Er du gang på gang ved at drukne i aftaler, fordi du ikke kan sige fra? Du bør lære at sige nej. Klart og tydeligt. For pauser uden forpligtelser er afgørende for din sundhed og et liv uden stress.

Siger du ja, ja og atter ja til middagsaftaler, forældrefester, kagebagning og det næste maraton, bør du hurtigst muligt skifte til nej-hatten.

For hver gang vi siger ja til noget, siger vi nej til noget andet, minder Birgitte Sølvstein om. Hun er, privatpraktiserende psykolog med speciale i stress og stressrelaterede tilstande.

»Vi skal gøre os klart, hvad der er det vigtigste i netop vores liv. Er det at gøre chefen glad eller at have overskud til sine børn om aftenen? Folk kan have enormt travlt uden at føle, at livet giver mening,« siger hun.

Men tanken om at takke nej til en middagsinvitation eller en tur i biografen med en god ven, som du måske ikke har set længe, kan få de fleste til at krumme tæer. Vi vil så gerne en hel masse.

»At sige nej er sværere, end man skulle tro, simpelthen fordi det går imod, hvordan vi biologisk er indrettet. Det ligger instinktivt i os, at vi skal være en del af flokken, og vi er bange for at blive afvist, hvis vi siger nej. Det er forbundet med en enorm frygt, og derfor kan vi ikke finde ud af det, men vi kan lære at gå imod frygten og få modet til at sige nej ved at øve os,« siger Birgitte Sølvstein.

Glemmer tid til os selv

Problemet er, at jo mere vi siger ja til, desto mere pressede bliver både kalenderen og vi selv. Og desto stærkere presset bliver, jo større bliver risikoen for, at vi ender med stress.

Tal fra Stressforeningen viser, at 12 procent af danskerne over 15 år i 2010 angav, at de var meget stressede. Det svarer til 500.000 personer.

Der kan være mange årsager til stress, men uanset årsagen er løsningen ifølge Birgitte Sølvstein at blive bedre til at sige nej:

»Vi skal simpelthen ud af den mani, vi har med konstant at være i gang. Vi er tilbøjelige til at jagte glæden via præstationer, og først når vi går ned med stress, kan vi se, at det ikke er sådan livet fungerer.«

At mange rammes af stress i dag hænger i høj grad sammen med, at vi glemmer at afsætte tid til os selv - til at lade op og hente ny energi forklarer Birgitte Sølvstein.

»I det samfund vi lever i, er der et enormt fokus på præstation, hvad enten det er at løbe maraton, være god til at holde tale eller være succesfuld på sit arbejde. Men siger du ukritisk ja til alt, ender du i sidste ende med ingenting til dig selv. Siger du ja, ja, og atter ja i stedet for at sortere, ender du med at gøre alt det nødvendige men aldrig det meningsfulde og ender populært sagt med en fuld kalender og et tomt liv,« siger hun.

Nødvendigt at sige fra

Sebastian Nybo er coach og erhvervspsykologisk rådgiver og forfatter til bogen ’Kunsten at sige nej’. Han coacher virksomheder og private i at skabe balance. Gang på gang oplever han, hvordan omgivelserne eller egne indre krav presser mennesker helt ud af facon, fordi det at sige nej er så svært.

Men det er en misforståelse, forklarer han..

»Er du helt kvast i hovedet, og har du mere brug for en aften på sofaen med dine børn end at gå ud, skal det være tilladt at sige fra. Det kræver mod, men det er nødvendigt, hvis der skal skabes bedre balance mellem vores indre og ydre ressourcer,« siger Sebastian Nybo.

Han understreger, at det ikke er noget, du lærer med et fingerknips, men det er noget, du kan øve dig i ved at blive mere bevidst om dit eget energiforbrug og vigtigheden af at skabe huller i kalenderen og dage uden krav.

Lærer du ikke at sige nej, risikerer du at ende som cirkusartisten, der suser rundt mellem bambuspindene for at holde alle tallerkner kørende

Ved at skabe overblik over dit energiforbrug, forklarer Sebastian Nybo, at du nemmere kan få øje på, hvad du med fordel kan takke nej til. Og det gælder også samværet venner og bekendte, »som måske i virkeligheden dræner mere end de giver.«

Ved du eksempelvis, at du i næste uge kommer til at ligge vandret på arbejdet, skal du måske prioritere forældrefesten fredag aften og takke nej til brunch søndag formiddag for at få balance i tingene.

At føle sig god nok

Hans erfaring er, at det ofte er ressourcestærke mennesker, som har store indre krav eller krævende omgivelser, der hænger i en klokkestreng og siger ja til alt for mange ting så aftale afløser aftale.

»Jeg hører gang på gang ressourcestærke mennesker sige, at de aldrig havde troet, at det kunne overgå dem at gå ned med stress. Men det kan det, hvis du lider af ’supermandssyndrom’ og tror, du skal kunne klare det hele for at være en succes,« siger Sebastian Nybo.

At folk knokler på og overhører signaler som søvnproblemer, hovedpine, irritabilitet og koncentrationsbesvær, er ikke så mærkeligt i et samfund, der ifølge Sebastian Nybo er et samfund i ’hyper-drive’, hvor det signalerer overskud at medbringe velduftende hjemmebag, gå i teatret, dyrke grøntsager og arrangere festlige middage for vennerne samtidig med, at du knokler på jobbet og sidder i skolebestyrelsen.

Når Birgitte Sølvstein arbejder med stressramte, har hun i høj grad fokus på at få folk til at holde op med at gøre ting for at føle sig gode nok, og i stedet mærke efter, hvad der giver dyb glæde og mening.

»Vi kan ikke præstere os til et liv i balance, og at basere selvværdet på ydre præstationer er som at bygge sit hus på en bund af kviksand,« siger hun.

Løsningen? Øv dig i at prioritere og lær at sige nej. Og hellere i dag end i morgen.

Guide: Skab balance i dit liv

Styr på energiforbruget

For at skabe balance i dit liv, er det en god ide at vænne dig til at holde styr på dit energiforbrug. Se på dit dagsprogram og få et overblik over, hvad den kommende uge bringer. Er den fuld af krævende arbejdsopgaver, møder og måske også et aftenarrangement, er det vigtigt at sørge for, at der er huller indimellem, hvor du kan lade op. Gå for eksempel en halv times tur efter aftensmaden, eller se et afsnit af et program eller en serie, du er vild med. Eller gør noget helt tredje, som får dig til at slappe af.

Prioriter velvære

Prioriter dit eget velvære, hvad enten det er at tage et langt karbad eller en time med en god bog.

Sluk mobilen

Øv dig i at slukke mobilen, når du skal lade op, så du er helt sikker på ikke at blive forstyrret.

Pligt eller lyst?

Spørg dig selv om du siger ja af pligt eller lyst, inden du takker ja til en invitation. Hvor mange gange har du siddet til en fest og tænkt, ’hvad laver jeg her?’ Visse ting siger vi selvfølgelig ja tak til – også selv om det er af pligt. Men måske er der ting, du med fordel kunne takke nej til og i stedet prioritere mennesker eller begivenheder, der virkelig betyder noget for dig.

Lær at sige nej

Det ER ubehageligt at sige nej – og det er helt naturligt, at du gerne vil undgå at gøre folk sure eller kede af det, men det er du nødt til at lære at leve med. I begyndelsen kan det føles som at springe ud i faldskærm, og være meget angstprovokerende. Men som med så meget andet gør øvelse mester. Kend dine værdier

Find ud af, hvad dine værdier er – og beslut at de er ufravigelige. Så bliver det nemmere at sige nej. Har du for eksempel besluttet, at du ikke tjekker mail i weekenden eller ikke arbejder om aftenen, eller at du skal ud i naturen hver dag, bliver det nemmere at sige nej til noget andet.

Sæt tempoet ned

Det kan lyde banalt, men det er vigtigt at være i kontakt med sin krop – og ikke kun under ti minutters fælles motion i frokostpausen. Du skal helst ’lande’ i kroppen hver dag, og det kræver at tempoet sættes ned, og at du prioriterer at skærme dig selv for indtryk som nyheder, smser og mail.

Prioritér

Hvor mange aktiviteter er egentlig bare tomme kalorier i dit liv? Hvis du vil have energi, skal du sige nej til de tomme kalorier og i stedet sørge for at prioritere god energi. Det kan være svært at sige nej, hvis du bliver spurgt om du vil være tovholder i fodboldklubben, sidde i bestyrelsen på fritidshjemmet eller med i medarbejderforeningen på arbejdet. Men husk at selv om dit energiregnskab måske siger dig, at du bør takke nej her og nu, så kan situationen ændre sig, så det bliver muligt på et senere tidspunkt. Vælger du at takke ja, er det vigtigt at se på, om der i så fald er en anden aktivitet, du kan nedprioritere i stedet.

Kilder: Coach Sebastian Nybo og psykolog Birgitte Sølvstein