Hvis du vil slippe for stærke gigtsmerter og stive led, skal du tænke meget mere på din vægt. Ny forskning viser således, at vægten har helt afgørende indflydelse på din risiko for senere i livet at blive ramt af folkesygdommen, som 700-800.000 danskere nu hver dag må slås med. Forskere ved Syddansk Universitet har fundet ud af, at du kan udskyde risikoen for slidgigt med mere end 10 år bare ved at holde normalvægten.

Med Plus får du:

-Guide til 8 naturmidler som ifølge videnskabelig studier virker

-Øvelser for gigtsmerter i hofte, nakke og knæ

-Gode råd fra læge Charlotte Bech, forsker i holistisk behandling og forfatter til flere bøger om sundhed

-Lækre opskrifter på gigtvenlig mad



Spis sundt, hold vægten for at undgå gigt. Men sørg samtidig for at motionere regelmæssigt.

Det er veldokumenteret, at motion har stor betydning, når de første gigtsymptomer sætter ind.

Daglig træning kan bekæmpe gigtsmerter lige så effektivt som smertestillende piller, viser forskning fra Syddansk Universitet, »Motion er virkelig effektiv medicin - ofte bedre end piller. Vores forsøg viser. at hvis man har gigt og træner regelmæssigt i 6-8 uger - en halv times tid de fl este af ugens dage - kan det i betydelig grad dæmpe ens smerter og give bedre bevægelighed, « siger Ewa M. Roos, gigtforsker og professor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet i Odense.

Smertedæmper som Panodil

»Den smertedæmpende effekt ved at træne svarer til den, man får ved at tage 4 gram Panodil daglig i samme periode. Motion er simpelthen det perfekte smertelindrende middel. Vi har efterhånden set en hel del eksempler på, at folk med slidgigt ved at motionere regelmæssigt kan undgå den operation i f.eks. knæet, som de ellers stod på venteliste til at få foretaget,« siger professoren.

Svømning i varmtvandsbassin er rigtig godt mod begyndende gigtsmerter i knæ, nakke og skuldre.

Gigtforeningen har fl ere steder i landet tilbud om vandtræning, og man kan også få vandtræning via aftenskoler og ved lægehenvisning.

30 minutters daglig motion

Løb, boldspil, styrketræning, balanceøvelser og yoga er andre typer motion, som er velegnet til at modvirke gigtsymptomer.

Ved træningen holdes vægten i skak, og muskler og led styrkes. Samtidig producerer kroppen bl.a. endorfi ner, som modvirker smerter.

Gigtprofessor Ewa M. Roos anbefaler 30 minutters daglig motion eller så ofte, det er muligt. Har man allerede gigt, kan man også ofte få god hjælp af fysioterapi, meditation, yoga og musik.

Gigtsmerter giver ofte spændte muskler, der igen kan medføre stress og angst. Med hjælp fra f.eks. en god fysioterapeut kan musklerne løsnes igen.

Også akupunktur og zoneterapi kan hjælpe mod gigt.