‘Nu dør jeg’: Som ung var Louise ikke bekymret – nu har kræften spredt sig

»Hvad skal jeg sige til mine børn?«

Tanker hvirvlede rundt i hovedet på Louise Randrup, da hun i 2024 lå i en scanner på Vejle Sygehus.

»Der tænkte jeg: ‘Nu dør jeg'-agtigt.«

Der var grund til bekymring: Kræft har spredt sig i hendes krop. Fra et modermærke på læggen, som ikke blev fjernet i tide, og videre til lymferne.

Sygdommen blev fjernet, dukkede op og blev fjernet igen. Den 47-årige mor til to venter nu på at finde ud, om der er mere. Samtidig er hun fuld af fortrydelse.

»Jeg tog en del solarie, da jeg var ung,« siger hun. »Og det var ekstragodt, hvis der var kommet nye rør, så man rigtig kunne blive svitset.«

Hun er ansigt på en trend, som blusser op igen:

Flere danske unge lægger sig under blå lysstofrør for at få brunere hud. Imens tegner eksperter en direkte forbindelse mellem solariebrug og en stigende forekomst af kræft her til lands.

Det »bliver jo bare tolket lidt som værende ufarligt,« sagde praktiserende læge Daniel Sindshøj for nylig til B.T.

Men det er det på ingen måde. Ifølge Kræftens Bekæmpelse øges risikoen for modermærkekræft med 60 procent, hvis man tager kunstig sol, før man fylder 35 år.

Jo mere solarie, desto større risiko, siger hudlæge Henrik Sølvsten.

»Hos unge under 30 år med modermærkekræft kan tre ud af fire tilfælde hos solariebrugere tilskrives brugen af solarie som årsag,« skriver han i en mail.

Alligevel steg mængden af unge kvinder, som har brugt solarium, fra 12 til 20 procent fra 2019 til 2023. Det viser tal fra Kræftens Bekæmpelse, som konstaterer, at solarier igen er kommet på mode. 

Der er »helt klart en tendens« til, at det er blevet trendy at have solbrun hud blandt visse unge, siger forebyggelsesdirektør Mette Lolk Hanak.

Det minder om 1990’erne og 00’erne, da Louise Randrup var ung.

»Det var så almindeligt. Jeg boede i Aalborg i den tid, og der var jo solarier alle steder. Jeg tror, at jeg inden for fem minutter kunne komme til de første otte solarier på gåben,« husker Louise Randrup fra sin ungdom.

Hun gjorde det mest, da hun skulle til fest i Jomfru Ane Gade og »spille lidt smart«, som hun siger. Hun husker det ikke som noget, man så som farligt.

Moren har overvejet at skrive breve til sine døtre på 11 og 14 år, som de løbende kan få og læse, hvis hun skulle dø. Hun bliver rørt til tårer, når hun taler om det.

Hun fik første gang fjernet modermærke og lymfer med kræft i 2024. Hun fik immunbehandling og blev erklæret kræftfri – men i januar i år kom lægerne med en nedslående nyhed: De havde igen fundet modermærkekræften i lymferne.

Nu bliver hun scannet hver tredje måned for at finde ud af, om at der er kræft i hendes system, og hun er ikke optimistisk.

»Hvis man bruger internettet,« siger hun, »kan jeg jo godt se, at sandsynligheden for, at jeg ikke skulle få et tilbagefald – den er ikke til min fordel.«

»Og det er svært at være i: At min krop er min modspiller og ikke min medspiller.«

Om det rent faktisk er solarium, der har udløst Louise Randrups modermærkekræft, er ikke til at sige.

Men et historisk højt solariebrug er en af de årsager, Kræftens Bekæmpelse peger på for at forklare, hvorfor Danmark ligger øverst på listen over lande med høj forekomst af modermærkekræft.

Forebyggelsesdirektøren, Mette Lolk Hanak, finder det »dybt underligt«, at vi som et af de eneste europæiske lande endnu ikke har indført en 18-års aldersgrænse.

»Man har nølet, fordi der ikke rigtig er nogen politikere indtil nu, der har syntes, at det var en mærkesag. Heldigvis er det så kommet med i kræftplan 5,« siger hun.

Og hvorfor ikke generelt forbyde solarier?, spørger Henrik Sølvsten. Han ser ingen gavnlig effekt af dem.

»Lyset i solarier kan sammenlignes med UV-index på mindst 12, mens den allerbedste sommerdag med højest UV-index i Danmark ikke overstiger et UV-index på 7 og sjældent kommer over 6.«