Lyt til artiklen

I Nakskov er flere tusinde borgere tilknyttet en såkaldt udbuds-klinik med vikarierende læger frem for en privatpraktiserende læge. Men selvom utilfredsheden er stor, så er borgerne stavnsbundet til klinikken.

BT har taget temperaturen i byen, der ligesom andre yderområder lider under lægemangel.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs alle artiklerne om lægemanglen i Danmarks yderområder.


I Nakskov er flere tusinde borgere tilknyttet en såkaldt udbuds-klinik med vikarierende læger frem for en privatpraktiserende læge. Men selvom utilfredsheden er stor, så er borgerne stavnsbundet til klinikken. BT har taget temperaturen i byen, der ligesom andre yderområder lider under lægemangel.

Mens solen kæmper for at bryde gennem skydækket denne formiddag i juni, sidder en enkelt ryger med armen i gips på bænken udenfor og får sig et hiv fra en cigaret.

Der bliver røget hurtigt og i store sug, som om han næsten forsøger at hive varmen fra cigarettens glød ned i lungerne. Og det med god grund, for selvom kalenderen siger sommer, så giver de hårde vindstød jævnligt gåsehud.

Få meter derfra, ude på parkeringspladsen, ankommer små og store taxaer i en lind strøm, og chaufførerne har travlt med at hjælpe de fortrinsvis ældre passagerer ind gennem svingdøren til de gule bygninger.

Vi befinder os i Nakskov på Lolland. En by med 12.688 indbyggere, der for mange er indbegrebet af udkantsdanmark. Tabte arbejdspladser, flere ældre og udsatte borgere og færre forsørgere er kort fortalt billedet på de seneste årtiers udvikling i området.

Siden byens stolthed, skibsværftet, lukkede i midten af 1980’erne, er arbejdspladserne sivet stille og roligt. I 2010 lukkede Vestas sin vingefabrik i byen i kølvandet på finanskrisen. Siden er fabrikken kommet igang igen med godt 110 medarbejdere, men selvom Vestas torsdag meldte ud, at den har brug for yderligere 140 nye medarbejdere, så har resultatet af kriserne manifesteret sig for længst. Siden 2010 har byen mistet godt 1.000 indbyggere.

Samtidig kæmper borgerne med de afledte konsekvenser af at være bosat i et yderområde. Det er blevet så godt som umuligt at få nye praktiserende læger til at slå sig ned, og det kan aflæses i statistikkerne. I Region Sjælland er der i gennemsnit 1.701 patienter pr. privatpraktiserende læge mod landsgennemsnittet på 1.648. Kun i Region Nordjylland er situationen værre, her er der 1.776 patienter for hver praktiserende læge. Det viser tal fra de praktiserende lægers organisation, PLO.

Og lollikkerne kan mærke konsekvensen. Det fortæller Kurt O.S. Hansen, der er formand for Foreningen Nærsamfund. Foreningen kæmpede i flere år mod nedlæggelsen af sygehuset i Nakskov, der blev lukket i 2011, og siden har foreningen råbt op lokalt for at imødegå de centraliseringer, der ifølge foreningen forringer den offentlige service.

»Vi er nødt til at stille krav til politikerne. De påstår alle sammen, at vi har fri og lige adgang til sundhedsvæsenet, men det gælder ikke hernede. Folketingspolitikerne aner ikke, hvad der foregår, hvilke forhold vi bliver tilbudt. Vi betaler skat ligesom alle andre, og så skal vi også have ordentlige forhold,« siger en harmdirrende Kurt O.S. Hansen, da BT møder ham i hans hjem i et nyrenoveret almennyttigt boligområde i udkanten af Nakskov.

For at forstå vreden er man dog nødt til at kende forhistorien angående lægemanglen på Lolland og i Nakskov i særdeleshed.

Klinikker i udbud

I 2013 fik byen en såkaldt regionsklinik med en vikarierende læge og sygeplejerske, en nødløsning som Region Sjælland også havde etableret i byer som Kalundborg og Nykøbing Falster, fordi ingen yngre læger viste interesse for at overtage klinik og patienter.

Siden voksede regionsklinikken i Nakskov, fordi flere læger enten stoppede eller gik på pension. Samme model er også udbredt i Region Nordjylland, der ligeledes kæmper med at rekruttere læger til yderområderne. Ifølge tal fra PLO er 39.651 patienter i Region Nordjylland tilknyttet en såkaldt regionsklinik, mens tallet i Region Sjælland er 13.643. Det svarer til henholdsvis 6,8 og 1,65 procent af patienterne, mens tallet i Region Hovedstaden kun er 0,14 procent.

Sidste år besluttede Region Sjælland imidlertid at slippe tøjlerne med regionsklinikkerne, og de blev sendt i udbud. Virksomheden Nordic Medicare vandt udbudsrunden, og 1. marts overtog selskabet driften af regionsklinikken i Nakskov og den nærliggende landsby Horslunde.

Dermed fik mere end 11.000 patienter ny læge. Men bare tre måneder senere ulmer utilfredsheden hos patienter og borgere. Der er mange ugers ventetid på at få tid til konsultation i den nye klinik, og skiftende læger skaber utrygge patientforløb, lyder en del af kritikken, som blandt andet er luftet i Facebook-gruppen »Nakskov«.

Kaotisk oplevelse

Det er for at forstå denne kritik, at BT er taget til Nakskov, nærmere bestemt det tidligere sygehus, som i dag er blevet omdannet til et sundhedshus, der huser både privatpraktiserende læger, Nordic Medicares klinik, tandpleje og misbrugsrådgivning.

Her sætter vi vores egen ‘konsultation’ op på græsplænen foran Sundhedshuset. Og der går ikke lang tid, før BT møder de første patienter, der er kritiske over for Nordic Medicare. En af dem er 39-årige Tim Deleuran, der arbejder som kok. Han var for godt en måned siden til et rutinetjek på klinikken, hvor han fik konstateret blod i en urinprøve.

»Det var jeg naturligvis bekymret for. Man ved ikke, hvad sådan en melding indebærer. Jeg er næsten 40 år og har en lille datter, som jeg også gerne vil kunne være hos i fremtiden. Det kunne jo være kræft eller en anden alvorlig sygdom.

Jeg kunne dog først få en tid til konsultation tre uger senere. Klinikken mente ikke, det var et akut problem på trods af mine indvendinger,« forklarer Tim Deleuran.

Da han møder op til konsultation tre uger senere, oplever Tim Deleuran en klinik præget af stress og ventetid, og da han kommer ind til sin læge, er der ikke styr på papirerne.

»Han begynder med at spørge, hvor min blodprøve er. Jeg måtte forklare ham, at det altså var en urinprøve, jeg havde afleveret. Det endte så med, at jeg måtte lave en ny urinprøve, fordi de ikke kunne finde resultatet fra den gamle. Det gav ikke ligefrem indtrykket af, at der var styr på sagerne,« siger Tim Deleuran.

Mistet tilliden

Efterfølgende blev det konstateret, at der også er hvide blodlegemer i Tims urin. Han ville gerne henvises til undersøgelse på hospitalet i Næstved, men i stedet fik han udleveret en pillekur, han skulle følge i 30 dage.

»Efter en uge fik jeg brystsmerter, og det har jeg aldrig haft før, så jeg tænkte, at det kunne være på grund af pillerne. Jeg ringede så til klinikken i går (tirsdag, red.) og bad om at få en tid. Men igen var beskeden, at jeg først kunne få en tid om tre-fire uger. Det ville jeg ikke finde mig i, så jeg truede med at gå videre med en klage. Så fik jeg en tid i denne uge. Men det skete kun, fordi jeg brokkede mig,« siger Tim Deleuran.

Han forklarer, at han fuldstændig har mistet tilliden til klinikken.

»Jeg har efterfølgende ringet til kommunen for at høre om muligheden for at skifte læge, men det kan ikke lade sig gøre. Alle de andre privatpraktiserende læger har lukket for optag af nye patienter,« fortæller Tim Deleuran.

Dødelig alvor

Der findes ikke undersøgelser, der påviser, at ordninger som regionsklinikker og udbuds-klinikker har følger for borgernes sundhed, men Peter Vedsted, læge og professor, der forsker i almen praksis ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, er ikke i tvivl om, at de har en ringe betydning.

»En praktiserende læge, der har købt sig ind i en praksis, vil naturligvis engagere sig i sit lokalområde og derigennem få et indblik i sundheden. Det overblik mister man fuldstændig i en regionsklinik eller udbudsklinik med vikarierende læger. Du har ikke noget incitament til at engagere dig, hvis du som vikarierende læge ved, at du er væk om to-tre måneder,« siger han og uddyber:

»Når praksis er indrettet på den måde, så kan det koste menneskeliv. Det kan forringe folks livskvalitet, og det kan i sidste ende forkorte folks liv. Og det bidrager helt sikkert til en skævhed i sundheden, for det giver en mere ulige behandling, flere fejl og flere genindlæggelser.«

Hos de praktiserende lægers organisation, PLO, er formand Christian Freitag også bekymret for konsekvenserne af lægemanglen i visse af områder af Danmark. Han forklarer, at tilgængeligheden er afgørende for, om vi bliver set af en læge i tide.

»Vi ved, at en del af de borgere, der bor i den del af landet, hvor der er lægemangel, har et ret stor behov for et nært sundhedsvæsen. Der bor mange kronikere og mange med lavere uddannelse. Mennesker med færre ressourcer har generelt vanskeligere ved at få den hjælp, de har behov for. Lægemanglen går altså særligt ud over disse udsatte borgere,« forklarer Christian Freitag.

Bange anelser blev virkelighed

Lokalt i Nakskov har borgerne løbende kæmpet for at få en ordentlig lægedækning. Da Region Sjælland meldte ud, at Nordic Medicare havde vundet udbudsretten, inviterede Foreningen Nærsamfund de nye driftsherrer til et borgermøde. Foreningen havde forventet knap 100 deltagere til mødet, der fandt sted i begyndelsen af februar. Der kom 500.

»Nordic Medicare lovede, at de nok skulle skaffe de læger, der var brug for. Jeg var skeptisk, men fortrøstningsfuld, men desværre er alle de bange anelser blevet virkelighed,« siger Kurt O.S. Hansen og uddyber:

»Vi har hele tiden fastholdt, at den bedste løsning for borgerne er den traditionelle familielæge. Men når det nu ikke kan være anderledes, og regionen vil have den her løsning med en udbudsklinik, så skal servicen til patienterne være i orden. Men det er den bare ikke.«

Kurt O.S. Hansen er selv patient hos Nordic Medicare, men han understreger, at det ikke er hans private oplevelser, der nærer hans modstand mod ordningen. Det er summen af de oplevelser, han lægger øre til, når foreningens 1.700 medlemmer beskriver deres møde med Nordic Medicare.

»Folk fortæller om ubehjælpsomme læger og lægesekretærer. De er naturligvis stressede over, at tingene ikke kører som de skal, men det skal ikke gå ud over patienterne, der får en dårlig behandling,« mener Kurt O.S. Hansen.

Forskellige beskeder

Da BT senere på dagen rykker videre fra Sundhedshuset til gågaden i Nakskov, møder vi 56-årige Pernille Weilmann. Hun er patient hos Nordic Medicares klinik i Horslunde, lidt uden for Nakskov.

Efter en stress-sygemelding for flere år siden har hun forsøgt at trappe ned på sin anti-depressive medicin, men mødet med klinikken har været en chokerende oplevelse. Særligt fordi hun er blevet tilset af fire forskellige læger på to måneder.

»Jeg har bestilt tid fire gange, og selvom jeg bestiller tid hos den samme læge, så havner jeg altid hos en ny læge. De har alle sammen forskellige råd om, hvordan jeg skal komme ud af den anti-depressive medicin. Én læge sagde, at jeg bare skulle tage en kold tyrker, mens en anden sagde, at det måtte jeg absolut ikke. Det gør mig utryg, for jeg føler ikke, at de har styr på min sygdomshistorik,« forklarer hun.

Under nedtrapningen af medicinen oplevede Pernille Weilmann for nylig et tilbagefald med angst, hvor hun følte behov for at få anti-depressiv medicin. Men da hun ringede til klinikken, lød beskeden, at hun kunne få tid den 12. juli.

»Jeg kunne slet ikke overskue, at det var mere end en måned ude i fremtiden. Heldigvis kan rusmiddelcentret i Sundhedshuset udskrive en recept til mig på noget anti-depressiv medicin. Det reddede virkelig mit liv. Men jeg er utryg ved at have dem som læger. Man frygter jo at blive syg,« siger Pernille Weilmann.

Hos PLO er man bekendt med patienternes utilfredshed med udbudsklinikkerne.

»Vi hører frustration over, at der er en stor udskiftning af læger. Nogle er frustrerede over, at der måned efter måned er nye læger på klinikkerne. Det er især borgere med kroniske sygdomme, der lider under dette, og det gør det ekstra bekymrende. Vi har også hørt om en del udenlandske læger, som patienterne har haft problemer med at forstå. Men generelt ved vi i PLO ikke meget om kvaliteten af de læger, der arbejder på udbudsklinikkerne,« siger formand Christian Freitag.

Niels H. Riewerts Eriksen, speciallæge og sundhedsfaglig direktør i Nordic Medicare, ærgrer sig over kritikken af virksomhedens klinik, men han fortæller, at klinikken tilstræber en ‘rimelig ventetid’ for patienterne.

Bedre end ingen læge

»Der er forskellige former for ventetid. Alle, der har en akut sygdom, kommer til samme dag. Så har vi nogle patienter med kroniske sygdomme, der kommer til inden for en rimelig ventetid. Det kan være en uge til to, som det er lige nu. Men hvis folk ringer og eksempelvis skal have deres barn til femårsundersøgelse, så kan vi altså ikke lave tid fra den ene dag til den anden.

Derudover har vi desværre oplevet rigtig mange udeblivelser, cirka 190, siden 1. marts, hvor vi overtog klinikken. Det berøver jo andre patienter en mulighed for at komme til,« siger han.

Niels H. Riewerts Eriksen fortæller, at klinikken i Nakskov snart får fuld bemanding, og derfor vil Nordic Medicare kunne nedbringe ventetiden inden for et par uger.

»Men vi er altså ikke den eneste klinik i Danmark, hvor folk må leve med ventetid. Der er masser af andre lægeklinikker, hvor folk må vente i to-tre uger for at komme til konsultation. Og det er trods alt bedre at have en læge end slet ikke at have en læge,« siger Niels H. Riewerts Eriksen.

Han vil ikke kommentere de konkrete patientforløb, som flere patienter beretter over for BT. Men han understreger, at Nordic Medicare tilstræber, at patienterne, særligt kronikere, møder den samme læge hver gang.

»Men hvis man kommer akut, så kan man ikke være sikker på at få sin sædvanlige læge, men en af de læger der er på arbejde, hvilket er nøjagtig den situation, der forekommer i andre lægepraksisser i Danmark, hvor der er mere end én læge ansat,« siger han.

Han fortæller, at Nordic Medicare desuden laver en omfattende kvalitetssikring på de vikarierende læger i virksomhedens klinikker.

»Alle vores læger er kvalitetssikret med autorisationskontrol og klagesager, så de har ikke har klagesager liggende, der er uforenelige med at arbejde for os. Og vi undersøger både i Danmark, Norge og Sverige,« siger Niels H. Riewerts Eriksen.

Han mener heller ikke, at kritikken af udbudsklinikkerne er berettiget.

»I modsætning til andre læger så evner vi og har lyst til at engagere os i yderområderne. Det er en opgave, som andre læger ikke har lyst til, og den opgave synes jeg, vi har evnet at løfte. Vi stiller en service til rådighed, som ellers ikke var til stede,« siger Niels H. Riewerts Eriksen.

Svære løsninger

Spørger man læge og forsker i almen praksis Peter Vedsted, så er der ingen hurtige løsninger på problemet med lægemangel i yderområderne. Men Peter Vedsted mener, at der skal kanaliseres flere midler til det nære sundhedsvæsen.

»Som samfund har vi desværre glemt at investere i det nære sundhedsvæsen. For mens tilgangen af læger i almen praksis, været stagnerende, endda nedadgående, i årevis, så er antallet af hospitalslæger steget voldsomt siden 1990’erne,« forklarer Peter Vedsted.

Samme løsning genkender man hos PLO. For selvom antallet af praktiserende læger med ydernummer er faldet fra 3.641 i 2007 til 3.421 i 2016, så steg antallet af læger med speciale i almen medicin fra 2007 til 2013. Godt 750 læger med speciale i almen medicin er ansat uden for de almene praksisser.

»Vi kan se, at de investeringer, der er foretaget på sygehusene, har tiltrukket mange læger, fordi det er fagligt udfordrende. Det samme vil ret sikkert virke blandt de praktiserende læger,« siger PLO-formand Christian Freitag.

Et andet svar på problemet kunne være at tvinge de praktiserende læger ud i yderområderne. Men den løsning er Christian Freitag modstander af.

»Jeg er ikke tilhænger af at tvinge nogen. Regionerne har det endelige ansvar for lægedækningen, men vi vil hjælpe til, for det er i vores interesse, at alle danskere har adgang til en praktiserende læge. Vi taler også om, at arbejde med nogle af de borgere, der har både mange og store sociale og sundhedsmæssige problemer. Hvis det arbejde anerkendes noget mere, end det bliver i dag, også økonomisk, så vil det gavne mange af de læger der arbejder i disse områder,« siger han.

Artiklen fortsætter under grafikken

Hvad er din erfaring hos Nordic Medicare - og hvad tænker du generelt om manglen på læger på Lolland?

Tim Deleuran, 39 år, kok, patient hos Nordic Medicare:

"Jeg måtte forklare ham, at det altså var en urinprøve, jeg havde afleveret. Det endte så med, at jeg måtte lave en ny urinprøve, fordi de ikke kunne finde resultatet fra den gamle."

Ole Dideriksen, 63 år, Nakskov, patient hos Nordic Medicare. Har en alvorlig sygdom og går jævnligt til kontroller og behandling:

»Jeg må sige, at jeg er meget tilfreds med klinikken. Jeg har fået en god behandling de gange, jeg har været der, og jeg er kommet hurtigt til konsultation, de gange jeg har haft brug for det, senest i april. Da jeg fik konstateret min sygdom, blev der rykket lynhurtigt. Min hustru har også skiftet til dem, efter jeg blev tilknyttet klinikken.«

Pernille Simiglai, 21 år, patient hos Nordic Medicare, har været i telefonisk kontakt med klinikken for at få en tid til konsultation med henblik på at få en henvisning til psykolog:

»Jeg ringede til klinikken den 20. maj, men jeg kunne først få tid 10. juli. Det er fordi, det er ikke er akut, det var den forklaring, jeg fik fra dem. Jeg har ikke tænkt så meget over, at jeg skal vente så længe med at få en tid. De har jo nok travlt. Det halve af Nakskov er efterhånden tilknyttet deres klinik. Men jeg synes ikke, det er okay, at vi må tage til takke med det niveau. Det er da irriterende, at man skal vente så længe. Jeg overrender ikke selv lægerne, så mit behov er ikke så stort, men for andre – specielt de ældre borgere – er det nok et større problem. Men folk har nok vænnet sig til det efterhånden.«

Niels Rasmussen, 60 år, Nakskov, patient hos Nordic Medicare. Lider af sukkersyge, besøgte klinikken for at få svar på en blodprøve:

»Jeg har ikke haft problemer med klinikken, mens jeg har været hos dem. Jeg har efterhånden været der nogle gange, og jeg er blevet behandlet pænt hver gang. Jeg kører til daglig sygetransport, og der har jeg hørt en del patienter, især ældre borgere, klage over den behandling, som de har fået hos Nordic Medicare. Men jeg tænker samtidig, at der altid vil være nogle, der klager over forholdene. Jeg ventede selv 5-10 minutter nu her, og det er da ikke noget at brokke sig over.«

Finn Madsen, 58, Nakskov, patient hos et andet lægehus i byen:

»Jeg har generelt ikke hørt meget godt om klinikken i Sundhedshuset her i Nakskov. Jeg kan godt frygte for fremtiden, for hvad skal der ske, når de nuværende læger går på pension? Mange af dem er ved at være oppe i årene. Men man må også se i øjnene, at Nakskov er og bliver et yderområde, og det bliver bare svært at få læger herud. Men det er da et kæmpe problem, hvorfor skal vi borgere nøjes med ringere vilkår, bare fordi vi bor hernede.«

Pernille Weilmann, 56, Horslunde, patient hos Nordic Medicare

"Jeg har bestilt tid fire gange, og selvom jeg bestiller tid hos den samme læge, så havner jeg altid hos en ny læge. De har alle sammen forskellige råd om, hvordan jeg skal komme ud af den anti-depressive medicin. én læge sagde, at jeg bare skulle tage en kold tyrker, mens en anden sagde, at det måtte jeg absolut ikke."

Jannie Blak, 31 år, Nakskov, patient hos et andet lægehus i Nakskov:

»Jeg er ikke selv tilknyttet Nordic Medicare, men jeg arbejder i hjemmeplejen her i kommunen, og jeg ringer tit til dem på vegne af de ældre borgere, for eksempel hvis de skal have taget blodprøver. Og det er meget svært at få dem til at rykke ud. Før, da det var regionen, der drev klinikken, kunne vi sagtens få lægerne til at komme ud, når vi havde brug for det, men det er blevet helt anderledes nu, og det er sket på bare få måneder. Nu er man nærmest nødt til at forhandle med lægerne i klinikken om, at de skal komme. Det er ikke særlig omsorgsfuldt over for de ældre, synes jeg. Det kan ikke være rigtigt, at vi skal spises af med sådan en løsning. Vi har mange ældre mennesker, der er enormt utrygge ved den måde, det kører på i øjeblikket.«

Anne Christoffersen, 34 år, Søllested, sammen med sønnen Christoffer på tre en halv måned:
»Jeg har heldigvis læge i Søllested. Ham er jeg meget glad for; han er altid meget venlig og tager sig god tid, når man kommer derind. Men han nærmer sig desværre pensionsalderen, og jeg frygter virkelig for den dag, han stopper. Jeg føler, vi har en god relation til ham, og jeg har tillid til ham, men hvis vi skal ud og finde ny læge, så frygter jeg virkelig, hvad vi får. Jeg har godt hørt rygterne om Nordic Medicare. I min mødregruppe er der flere, der har læge hos Nordic Medicare, og de fortæller, at det er meget svært at få tid til konsultation hos dem, og at lægerne virker uforberedte og stressede. Det ønsker man jo ikke af sin læge.«

Kurt O.S. Hansen er formand for Foreningen Nærsamfund.

Han er en af de lokale nakskovitter, der kæmper for en bedre lægedækning i området. Han mener ikke, at borgerne på Lolland har fri og lige adgang til sundhedsvæsenet.

"Nordic Medicare lovede at de nok skulle skaffe de læger, der var brug for. Jeg var skeptisk, men fortrøstningsfuld, men desværre er alle de bange anelser blevet virkelighed".

I de tidligere hospitalsbygninger i Nakskov har Region Sjælland indrettet et sundhedscenter, der både rummer privatpraktiserende læger og Nordic Medicares klinik. Det var  blandt andet her, at BT mødte en række patienter, der var utilfredse med Nordic Medicare. Foto: Jens Nørgaard Larsen.
I de tidligere hospitalsbygninger i Nakskov har Region Sjælland indrettet et sundhedscenter, der både rummer privatpraktiserende læger og Nordic Medicares klinik. Det var blandt andet her, at BT mødte en række patienter, der var utilfredse med Nordic Medicare. Foto: Jens Nørgaard Larsen.
Vis mere

Læger har et rekord højt antal patienter

Danskere bosat i yderområderne risikerer liv og helbred, fordi antallet af patienter hos de praktiserende læger stiger markant. Det viser helt nye tal, som BT i dag kan afsløre.

Mens der i 2007 var 1.484 patienter hos en praktiserende læge med ydernummer, voksede tallet til rekordhøjder i 2016. 1.664 patienter har en gennemsnitslæge i dag tiknyttet sin klinik. Det svarer til en stigning på cirka ti procent.

Tallene stammer fra de praktiserende lægers organisation PLO, og de viser, at det står særlig slemt til i Region Nordjylland og Region Sjælland, hvor en privatpraktiserende læge har henholdsvis 1.776 og 1.701 patienter. Hos PLO er formand Christian Freitag bekymret for konsekvenserne af lægemanglen i visse områder af Danmark.

»Der er ingen tvivl om, at den manglende tilgængelighed i sidste ende kan have alvorlige konsekvenser, fordi det kan gå ud over, hvor tidligt borgernes sygdomme bliver opdaget og behandlingen sat i gang,« siger han.

Læge og professor Peter Vedsted, der forsker i almen praksis ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, er enig: »Det bidrager til en skævhed i sundheden, for det giver mere ulige behandling, flere fejl og flere genindlæggelser. Det kan forringe folks livskvalitet, og det kan i sidste ende forkorte folks liv,« siger Peter Vedsted.

Rammer udsatte borgere

Udviklingen skyldes både, at antallet af patienter er steget, og at antallet af praktiserende læger er faldet.

Mens 3.641 praktiserende læger havde ydernummer i 2007, er tallet faldet til 3.421 i år. I samme periode er middellevetiden steget med 2,7 år og 2 år for henholdsvis mænd og kvinder. Dermed er patienterne både blevet flere og ældre. Og den cocktail er giftig, forklarer Peter Vedsted.

»Vi ved, at lægemangel især har konsekvenser for de patienter, der har størst behov for en koordineret sundhedsindsats: kronikerne og de ældre patienter,« forklarer Peter Vedsted.

Ifølge Ulla Astman, socialdemokratisk regionsrådsformand i Nordjylland og formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, der har ansvaret for at sikre lægedækningen, efterspørger lægerne selv flere patienter.

»Regionerne undersøger hvert år, om der er behov for flere læger ved at spørge lægerne, hvor mange ekstra patienter de kan tage i forhold til det nuværende antal. Hvert år viser undersøgelsen, at de praktiserende læger ønsker flere patienter end de har nu. I 2015 viste undersøgelsen en ekstra kapacitet på 250.000 patienter på landsplan,« siger Ulla Astman.

Hun tror, at udviklingen også kan forklares med, at lægerne er blevet mere effektive og udnytter personalet mere optimalt end tidligere.

Som svar på lægemanglen har regionerne i de senere år oprettet såkaldte regionsklinikker med vikarierende læger eller sendt regionsklinikkerne i udbud til private firmaer. Ifølge tal fra PLO er 6,8 procent af patienterne i Region Nordjylland tilknyttet en regionsklinik, mens tallet i Region Sjælland er 1,65. I Region Hovedstaden er tallet kun 0,14 procent.

Skævvrider udviklingen

Og den udvikling er med til at skævvride uligheden i sundheden endnu mere, mener PLO-formand Christian Freitag.

»Det har den betydning, at borgerne ikke har en fast læge, som de kender, og det betyder, at der ikke er den nære kontakt mellem borger og læge, som er vigtig for at kende til patientens generelle helbred og sygdomsforløb,« siger Christian Freitag.

Ulla Astman mener dog, at det er for tidligt at konkludere angående regionsklinikkerne.

»Vi har endnu ikke set evalueringer på, hvor godt regionsklinikkerne præsterer. De klarer sig formentlig også forskelligt. Men jeg er enig i, at det er en forudsætning for et godt nært tilbud af almen lægehjælp, at lægerne har en god patientforståelse,« siger hun.

’Patienter blev groft sagt smidt ud af klinikken’

Som læge for 1.800 er der yderst sjældent tomt i 36-årige Dinah Høngaards konsultation.

I en samarbejdsklinik med to andre unge læger driver hun ’Lægerne i Smutten’ i Hjørring. En by i det udkantsdanmark, som mange læger ellers helst vil holde sig langt væk fra. Og da patienterne i landets yderområder samtidig kan være langsommere til at gå til lægen end i de store byer, betyder det, at potentielt alvorlige sygdomme kan blive opdaget for sent.

Dinah Høngaard kom til lægehuset for to år siden som uddannelseslæge, og overtog ved årsskiftet efter en ældre kollega. Hun kan godt nikke genkendende til udfordringen.

Dejlig blandet landhandel

»Jeg synes, de patienter, jeg har overtaget er en dejlig blandet landhandel – fra nyfødt til 97 år. Men der er en del af mine patienter, der er meget syge, enten af en enkelt sygdom eller af flere på en gang. Vendelboer er et gævt folkefærd, der kan være lidt længe om at gå til lægen, og jeg finder faktisk ind imellem nogle ting, der kan være ganske fremtrædende, hvor jeg næsten må undskylde over for mine sygehuskolleger, at patienten først kommer nu,« siger hun og understreger, at patienterne har taget rigtig godt imod hende og at hun har et fantastisk arbejde.

Oprindeligt var der fire læger tilknyttet Smutten, men da en af lægerne gik på pension i december sidste år, var der ingen læger, der kunne overtage den ledige praksis. Derfor måtte hans 1.850 patienter i stedet over i et såkaldt regionsdrevet tilbud, hvor der er mange skiftende vikarer.

»Hans patienter blev groft sagt smidt ud af klinikken. Sådan følte de det i hvertfald,« fortæller Dinah Høngaard, der selv er fra Hjørring.

Netop Region Nordjylland er den landsdel med klart flest patienter per praktiserende læge, og Dinah Høngaard har oplevet borgernes higen efter en fast læge. Hun åbnede 3. maj op for at tage ekstra patienter, og på bare nogle timer fik hun de 165 patienter ekstra, som hun kunne overkomme, og de kom primært fra det regionsdrevne tilbud.

»Jeg har oplevet, at patienterne er taknemmelige for at få deres ’egen’ læge igen,« siger Dinah Høngaard.

Med så mange patienter er der vel en del ventetid for patienterne?

»Jeg forsøger at være effektiv, og så har vi heldigvis personale, der kan aflaste os. Jeg har altid tider, man kan få samme dag, hvis det er akut. «

Hvad mener du, der skal til, for at flere læger gør som dig og flytter ud i de landområder, hvor der virkeligt er brug for dem?

»I bund og grund er det fordi, vi er for få. Hvis der var speciallæger nok, ville de også blive fordelt over landet. Når man spørger praktiserende læger på 60 år om, hvorfor de har klinik et bestemt sted, svarer de, at der i sin tid var en ledig klinik. Lige nu er der frit valg på alle hylder, og derfor vælger man det, der passer bedst ind i ens liv,« siger hun.