Ny forskning viser, at flåter er endnu farligere end hidtil antaget. I år vil der være ekstra mange af de blodsugende mider i Danmark.

Foråret er ensbetydende med flåter i den danske natur, og i år forventes det, at antallet af flåter vil stige. Samtidig viser ny forskning, at næsten halvdelen af flåterne bærer på mikroorganismer, der kan gøre mennesker syge.

Infektioner, der kan give lammelser i ansigtet og hjernebetændelse, er blot nogle af de alvorlige sygdomme, du risikerer at få, hvis du bliver bidt af en flåt. En række franske forskere har påvist, at den blodsugende mide kan smitte med flere sygdomme, end man hidtil har troet.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om hvad den nye forskning kan fortælle os om endnu mere farlige sygdomme forårsaget af flåt-bid, samt hvorfor der nu kommer endnu flere af de blodsugende mider til Danmark i år. Derudover Har vi talt med skovfogeden i Naturstyrrelsen, som fortæller om sit møde med flåter, som har givet ham infektioner, samt hvor de farlige små dyr typisk gemmer sig.
Desuden medfølger en guide til at undgå biddet, og hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude...

Det får du:

  • Artikel om infektioner: Her gemmer de farlige flåter sig
  • Fakta oversigt: Sygdomme fra flåter
  • GUIDE: Undgå at blive bidt
  • GUIDE: Det skal du gøre, hvis du bilver bidt

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Ny forskning viser, at flåter er endnu farligere end hidtil antaget. I år vil der være ekstra mange af de blodsugende mider i Danmark.

Foråret er ensbetydende med flåter i den danske natur, og i år forventes det, at antallet af flåter vil stige. Samtidig viser ny forskning, at næsten halvdelen af flåterne bærer på mikroorganismer, der kan gøre mennesker syge.

Infektioner, der kan give lammelser i ansigtet og hjernebetændelse, er blot nogle af de alvorlige sygdomme, du risikerer at få, hvis du bliver bidt af en flåt. En række franske forskere har påvist, at den blodsugende mide kan smitte med flere sygdomme, end man hidtil har troet.

Torben Christiansen, som er skovfoged i Naturstyrelsen, er blevet tilbudt at blive vaccineret for TBE-virus, hvilket han har takket ja til. Han fortæller, at han bliver bidt af flåter én til to gange om året, hvilket en enkelt gang sendte ham forbi lægen til en omgang antibiotika, som slog infektionen ned. Foto: Emil Hougaard
Torben Christiansen, som er skovfoged i Naturstyrelsen, er blevet tilbudt at blive vaccineret for TBE-virus, hvilket han har takket ja til. Han fortæller, at han bliver bidt af flåter én til to gange om året, hvilket en enkelt gang sendte ham forbi lægen til en omgang antibiotika, som slog infektionen ned. Foto: Emil Hougaard
Vis mere

Ud af 267 flåter indsamlet i Ardennerne i det nordlige Frankrig havde næsten hver anden (45 pct.) en sygdomsfremkaldende mikroorganisme, der kan overføres til mennesker og gøre dem syge gennem bid. Endnu 45 pct. af disse havde helt op til fem mikroorganismer på én gang.

Borrelia-infektion og TBE-virus er blandt de sygdomme, man kan få fra flåtbid, og netop i år kan der være ekstra grund til at passe på, når man bevæger sig ud i skoven. Skovflåter sidder efter udklækning i pelsen på mus. Og det er fra musen, skovflåter får de farlige bakterier. Anders Fomsgaard, der er overlæge ved Statens Serum Institut, skønner, at antallet af nyudklækkede flåter, der bliver smittet af at sidde på mus, vil stige i Danmark i år:

»Omkring hvert sjette år, er der særligt mange agern på træerne. Det betyder mere mad til musene, som formerer sig yderligere. Derigennem får flåterne bedre vilkår, og der bliver flere af dem,« siger han til BT.

Torben Christiansen, der er skovfoged for Naturstyrelsen, har vovet sig ud i typisk flåt-terræn i Dyrehaven nord for København. Flåterne er små og svære at få øje på.  Foto: Emil Hougaard
Torben Christiansen, der er skovfoged for Naturstyrelsen, har vovet sig ud i typisk flåt-terræn i Dyrehaven nord for København. Flåterne er små og svære at få øje på.  Foto: Emil Hougaard
Vis mere

Torben Christiansen, der er skovfoged for Naturstyrelsen i Dyrehaven nord for København, forklarer, at flåterne i nymfestadiet (inden de bliver helt voksne, red.) hopper af musene og dumper ned i skovbunden. Herfra bevæger de sig op langs strå og krat, hvorfra de i op til en meters højde venter på at hoppe over på et menneske eller et dyr for at suge blod. Det er på dette tidspunkt, at de kan smitte mennesker og dyr.

De mange krondyr i Dyrehaven nord for København er også en lækkerbidsken for flåten, der også kan finde på at hoppe på husdyr som hunde og katte for at suge blod. Foto: Emil Hougaard.
De mange krondyr i Dyrehaven nord for København er også en lækkerbidsken for flåten, der også kan finde på at hoppe på husdyr som hunde og katte for at suge blod. Foto: Emil Hougaard.
Vis mere

Bare ben giver nem adgang

Ifølge skovfogeden kommer flåterne ofte på tøjet, og derefter bevæger de sig op ad kroppen, til de finder bar hud:

»Man finder dem tit omkring elastikken på strømperne, og hvis man har bare ben under sine bukser har de nem adgang. Hvis flåterne er kommet på bukserne går de efter området omkring livremmen og maven,« siger Torben Christiansen til BT.

Ifølge Naturstyrelsen er det varme og en særlig lugt, der får flåten til at reagere, når den sidder klar i græsstrået og venter på en krop at suge blod fra,

Det er derfor, nogle mennesker oftere bliver bidt end andre.

En flåt i færd med at suge blod fra et menneske.
En flåt i færd med at suge blod fra et menneske. Foto: Scanpix
Vis mere

Undgå at blive bidt

  1. Hold dig på stierne i skoven.
  2. Bær høje gummistøvler og lange bukser, hvis du bevæger dig ud i højt græs og krat.
  3. Hold øje med din hud undervejs og tjek for flåter. Børst dem af, hvis du ser dem på dit tøj, og skift, når du kommer hjem fra skoven. Tjek efter flåter igen, når du er kommet hjem.

Kilde: SkovfogedTorben Christiansen

Hvis huden omkring biddet reagerer sådan, skal man gå til lægen.
Hvis huden omkring biddet reagerer sådan, skal man gå til lægen.
Vis mere

Det skal du gøre, hvis du er blevet bidt

  • Hvis det begynder at kradse eller klø på huden kan du være bidt af en flåt. Hvis det er tilfældet bør du hurtigst muligt få fjernet flåten, da nogle sygdomme som borrelia har størst risiko for smitte 24 timer efter flåtbidet. TBE-virussen smitter dog allerede indenfor få minutter. Sådan gør du:
  • Fjern flåten ved at bruge neglene, en speciel flåttang (fås på apoteket) eller en pincet.
  • Grib fat så tæt på huden som muligt og forsøg at hive hele flåten ud. Hvis hovedet bliver siddende inde i huden, fjerner du også det.
  • Vask bidstedet grundigt med vand og sæbe. Hvis der gå hul på flåten, bør du sørge for at få vasket væsken væk. Hvis der opstår infektion efter et flåtbid, bør du søge læge.

Kilde: Naturstyrelsen

Flåter kan fjernes med en særlig tang
Flåter kan fjernes med en særlig tang Foto: Scanpix
Vis mere