slidgigt er den mest hyppige form for gigt og er karakteriseret ved, at brusken i leddene langsomt bliver nedbrudt. Derved bliver det sværere at bevæge leddene, der bliver stive og gør ondt. Typisk opstår sygdommen ved slitage, efterhånden som man bliver ældre, eller efter en idrætsskade.
I det konkrete studie har de danske forskere undersøgt bruskvæv hos 23 danskere i alderen 19-81 år med eller uden slidgigt, og konklusionen er klar: både raskt og skadet væv holder op med at vokse og gendanne sig selv, når man er voksen. Det vil sige, at det kun er i barndommen og de første teenageår, at brusken vokser og tilpasser sig den foranderlige krop. Dermed har det danske hold forskere, der også tæller forskere fra Aarhus Universitet, aflivet håbet om, at skadet væv har potentiale til at reparere sig selv, ligesom muskler og knogler kan gøre det.
»Tidligere forskning har antydet, at det måske kunne lade sig gøre. Men man har ikke haft ordentlige redskaber til at finde ud af, om brusken er aktiv eller ej,« siger Peter Schjerling, der derfor også punkterer drømmen om, at for eksempel stamceller eller vævstransplantationer vil være behandlingsmuligheder i fremtiden i Danmark.
Kom op af sofaen
Han understreger i stedet vigtigheden af ikke at blive en sofa-kartoffel, selvom man har smerter pga. slidgigten:
»Det værste, man kan gøre, er at blive hjemme i sofaen. Og selvom det kan være svært at motivere sig selv, når man har ondt, så er det på sigt en rigtig god idé at dyrke motion. Men det er klart, at man lige skal over den tærskel,« siger Peter Schjerling og anbefaler, at man kaster sig over sportsgrene, der ikke belaster leddene. Som f.eks. svømning, cykling eller stavgang.
Sidstnævnte er særlig godt, hvis man lider af slidgigt i hoften. Det forklarer forskningsfysioterapeut ved Bispebjerg Hospital Theresa Bieler, der for nylig har afsluttet sin ph.d.-afhandling, hvor hun har set nærmere på, hvordan man kan lindre slidgigtsmerter.
»Efter fire måneder kunne vores forsøgspersoner gå længere og hurtigere. Samtidig fik de bedre bevægelighed i deres led, som ellers er meget stive, når man har slidgigt i hoften. Det er formentlig stavene, som kan hjælpe til at give den fornødne støtte,« siger hun og påpeger, at det også er en motionsform, som er let at ’holde fast i’, fordi man kommer ud i naturen og ikke kræver større planlægning.
8 tip til færre ledsmerter
SPÆND AF
Gigtsmerter kan give spændte muskler og medføre stress og angst. Derfor kan det være en god idé at løsne dine muskler ved f.eks. fysioterapi, meditation, akupunktur eller yoga, der kan have en lindrende effekt.
HOP I VANDET
Mange har glæde af at træne i et bassin med cirka 34 grader varmt vand. Vandtræning kan øge din bevægelighed, styrke, koordination og balance.
SPRING PÅ CYKLEN
Daglig motion kan modvirke gigtsmerter to-tre gange bedre end smertestillende medicin, fordi det styrker leddene, viser forskning fra Syddansk Universitet. Cykling og svømning er oplagte træningsformer, men også gåture og husarbejde gør en forskel. Motion frigiver desuden stoffer i hjernen, der virker smertestillende og er med til at booste dit humør. Undgå helst løb og boldspil, der kan belaste dine led.
OPBYG STYRKE
Styrketræning kan være en god måde at opbygge muskler omkring dine udsatte led. Hvis kroppen tillader det, kan du lave øvelser med vægt – det behøver ikke at være mange kilo, før du kan mærke en forskel på kort tid.
SMID BILDÆKKET
Forskere fra Syddansk Universitet har fundet ud af, at man kan udskyde smerter ved slidgigt i mindst 10 år bare ved at smide nogle få kilo, fordi vægten typiske belaster leddene. Man bør således holde sit BMI (Body Mass Index) på omkring 20-21 for at opnå den effekt. Stiger det til 24-25, har man tre gange større risiko for at blive plaget af slidgigt-smerter i knæet, og ryger BMIet op på 30, er gigt-og smerterisikoen mere end otte gange forhøjet.
GRIB STAVEN
Sidder din slidgigt i hoften, vil du især have gavn af stavgang, viser en nylig ph.d.-afhandling fra april 2016 ved Institut for Sportsmedicin ved Bispebjerg Hospital. Stavgang kan især være godt, hvis du har svært ved at finde motivationen i en travl hverdag, hvor du ikke orker at pakke en taske til en tur i træningscentret. Stavene hjælper dig til større bevægelse i de ellers stive led, så din gang vil opleves mindre ’haltende’.
TAG MEDICIN
Mange har behov for at tage smertestillende medicin. Vær meget forsigtig med ikke at overdosere. Tal med lægen om, hvad der er det rette valg af middel og dosis. Sørg desuden for at tage medicinen på faste klokkeslæt og lav kun gradvise ændringer i mængden.
FISK PÅ PANDEN
Der er en dokumenteret sammenhæng mellem tarmsystemet, kosten og ledsmerter, men præcis hvordan, forskes der stadig i. Spiser man meget rødt kød og drikker en del rødvin, vil det typisk forværre smerterne, hvorimod grøntsagskost eller vegetarisk kost har en lindrende virkning. Blandt andet ser fed fisk ud til at gavne ved ledbesvær.
Kilder: Professor Merete Hetland, Gigtforeningen o.a.
