Amerikansk forsker levede 20 år med kræft i hjernen og skrev om, hvordan man bedst forsvarer sig mod kræft. Dansk forsker er tilbøjelig til at give ham ret.
Kræftpatienter lever længere, hvis de spiser sundt, holder normalvægten og motionerer. Det stiller eksperterne ikke længere spørgsmålstegn ved. Anderledes så det ud, da den amerikanske psykiater David Servan-Schreiber som 31-årig ved et tilfælde fandt en hjernetumor på sit eget scanningsbillede.
Da han spurgte lægerne, om der var noget, han selv kunne gøre for at optimere sine chancer for at overleve, lød svaret: »Der er ikke noget særligt, du skal gøre. Lev dit liv normalt. Vi udfører MR-scanninger med jævne mellemrum, og hvis din tumor vender tilbage, opdager vi den tidligt.«
Det svar kunne han ikke bruge til noget. Fra den dag dedikerede David Servan-Schreiber sit liv til at dykke ned i videnskaben for at finde svar på, hvordan man som patient selv kunne styrke kroppens eget forsvar mod kræftcellerne i tillæg til den behandling, som kræftlægerne kunne tilbyde.
Med sin egen anticancer-diæt overlevede forskerlegenden sin dødsdom i 20 år, indtil han i 2011 døde af en ny kræftsvulst. Forinden fik han delt al sin viden i sin bestseller-bog, som er oversat til 40 sprog - og nu også dansk.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om den amerikanske forskers omlægning af livsstil efter han opdagede tumoren i sin hjerne. Få et indblik i hans hjemmelavede anticancer-diæt, som mirakuløst udsatte dødsdommen med 20 år ...
Det får du:
- Artikel om mad som medicin: Levede 20 år med dødsdom
- Diæten: David Servan-Schreibers anticancer-tallerken
- GUIDE: David Servan-Schreibers leveregler
- Tre bøger om kræft og kost
Amerikansk forsker levede 20 år med kræft i hjernen og skrev om, hvordan man bedst forsvarer sig mod kræft. Dansk forsker er tilbøjelig til at give ham ret
Kræftpatienter lever længere, hvis de spiser sundt, holder normalvægten og motionerer. Det stiller eksperterne ikke længere spørgsmålstegn ved. Anderledes så det ud, da den amerikanske psykiater David Servan-Schreiber som 31-årig ved et tilfælde fandt en hjernetumor på sit eget scanningsbillede.
Da han spurgte lægerne, om der var noget, han selv kunne gøre for at optimere sine chancer for at overleve, lød svaret: »Der er ikke noget særligt, du skal gøre. Lev dit liv normalt. Vi udfører MR-scanninger med jævne mellemrum, og hvis din tumor vender tilbage, opdager vi den tidligt.«
Det svar kunne han ikke bruge til noget. Fra den dag dedikerede David Servan-Schreiber sit liv til at dykke ned i videnskaben for at finde svar på, hvordan man som patient selv kunne styrke kroppens eget forsvar mod kræftcellerne i tillæg til den behandling, som kræftlægerne kunne tilbyde.
Med sin egen anticancer-diæt overlevede forskerlegenden sin dødsdom i 20 år, indtil han i 2011 døde af en ny kræftsvulst. Forinden fik han delt al sin viden i bestseller-bogen ’Anticancer’, som er oversat til 40 sprog - og nu også dansk.
Sin egen testperson
David Servan-Schreiber og en kollega var som led i deres forskning ved at undersøge hjernens aktivitet i en MR-scanner, da han i mangel af en testperson selv lagde sig i scanneren. En kugle på størrelse med en valnød i højre side af hjernen fik ham i første omgang til at smide kitlen og lade andre læger tage over. Men da kræften efter en operation og kemoterapi vendte tilbage, trak han atter i den hvide kittel. Der må da være noget, man selv kan gøre for at hjælpe sin krop med at forsvare sig, tænkte han.
Ifølge en af Englands førende forskere indenfor brystkræft er David Servan-Schreiber langtfra den eneste kræftpatient, der tænker sådan. Derfor har professor på The University of London og brystkræftspecialist på The Royal Free Hospital Mohammed Keshtgar netop udgivet en bog, som bl.a. indeholder opskrifter, der beskytter mod brystkræft og styrker helbredet under og efter behandling.
Artiklen fortsætter under billedet
»Det er min oplevelse, at når patienter er blevet informeret om deres brystkræft-diagnose, og det største chok har lagt sig, så ønsker størstedelen at være en aktiv del af behandlingen. De har svært ved at acceptere kontroltabet og ønsker at genvinde kontrol. Kost og livsstil er to aspekter, som de kan justere på med det samme,« skriver han i indledningen.
Grøntsager og motion
Fælles for de to bøger, som begge lander på det danske marked i denne måned, er, at de har fokus på højt indtag af grøntsager, sundt fedt og fuldkorn samt fysisk aktivitet, mens især sukker og forarbejdet kød er dømt ude. Og det er der ifølge seniorforsker i kost, gener og miljø hos Kræftens Bekæmpelse Anja Olsen også videnskabeligt belæg for at anbefale. Hun udgav sammen med forskningschef og overlæge Anne Tjønneland i 2014 bogen ’Det gode helbred - spis sundt og forebyg kræft’, der bygger på en stor befolkningsundersøgelse med data fra over 57.000 danskere, de har fulgt gennem 20 år.
»Vi ved, at kræftpatienter, der spiser sundt efter de otte kostråd, motionerer og holder en normalvægt, lever længere,« siger hun.
Det, der gælder i forhold til forebyggelse gælder også, når man vil forbedre overlevelse i forbindelse med behandling. Derfor anbefaler de også kræftpatienter, som er raske nok, at følge de generelle anbefalinger. Mere skeptisk er hun overfor nogle af de mere specifikke anbefalinger, som når David Servan-Schreiber i ’Anticancer’ skriver, at kaffe bør udskiftes med grøn te, at man skal undgå kartofler, eller at specifikke urter og krydderier har særlig effekt.
Slipper videnskaben
»Der er ingen tvivl om, at grøntsager er godt, men den gode historie slipper videnskaben, når f.eks. gurkemeje trækkes ud som særlig godt,« siger hun.
Den type anbefalinger har nemlig kun afsæt i reagensglas- og dyreforsøg, og man ved reelt ikke, hvordan virkningen er på en større gruppe af mennesker. Når det er sagt, så er en generelt sund livsstil en god ting.
»Man kan ikke fuldstændig ændre tingene med kosten alene, men man vil blive mere modstandsdygtig både overfor selve sygdommen, behandlingens bivirkninger og andre infektioner - og det uanset hvilken kræftsygdom, man har,« siger hun.
GUIDE: David Servan-Schreibers leveregler
Hvordan styrker du bedst muligt dit forsvar mod kræft? Forsker David Servan-Schreiber giver med anticancer-diæten sit svar, der bygger på 20 års erfaring fra et liv med kræft i hjernen.
-
De god gamle dage:
Dine hovedmåltider skal bestå af 80 pct. grøntsager og 20 pct. fisk, kød og æg. Ligesom i de gode gamle dage skal kød kun bruges som en smagsgiver og ikke som hovedingrediens. -
Miks og match dine grøntsager:
Varier dine grøntsager fra måltid til måltid eller bland flere grøntsager i samme måltid. Broccoli er en fremragende anticancer-grøntsag, men den virker endnu bedre, hvis du kombinerer den med tomater, hvidløg og løg. -
Køb økologisk:
Vælg økologiske fødevarer, når det er muligt. Det er dog stadig bedre at spise en ikke-økologisk broccoli end helt at lade være. -
Sæt krydderi på tilværelsen:
Tilsæt gurkemeje i dine retter. Det gule krydderi er en heftig anti-inflamatorisk fætter. Brug også masser af grønne middelhavsurter som timian, oregano, basilikum, mynte osv. -
Drop kartoflen:
Stivelsen i kartofler får blodsukkeret til at stige, og det kan skabe inflammation (betændelse, red.) i kroppen, som igen påvirker kræftcellers vækst.
-
Fisk en fisk:
Spis fisk to til tre gange om ugen. Især de fede fisk som laks og makrel indeholder meget D-vitamin og fiskeolier (omega-3-fedtsyrer), som er en god beskytter mod kræft. -
Vælg dit æg:
Det er ikke helt ligegyldig, hvad hønen, som lægger dit æg, har fået at spise. Høns, der primært får majs og sojabønner, vil producere æg, som har et forholdsmæssigt højere indhold af omega-6 fedtsyrer end omega-3 fedtsyrer. Omega-3-fedtsyrer beskytter mod kræft. -
Sundt fedt:
Smid soja-, majs- og solrikkeolie ud og brug rapsolie og olivenolie, når du steger eller laver dressinger til salater. Igen handler det om at få flere omega-3-fedtsyrer i fht. omega-6-fedtsyrer. -
Brunt er lækkert:
Skift hvidt mel, brød, pasta mv. ud med brunt. Dermed får du flere kostfibre, vitaminer og mineraler, som beskytter mod kræft. -
Få sødt fra frugt:
Undgå slik, søde sager og sodanvand og spis i stedet for søde frugter, når du bliver sukkersulten. Hvis du har en meget sød tand, kan du snuppe et par stykker mørk chokolade (min. 70 pct.). -
Grøn er guld:
Drik tre kopper grønt te om dagen i stedet for kaffe og sort te.
-
Gør plads til undtagelser:
Det, der betyder noget, er, hvad du spiser til hverdag og ikke de små syndere ved festlige lejligheder. -
Gå, dans og løb:
Find tid til 30 minutters fysisk aktivitet mindst fem dage om ugen. Vælg en motionsform, som du synes er sjov. Så er der større sansynlighed for, at du får det gjort. -
Ud i solen:
Sørg for at få sollys hver dag i mindst 20 minutter - uden dog at blive solbrændt. På den måde får kroppen naturligt D-vitamin. Alternativt kan det være nødvendigt med et tilskud af D-vitamin. -
Udeluk kemikalier:
Luft dit vasketøj, undgå kosmetik med parabener, brug økologiske rengøringsmidler og undgå at anvende kemikalier i din have mv. -
Ræk ud efter andre:
Tag fat i mindst to venner, som kan støtte dig med praktiske og følelsesmæssige forhold. Sørg for også at være i fysisk kontakt og giv knus. -
Træk vejret:
Lær dig selv nogle vejrtræknings- og afslapningsteknikker. Det er en god hjælp i stressede perioder. -
Involver dig:
Find en måde, hvor du kan give noget til dit lokalsamfund. Det giver også dig en stor glæde. -
Dyrk lykken:
Gør en ting, som gør dig glad, hver dag. Det behøver ikke at tage lang tid.
Kilde: ’Anti-cancer’ af David Servan-Schreiber
Tre bøger om kræft og kost
’Anticancer’
Af forskeren og psykiater David Servan-Schreiber.
Det Blå Hus / Gyldendals Forlag
- David Servan-Schreiber fortæller sin egen gribende personlige historie og præsenterer et effektivt behandlingsprogram, der kan bruges sideløbende med konventionel kræftbehandling. Bogen indeholder den nyeste viden om antiinflammatorisk kost, vitaminers indflydelse på immunsystemet, betydningen af at røre sig fysisk, og hvordan man kan lære at slappe af og reducere stress med meditation.
’Det gode helbred’
Af forskningschef og overlæge Anne Tjønneland samt seniorforsker Anja Olsen, begge Kræftens Bekæmpelse.
Politikens Forlag
- Kræftens Bekæmpelse har via en stor befolkningsundersøgelse med data fra over 57.000 danskere, som man har fulgt gennem 20 år, undersøgt, hvordan det vi spiser påvirker risikoen for at udvikle kræft forskellige steder i kroppen. I bogen deler de resultaterne af undersøgelsen.
’Brystkræftkogebogen’
Af professor på The University of London og brystkræftspecialist på The Royal Free Hospital Mohammed Keshtgar.
Gyldendals Forlag
- Du kan spise dig sundere - også hvis du allerede er syg. Det er budskabet fra professor Mohammed Keshtgar, som i ’Brystkræftkogebogen’ fortæller, hvorfor og hvordan kost og livsstil kan være med til at forebygge, at du får brystkræft, men også, hvordan det kan være med til at hjælpe dig med at blive rask, hvis du allerede har fået den diagnose, som mere end hver niende danske kvinde får på et tidspunkt i sit liv.
