Hver søndag eftermiddag lægger Casper Jessen, hans kone Maria Anderson og deres datter Lykke neglelak.

Lykke vælger farve og design. Mens Maria klipper og lakerer neglene på både sig selv og sin mand. 

For han kan ikke selv. 

Casper Jessen har ALS og kan ikke længere bruge sin højre hånd. Han har brug for hjælp til at klippe sine negle, børste sine tænder, lukke sine bukser og lyne sin jakke.

Nu er også hans venstre hånd begyndt at vise svaghedstegn. Han ved, at sygdommen bid for bid vil æde hans førlighed og gør sig ingen illusioner om sin skæbne:

»Det er en dødsdom. Der var tre andre, der fik diagnosen samtidig med mig. To af dem er allerede døde, og den tredje sidder i kørestol.«

Der er sat udløbsdato på Casper Jessens liv. Siden han blev syg, har livet handlet om at samle minder med familien, der består af Maria Anderson og parrets to døtre på 11 og 18 år. Privatfoto.

Men selvom ALS hver anden dag rammer en dansker, ved vi ikke nok om sygdommen, mener Casper Jessen og bliver bakket op af sin kone:

»Vi får jævnligt kommentarer som 'god bedring'. Det viser med al tydelighed, at folk ikke ved, hvad det er,« siger hun.

I sensommeren 2024 opdagede Casper Jessen, at hans højre arm 'var blevet tyndere'. Han husker også at: »Min højre hånd ikke altid ville, som jeg ville, og jeg havde smerter i den.« 

Første gang, han hørte om diagnosen, var, da en læge ringede til en kollega, og henover hovedet på Casper Jessen sagde: ‘Jeg har en patient med tegn på ALS’. Men det var først, da han efter konsultationen selv googlede diagnosen, at han forstod, hvad den indebar.

‘ALS er en alvorlig sygdom, der i dag ikke kan helbredes’, skriver Netdoktor.
‘ALS udvikler sig med en hastighed, der gør, at forandringer kan føles, som om de sker dag for dag,« skriver Muskelsvindfonden. Mens Sundhed.dk tilføjer: ‘Sygdommen er alvorlig. De fleste dør indenfor nogle få år.’

Maria Anderson husker lysende klart den opringning, hun den dag fik fra en 'meget chokeret mand'. 

»I vores liv er der et meget tydeligt før og efter den dag,« siger hun.

Før drømte parret stort. På den lange bane om at få børnebørn og blive gamle sammen, men på kort sigt om at tage på eventyr. Faktisk var familien, der består af Casper, Maria og deres døtre på 18 og 11 år, netop flyttet i en lejlighed på 54 kvadratmeter for at kunne spare op til en backpackertur.

Casper Jessen med sin yngste datter Lykke.  Privatfoto.

Den rejse blev aldrig til virkelighed, for diagnosen nulstillede alle familiens drømme. Men selvom Casper Jessens liv har fået en meget kortere horisont, betyder det ikke, at han er holdt op med at drømme.

For han vil have så meget som overhovedet muligt ud af livet – og han vil skabe opmærksomhed om ALS. 

På facebookprofilen ‘Vores liv med ALS’ deler parret med deres 4.500 følgere deres tanker om sygdommen.

Både på profilen og i privaten har parret besluttet, at de vil tale åbent om ALT. Også det, der gør ondt, som Caspers frygt for døden, hans skyldfølelse over at være blevet syg og Marias svære tanker om fremtiden uden Casper.

Men de har også besluttet, at de ikke vil bekymre sig unødigt, men tage en dag ad gangen og grine, hver gang der er en anledning.

»Du har altid været god til at gribe nuet, være sjov og pudsig, og du har altid kunnet finde på at danse på gaden,« siger Maria til sin mand og indrømmer:

»Tidligere syntes jeg, det var pinligt.«

Nu er hun ligeglad og griner lige så højt som ham.

»Har vi haft en dårlig dag, så skal vi lige på Facebook og lave noget fjollet,« siger han.

Sidste år i maj samlede parret 50.000 kroner ind til forskning i ALS. Samme plan har de i år, hvor de vil kombinere indsamlingen med en vandretur på 1.000 kilometer gennem Europa og ende ved Eiffeltårnet i Paris.

»I sommer gik vi fra Helsingborg til Malmø, for at se om jeg kunne. Mine ben kan blive stive, men det er positivt, at der ellers ikke er noget med dem endnu,« siger han:

Selvom hans energiniveau er faldende, insisterer han på de gode dage:

»Jeg føler mig træt det meste af tiden, men jeg er heldig, at min sygdom udvikler sig langsomt. Det giver mig mere tid med familien.«

Casper nyder, hver søndag når familien samles for at lakere negle. Privatfoto

Mere tid betyder blandt andet flere søndage med neglelak på spisebordet. 

»Det gør mig glad at skabe minder med min datter – så hun har noget at se tilbage på, når jeg ikke er her mere.«

Uanset om han er på hospitalet til behandling eller på arbejde i den børnehave, hvor han stadig arbejder 12 timer om ugen, bliver de farvede negle bemærket.

»Når folk spørger, hvorfor jeg har neglelak på, siger jeg: 'Det er fordi, jeg har ALS'.«

For de i denne uge mørkeblå negle minder ham om at forblive 'glad og positiv'.