____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Hver eneste dag sker der alvorlige fejl med lægemidler, fordi lægen har sjusket eller udfyldt din recept forkert.

Og det kan i værste fald betyde, at du får det forkerte lægemiddel. Eller at du får alt for meget - eller alt for lidt - af en bestemt medicin.

Hver tredje fejl er så alvorlig, at det kan føre til, at patienten ender på hospitalet.

Med B.T. Plus får du:

- Overblik: Her er der fejl på recepterne

- 11 gode råd: Det kan du selv gøre for at undgå receptfejl

- Så mange smertepiller kan du tåle

- Michael Andersens historie: Manglende pille gav hjertestop

B.T. Plus kan også tilbyde følgende artikler:

- Vælg de sikreste gigtpiller

- Mavesmerter skyldes skjult forstoppelse

- 32 siders pdf-guide til naturmedicin og kosttilskud

Med et abonnement på B.T. Plus får du adgang til alle vores pdf-guides til sundhed og medicin, test af fødevarer, elektronik og meget mere for kun 29 kroner om måneden


55-årige Michael Andersen fik for få uger siden hjertestop, fordi apoteket havde glemte at give ham en pille

Smak, sagde det. Michael Andersen på 55 klaskede sammen med et hjertestop på genbrugspladsen i Jægerspris - bare på grund af en manglende kalium-pille. En pille, som apoteket havde glemt at give ham med hjem.

Han er ellers en rask og rørig mand med sunde interesser som firehjulstrækkere, jagt og husmandsstedet med vildsvin og bjergfår.

I 15 år har han dog slæbt rundt på for højt blodtryk, og siden er også en nyresygdom kommet til. Derfor står der hele 15 forskellige medikamenter på den elektroniske recept fra lægen, som han hver 14. dag skal indløse på det lokale apotek.

Fulimet, clopridogral, hjertemagnyl, losafstad, myonil, simvastatin, venlafaxin osv. - ord som virker som sludder på en flytekniker som Michael Andersen.

Svært at kontrollere

- Det værste er, at de skifter navne hele tiden, så det er meget svært at kontrollere selv. Alle pillerne skal jeg tage med forskellige intervaller. Jeg bliver derfor nødt til at stole på at fagfolkene giver mig den rigtige medicin. Recepten får jeg i øvrigt aldrig fysisk i hånden - den bliver bare sendt elektronisk fra lægen til apoteket, så jeg kan ikke engang selv kontrollere, at jeg har fået det hele, siger Michael Andersen, der i weekenden blev udskrevet fra Rigshospitalet.

Det viste sig nemlig, at apoteket aldrig havde givet ham en kaliumpille med hjem.

Klare i mælet

- Det var medskyldig i mit hjertestop. Det står endda i min journal fra sygehuset, at hjertestoppet skyldes kaliummangel. Og lægerne er meget klare i mælet, når de siger, at det er fordi, at jeg ikke fik den pille, siger Michael Andersen.

Han blev reddet på genbrugspladsen af fem personer i nærheden, der både kom med en hjertestarter - og da de ikke kunne få den til virke, kunne de fremmødte og Michael Andersens kæreste heldigvis førstehjælp, der kunne holde ham i live, til ambulancen kom.

Erkendte fejl

- Deres hurtige indgriben er skyld i, at jeg overlevede, siger Michael Andersen.

To dage efter hjertestoppet var hans kæreste gennem mange år, Milene Hansen, på apoteket for at sammenligne de piller, som kæresten havde fået udleveret, med dem, der stod på lægens ordination.

- Der manglede piller, som han aldrig har fået udleveret, selv om de stod på bestillingen. Den fejl erkendte apoteket, siger Milene Hansen til B.T.

Michael Andersen har nu fået en pacemaker, som han skal leve med resten af livet, så han igen kan komme ud til sin land-rover, bjergfårene og på jagt.

- Når man får sådan et hjertestop, farer der tanker gennem ens hoved om, at nu er livet slut. Var der noget, som man ikke fik sagt eller oplevet med sine ni børnebørn. Alt på grund af en lille kalium-pille, som jeg aldrig fik med hjem, siger Michael Andersen.