Forskere er kommet et skridt nærmere på at kunne teste for kræft med en blodprøve i de tidlige stadier af sygdommen, skriver flere britiske medier

Det er et forskerhold på John Hopkins University, der har fundet en metode, hvormed man kan spore otte almindelige former for kræftknuder, inden symptomerne har vist sig hos patienterne.

Ifølge britiske eksperter er opdagelsen "enormt interessant", skriver det britiske medie BBC.

Forskernes blodprøve er blevet testet på mere end 1000 kræftsyge. Her har man kunne identificere kræften hos 70 procent af patienterne.

Samtidig testede man 850 raske patienter - kun i syv tilfælde viste blodprøven et falsk resultat.

Udviklingen af blodprøven åbner for, at en blodprøve i fremtiden kan blive en del af et screeningsprogram, hvor man tidligt tester for kræft.

»Brugen af udvalgte biomarkører til tidlige test kan potentielt ændre måden,« vi screener for kræft.

»Det baserer sig på samme rationale, som den måde man kombinerer medicin på i behandlingen af kræft,« siger Nickolas Papadopoulos, der er professor i onkologi på Johns Hopkins University, ifølge det britiske medie The Guardian.

Kræftpatienterne, som forskerne har testet blodprøven på, havde kræft i æggestokke, lever, mave, bugspytkirtel, spiserør, tarm, lunge og bryst.

Blodprøven virkede bedst på patienterne med kræft i æggestokkene.

Foruden at kunne identificere patienter med tidlige stadier af kræftformer, kan testen også bruges til at identificere raske patienter med 99 procents sandsynlighed.

Det kan betyde, at man hurtigt kan skille raske fra syge i sundhedssystemet.

I dag er det ikke muligt at teste for kræft i æggestokke, lever, mave, bugspytkirtel og spiserør. Derfor giver blodprøven også særligt håb i disse kræfttilfælde.

Cheflæge i Kræftens Bekæmpelse Niels Kroman kalder resultat meget lovende.

»Det er især markant, at blodprøven meget præcist kan udpege fem kræftformer, som der i dag ikke findes screeningsmetoder for, nemlig lever-, æggestok-, spiserørs-, mave- og bugspytkirtelkræft. Især bugspytkirtel- og æggestokkræft er desværre ofte meget fremskredne, når de bliver opdaget, og det vil være et meget stort fremskridt, hvis vi får en metode til at finde disse sygdomme tidligt,« siger han i en pressemedelelse.

Niels Kroman understreger, at testen først skal afprøves på store grupper af raske patienter, før den kan godkendes som screeningsværktøj.

»Men hvis testen også i større undersøgelser viser sig at være holdbar, er det en blodprøve, som den praktiserende læge kan bruge blandt sine patienter, og som ovenikøbet er rimelig i pris,« siger Niels Kroman.

/ritzau/

Spot kræft i tide: 7 tegn du skal reagere på

1. Hold øje med din afføring

Diarré, forstoppelse eller mavesmerter i mere end to uger, bør du kontakte din læge omkring. Føler du omvendt, at tarmen ikke tømmes ved et toiletbesøg, kan det skyldes en kræft i tarmen.

2. Bløder du?

Blod i afføringen eller urinen bør du straks gå til lægen med. Det gælder også, hvis kvinder efter overgangsalderen bløder fra skeden, eller hvis mænd har blod i sæden. Det kan være tegn på livmoderhalskræft eller prostatakræft.

3. Hoste

Hoste, der ikke er gået væk inden for en måned, kan være lungekræft. Rygere skal særligt være opmærksomme, da de oftere rammes. Blodigt slim i hosten bør du med det samme få undersøgt. Hæshed uden grund, og uden forbedringer i løbet af et par uger, kan være tegn på strubekræft.

4. Sår og mærker

Modermærkekræft ses normalt, når et nyt eller eksisterende modermærke bliver større, skifter farve, danner skorpe, bløder eller klør.

Vær også opmærksom på røde eller hvide områder på tunge, tandkød eller mandler, da det kan være forstadier til mundhulekræft. Har du sår på kroppen, der har været der længere end en måned, bør du også søge læge.

5. Knuder på kroppen

Glatte knuder i brystet er som regel godartet. Men hvis knuderne bliver hårde og faste, kan det være tegn på brystkræft. Både mænd og kvinder bør jævnligt tjekke sig selv.

Mænd bør også holde øje med knuder eller hævelse i testiklerne. Lymfeknuder, der skyldes kræft, er ikke ømme. Hold i stedet øje med om de vokser sig større i områder, som armhule, hals og lyske.

6. Synkebesvær

Oplever du synkebesvær, eller det er smertefuldt at synke i mere end en måned, kan det være tegn på mave-, strube- eller spiserørskræft. Det samme gælder, hvis man har følelsen af, at maden sidder fast ned gennem halsen, når man sluger.

7. Vægttab

Du bør være mistænkelig, hvis du pludselig begynder at tabe dig, selvom du hverken motionerer eller spiser mindre. Er du i gang med en kur, er det ikke nødvendigvis positivt, hvis du har tabt dig mere end forventet. Uforklarligt vægttab bør du gå til din læge med.

Kilde: Kræftens bekæmpelse