Priserne på receptpligtig medicin og den håndkøbsmedicin, man kun kan købe på apoteket, er raslet ned.

Således var prisen på netop den gruppe medicin i andet kvartal i 2026 det laveste nogensinde i Danmark.

Det skriver Danmarks Apotekerforening i en pressemeddelelse.

Prisen på medicinen i andet kvartal i 2026 var mere end halveret i forhold til prisen i 2005.

Sidst priserne var så lave var i oktober 2021, hvor de også var mere end halveret i forhold til 2005, men stadig lå en anelse over, hvad de gjorde i andet kvartal 2026.

Det markante prisfald skyldes ifølge Danmarks Apotekerforening, at der er en stor konkurrence på kopimedicin i Danmark, samtidig med, at der er en regel om, at der kun gives fuld tilskud til det billigste præparat.

'Dette system understøtter apotekerne ved altid at tilbyde kunden det billigste,' skriver Danmarks Apotekerforening i en pressemeddelelsen.