Hvert år skal læger og sygeplejersker producere to procent mere for de samme penge, men det er patienterne, som betaler for effektiviseringen, viser en ny undersøgelse, som Gallup og Megafon har lavet for Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen. Her svarer et massivt flertal af læger og sygeplejersker, at produktivitetskravet påvirker pleje og behandling

Siden 2003 har danske læger og sygeplejersker hvert eneste år skullet pleje og behandle patienter hurtigere, smartere, bedre og mere effektivt. Til de samme penge.

Det omdiskuterede produktivitetskrav blev indført af Lars Løkke Rasmussen, som dengang var Sundhedsminister, for at øge produktionen på sygehusene og nedbringe ventelisterne.

Men ønsket om, at sygehusene hele tiden skal kunne mere, har konsekvenser for deres vigtigste opgave. At behandle patienterne.

Det viser en ny undersøgelse blandt 576 sygehuslæger og 2.056 sygeplejersker, der er ansat på sygehuse.

91 procent af lægerne og 92 procent af sygeplejerskerne svarer, at de er enige eller overvejende enige i, at det påvirker pleje og behandling, at deres afdeling bliver pålagt at levere flere behandlinger uden, at der tilføres ekstra ressourcer.

Opgør med produktivitetskravet

Hos Danske Patienter mener man, at det er på tide med et opgør med produktivitetskravet.

“Vi støtter en afskaffelse af produktivitetskravet på to procent. For os og se vil det være at foretrække, hvis man i stedet styrer efter nogle kvalitetsmål, der giver værdi for patienten. Så vi får fokus på kvalitet frem for antallet af ydelser,” siger Vicedirektør i Danske Patienter, Anette Wandel og peger på, at kravet om øget produktivitet har konsekvenser for patienterne.

“Det har resulteret i uhensigtsmæssige forløb, hvor patienterne indkaldes flere gange frem for en gang samlet, fordi det medvirker til en øget produktion. Ligesom patienter indkaldes til personlige møder frem for at få beskeder over telefonen.”

»Der er ikke mere at komme efter«

I undersøgelsen svarer 84 procent af lægerne og 68 procent af sygeplejerskerne, at de gerne vil have produktivitetskravet afskaffet. En af dem er ledende overlæge på Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet i Randers, Lene Mortensen.

“Vi har kun de penge, der er, og det ville hjælpe os utroligt meget, hvis vi kunne prioritere ressourcerne på en anderledes måde. Derfor ville det være rart, hvis man begyndte at kigge på kvalitetsmål frem for kvantitetsmål.”

Hun peger på, at kvalitetsmål blandt andet kan være patienttilfredshed, niveauet af genindlæggelser eller antallet af patienter, der får betændelse efter operationer.

“Den måde vi sparer på nu, det er en grønthøstermodel, og der er ikke tvivl om, at der var meget at hente, dengang man indførte produktivitetskravet, men der er ikke mere at komme efter nu”. siger Lene Mortensen og fortæller, at det ikke på alle afdelinger, hvor man kan få flere patienter igennem ved at behandle dem ambulant eller bruge ny teknologi.

“De patienter, der kommer til indlæggelse på de medicinske afdelinger, er ofte ældre, der fejler mange ting og er meget syge. Det er ikke patienter, der kan presses til at ligge kortere tid eller kan behandles ambulant, og derfor kan det ikke lade sig gøre at øge produktiviteten år for år,” siger Lene Mortensen.

»Vi kan ikke blive ved«

På Christiansborg er der flertal for at afskaffe det forhadte produktivitetskrav. Både Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet har meldt ud, at de gerne vil afskaffe produktivitetskravet.

”Vi kan ikke blive ved til evig tid på den her måde, og der er nogle områder, hvor det er rigtigt svært at løbe de her to procent hjem,” siger sundhedsordfører for Socialdemokratiet, Flemming Møller Mortensen.