Antallet af danskere, der tager medicin mod mavesyre og halsbrand, har aldrig været større. Mange tager medicinen unødvendigt, siger eksperter

En brændende smerte i mave og bryst. En ækel, nærmest ulidelig smag i mund og svælg. Det kan være ganske ubehageligt at døje med for meget mavesyre og halsbrand. Men løsningen er ikke nødvendigvis medicin på recept.

Vi sluger piller som aldrig før. Således tog hele 596.294 danskere i 2015 mavesyrehæmmende medicin, viser nye tal fra Medicindatabasen Medstat, mod 379.153 10 år tidligere. Det svarer til en stigning på 57 pct. Det er ifølge læge og forsker på Syddansk Universitet Peter Fentz Haa-strup ’en voldsom stigning’.

»Det kan være problematisk, fordi man efter bare fire-otte uger kan blive afhængig af medicinen, og mange ender som langtidsbrugere, uden at  vi med sikkerhed ved, hvad symp-tomerne skyldes,« siger han.

Peter Fentz Haastrup har tidligere undersøgt det stigende forbrug af mavesyrehæmmende medicin blandt danskerne. Forbruget er nemlig steget uafbrudt de seneste 10 år. Hans forskning, der blev offentliggjort sidste år, viser bl.a., at 40 pct. bliver langtidsbrugere. Medicinen har få bivirkninger i form af f.eks. problemer med vitaminoptagelse, men er ikke afhængighedsskabende på samme måde som f.eks. morfin og narkotika. Men den er stadig svær at vænne sig fra. Når man stopper med medicinen, kan man opleve, at symptomerne vender tilbage med fornyet styrke, der varer i nogle dage til uger. Og det kan være med til at fastholde én i medicinen, forklarer professor og forsker i mave-tarm-sygdomme på Aarhus Universitetshospital Klaus Krogh.

»Patienterne skal ikke indtage unødvendig medicin. Hvis man f.eks. tager noget anden medicin samtidig, kan det være svært at overskue, hvordan de påvirker hinanden. Vi påfører samtidig både samfund og patient nogle unødige udgifter, og når vi taler om ca. 10 pct. af befolkningen, er det mange penge, der er i spil,« siger han.

Hvad er mavesyre?

Mavesyren produceres i mavesækken, der ligger i forlængelse af spiserøret. Syren er nødvendig for at kunne fordøje maden og dræbe bakterier.

Flere går til lægen

Ifølge begge eksperter kan der være flere grunde til, at forbruget bare fortsætter med at stige, og nu snart har rundet 600.000 brugere. Blandt andet går flere til lægen med ondt i maven og forventer at blive hjulpet samtidig med, at midlerne de seneste 10 år er faldet i pris.

»Som læge har man indtryk af, at grænsen for, hvad man som patient vil finde sig i, er rykket. Mange foretrækker en pille fremfor først at kigge på levevis, som f.eks. overvægt og spisevaner med for meget junkfood og alkohol, som kan være med til at forværre symptomerne,« siger Peter Fentz Haastrup.

Det billede genkender formand og læge for Dansk Selskab for Almen Medicin (de praktiserende lægers faglige selskab, red.), Anders Beich:

»Folk vil jo gerne have hjælp, og det kan da godt være, at vi i nogle tilfælde er for gode af os, når patienterne har mange gener fra maven pga. f.eks. dårlige levevis, og vi så har en medicin, der virker på symptomerne,« sagde han til BT i forbindelse med offentliggørelsen af Peter Fentz Haastrups nye forskning.

Siden sidste år er forbruget steget med 20.000 flere danskere. Forskeren ser derfor ikke tegn på, at kurven med det stigende forbrug vil knække:

»Vi har en opgave forude, hvor vi skal se nærmere på, om nogle af de patienter, vi allerede har i behandling, kunne stoppe igen eller gå over til kun at tage det efter behov fremfor på daglig basis,« siger han.

Nyt forskningsprojekt

Netop af den grund har forskeren igangsat et forskningsprojekt i Region Syddanmark, hvor han har undersøgt de praktiserende lægers rolle og deres holdninger til medicinen. Meningen er nu, at det øgede fokus på mavesyrehæmmende medicin skal udbredes til resten af landet. Det er nemlig vigtigt, at lægerne kun giver medicinen til dem, der reelt har et behov. Den holdning deler professor Klaus Krogh:

»Til de rigtige patienter er det en fantastisk behandling, vi undgår bl.a. rigtig mange operationer for mavesår,« siger han.

Undgå ubehag i maven

1. Pas på drikkevarer
Alkohol, stærk kaffe og te kan danne mavesyre. Du skal derfor nøjes med et par kopper kaffe eller te om dagen og holde dig inden for Sundhedsstyrelsens anbefalede grænse for alkohol: syv genstande for kvinder og 14 for mænd.

2. Drop stærk mad
Hold igen med stærke retter med især større mængder hvidløg, chili eller andre kraftige krydderier, der kan give ubehag i maven. Også syregholdige frugter, som f.eks. cutrusfrugter, har vist sig at provokere mavesækken hos nogle.

3. Undgå fed mad
Fedt nedsætter hastigheden for,  hvor hurtigt vores mavesæk bliver tømt, og kan derfor føre til en udspilet mave. Det øger presset på lukkemusklen mellem spiserør og mavesæk, som kan betyde, at der kommer mavesyre op i spiserøret. Undgå derfor fed mad, der er svær at fordøje. Det kan f.eks. være større mængder kød, hvidt brød eller junkfood.

4. Sov godt
Har du symptomer om natten, kan du bruge en ekstra hovedpude, så hele overkroppen hæves, eller lægge et par bøger under hovedendens sengeben, så mavesyren løber nedad i stedet for op i halsen.

5. Undgå pebermynte
Pebermynte kan forværre dine symptomer pga. dens afslappende effekt på muskulaturen. Undgå derfor f.eks. pebermynteolie og pebermyntechokolade.

6. Spis småt
Spis míndre måltider fremfor store, så trykket i maven ikke stiger så meget. Lad også være med at spise umiddelbart før sengetid.

7. Pas på vægten
Det er veldokumenteret at der er en sammenhæng mellem mavesyre og overvægt. Derfor kan et vægttab være godt, hvis du vil undgå sure opstød.

8. Skod cigaretten
Flere rygere end ikke-rygere oplever sure opstød. Hold derfor igen med smøgerne eller overvej rygestop.

9. Tjek medicinen
Undgå at tage medicin af typen NSAID (bruges især mod gigtsygdomme), f.eks. Ibuprofen, der skader slimhinden i mave og tarm.

10. Spis færre løg
Løg og hvidløg kan virke afslappende på lukkemusklen mellem vores spiserør og mavesæk. Derfor er risikoen for, at man får mavesyre op i spiserøret, større efter man har spist løg. Slær derfor ned på forbruget for at undgå ubehaget.

11. Grænser for motion og bevægelser
Bevægelse giver god fordøjelse og velvære, men undgå sportsgrene, hvor du bøjer hovedet nedad, eller at dyrke motion kort tid efter et måltid. Det kan presse mavesyren den forkerte vej fra mavesækken og tilbage i spiserøret. Tungt og foroverbøjet arbejde har også vist sig at kunne øge risikoen.

12. Pas på tyggegummi
Jo mere du tygger tyggegummi, desto mere mavesyre producerer du. Maven tror nemlig, der er mad på vej. Tyg derfor kun tyggegummi kortvarigt.