I mange år har klinisk sexolog og parterapeut, Maj Wismann, hjulpet mænd, kvinder og par, der har forsøgt at genfinde sig selv – og måske hinanden – efter utroskab.
En af de behandlingsmetoder hun nu bruger, er den samme som WHO anbefaler som en af de mest effektive behandlinger af ptsd.
»Normalt forbinder man ptsd med ulykker, røveri eller vold. Ved utroskab bliver man bedraget af det menneske, man har størst tillid til. Det er meget tragisk og kan også udløse ptsd,« siger parterapeuten, der netop har udgivet bogen 'Men hvorfor - De skjulte og (ofte) oversete konsekvenser af utroskab'.
En undersøgelse, hun har lavet blandt 524 danskere, der enten har været utro eller har været udsat for utroskab, bekræfter tesen.
»Undersøgelsen er ikke grundforskning fra universitetet og er derfor ikke forskningsmæssig valid. Men den tegner et billede, som jeg ikke synes, man kan ignorere.«
Nemlig at 20 procent af deltagerne 'med stor sandsynlighed ville få en ptsd-diagnose, hvis de gik til deres læge og bad om at blive udredt'.
WHO anslår, at 70 procent af verdens befolkning i løbet af livet vil opleve en potentiel traumatisk begivenhed. Kun 5,6 procent af dem udvikler ptsd. Når det sker anbefales en bestemt form for hjælp.
»De psykologiske interventioner med mest evidens for effektiv behandling af ptsd er baseret på kognitiv adfærdsterapi med fokus på traumer og øjenbevægelses-desensibilisering og -genbearbejdning (EMDR),« skrev WHO i maj sidste år.
Det gælder også, når et traume er udløst af utroskab, siger Maj Wismann:
»Der er uden tvivl også andre metoder, der er effektive. Men jeg oplever, at jeg markant mere effektivt kan behandle folk.«
Tidligere har hun brugt kognitiv og metakognitiv terapi, der blandt andet går ud på at lade tankerne, for eksempel om utroskab, passere uden at engagerer sig i dem:
»Men det kan størstedelen ikke, når de er i så voldsom en krise.«
For to et halvt år siden begyndte hun derfor at tilbyde EMDR-terapi til de klienter, der er hårdest ramt efter utroskab.
»Nogle oplever, at utroskab invaliderer resten af deres liv, mens andre får et chok og er i krise måske seks til 12 måneder, hvorefter deres liv stille og roligt vender tilbage til 'normalen',« siger hun:
»For de første er EMDR klart mere effektiv og hurtigere lindrende. Man kan sammenligne det med at være hårdt ramt af influenza. Det går over af sig selv efter nogle uger, men hvis man kunne få en medicin, der forkortede det til tre dage, ville de fleste nok sige ja tak.«
Hun fastslår, at en belastningsreaktion »ikke er et tegn på svaghed, men en naturlig konsekvens af langvarig følelsesmæssig overbelastning.«
Opdager man for eksempel, at ens partner har været utro i alle de år, man har været sammen, kan det udløse en voldsom reaktion:
»I tilfælde hvor man har bygget et liv sammen, fået børn og stiftet familie på et falsk grundlag, møder jeg klienter, der har svære belastningsreaktioner og lider af kronisk udmattelse.«
Ubehandlet bliver ptsd værre og værre:
»Men kan udvikle voldsom vrede, og det er ikke unaturligt (eller unormalt), at vreden bliver rettet udad. Måske oplever man at kaste en vase i gulvet eller kyle partnerens telefon ind i væggen, eller i værste fald er man fysisk voldelig over for den utro partner.«
Men vreden kan også rettes indad:
»Man kan blive selvhadende og selvdestruktiv. Man kan for eksempel have et sanseløst alkoholindtag, eller man kan skære i eller slå sig selv.«
På længere sigt kan ptsd-symptomer udløse depression og angst:
»Man kan opleve, at man ikke er den samme og ikke kan det samme som før, at man har ændret sig markant som menneske. Man kan føle skam og skyld over sin situation, at man ikke er god nok, og at det hele er håbløst.«
Oplevelsen kan lagre sig i krop og sind som en følelsesmæssig skade, man kan bære med ind i sit næste parforhold.
»Meget af den jalousi-behandling jeg har lavet de seneste 20 år bunder i tidligere utroskab,« siger Maj Wismann og advarer mod en kønsmæssig skævvridning:
»Kvinder er mere tilbøjelige til at opsøge hjælp, når de har det skidt. Men en del mænd, der har været udsat for utroskab, får ingen hjælp, men udvikler måske en dissideret forholdsangst. Det efterlader mændene ekstremt sårbare.«