På sociale medier florerer skepsissen overfor solcremebrug igen og igen.

Senest er det en norsk læge bosiddende i Danmark som på Instagram blandt andet skriver, at studier viser, solcreme øger risikoen for modermærkekræft.

»Jeg har skrevet en lille tekst, hvor mit formål er at nuancere rådene omkring brugen af solcreme, vores 'frygt' for sol og hudkræft – og hvorfor sol og D-vitamin er så vigtigt,« skriver læge Kristin Evensen Friis.

Kristin Evensen har over 8.000 følgere på sin profil, og det er med dem, hun har delt sine synspunkter.

Og hun skriver, at studier viser, 'at jo mere solcreme vi bruger, jo højere er risikoen for at udvikle malignt melanom, den 'farligste type' hudkræft.'

Noget seniorforsker fra Kræftens Bekæmpelse Brian Køster stiller sig undrende overfor.

»Det har jeg simpelthen aldrig hørt skulle være tilfældet,« siger han, da B.T. først taler med ham.

B.T. har efterfølgende bedt Brian Køster se på de to referencer, Kristin Evensen Friis har lagt på Instagram, som hun kalder 'studier'. Dem, der skulle vise, at jo mere solcreme, man bruger, desto mere øges risikoen for at få modermærkekræft.

Den første reference er dog ikke et videnskabeligt studie, lyder det fra Brian Køster.

»Det er en artikel med hypoteser, hvor forskerne ikke selv har undersøgt noget,« siger han.

Og det, der så kan kaldes et studie ifølge Køster, baserer sit afsnit om solcreme på information indsamlet i 1979.

»Der er sket en del siden da,« siger han om de 45 år gamle oplysninger.

B.T. har ladet Brian Køster, som sammen med Kræftens Bekæmpelse og sundhedsmyndighederne altså står bag de officielle solråd, gennemgå det, Evensen Friis frembringer som nuanceringer et for et. 

Hun skriver i sit opslag, at der 'ingen evidens er for, at solcreme har en generel beskyttende effekt mod hudkræft.'

Det er forkert

Men den udmelding får et meget direkte modsvar fra Kræftens Bekæmpelses side:

»Det er forkert,« lyder det direkte fra Køster, som uddyber:

»Vi har 20.000 tilfælde af hudkræft om året, hvoraf 90 procent kunne være undgået blandt andet ved at bruge solcreme,« siger Brian Køster, der er seniorforsker i afdelingen Forebyggelse og Oplysning hos Kræftens Bekæmpelse.

Brian Køster har eftersendt den forskning, de hos Kræftens Bekæmpelse lægger til grund for anbefalinger.

En del af forskningen er en gennemgang af den hidtil udgivede litteratur som er lavet af verdenssundhedsorganisationen WHOs kræftforskningscenter IARC. 

Om tre andre frembragte påstande fra Kristin Evensen Friis svarer Køster punkt for punkt herunder:

1. Påstand: »Hvordan man undgår solforbrændinger er underordnet. Man kan også bruge tøj, solhat og pause.«
»I princippet, ja, men i praksis nej. De fleste danskere skal ud eller prioriterer at gå ud på tider af dagen, hvor de har behov for beskyttelse. Tøj er bedre beskyttelse end solcreme, men mange danskere har ikke samme siesta og tøjvaner som sydpå. Samtidig sidder størstedelen af tilfældene i hovedhals regionen, der stort set aldrig er tildækket.«

2. Påstand: »Antal solforbrændinger ser ud til at have en betydning for basalcellekræft. Basalcellekræft er den hyppigste form for hudkræft i Danmark, men er heldigvis ikke en farlig kræftform. « 
»Det korte svar er, at det ikke er den eneste form for hudkræft, det påvirker,« siger Køster.

Han forklarer, at også den alvorlige modermærkekræft bliver påvirket. Faktisk påvirker højeksponering af stråler som ved en skoldning modermærkekræft mere end såkaldt pladecellekræft og basalkræft.

Men igen: Skoldning påvirker alle typer hudkræft.

3. Påstand: »Skygge er et super værktøj mod forbrændinger«
»Skygge er et rigtig godt råd, men alene er solråddet dog ikke tilstrækkeligt, fordi man stadig får halvdelen af strålingen,« siger Brian Køster.

Skygge giver cirka faktor-to-beskyttelse, men der er stadig indirekte stråling. Så det tager kun halvdelen, siger seniorforskeren.

Derfor er det godt at supplere med solcreme, men også at være indendørs mellem klokken 12 og 15.

Brian Køster mener, at Kristin Evensen Friis skal være bevidst om, hvad hun sender videre på sociale medier.

»Hun er læge, så der hviler jo et større ansvar for, at det, hun skriver, er 100 procent rigtigt.«

I kommentarerne til sine opslag skriver Kristin Evensen Friis, at hun ønsker, at man læser alle de tre opslag, hun har lavet om sol, solvaner og solcreme.

Man kan se, at Evensen Friis selv bruger solcreme, hvis hun og familien skal være i solen hele dagen, men hun frabeder sig, at personale i datterens børnehave smører datteren ind.

Kristin Evensen Friis har foruden opslaget om solcreme og hudkræft lavet et opslag om solcreme og D-vitamin, samt et om solvaner og hudkræft.

I dem er der også nogle af de frembragte påstande, som Brian Køster mener, at man skal være påpasselige med at fremføre uden kontekst.

Fra B.T.s side ville vi gerne have spurgt Kristin Evensen Friis om følgende:

  • Hvad hun tænker om kritikken fra Kræftens Bekæmpelse?

  • Om hun mener, der kan være en risiko ved at sende brudstykker fra forskning på sociale medier, der taler imod de officielle råd som læge?

  • Om hun mener, solcreme kan øge risikoen for malignt melanom, også kendt som modermærkekræft?

Lægen siger dog til B.T., at hun ikke ønsker at udtale sig.

Tidligere har B.T. skrevet om andre på sociale medier, som er skeptisk overfor solcreme og mener, det kan give kræft.

Du kan spare kassen på din sommerferie – det fortæller Louise Aggerstrøm Hansen i den seneste udgave af podcasten Spar Kassen. Her kommer hun med en række sparetip – efter 12 minutter kan du høre et tip, der løber op i 4000 kroner.

Lyt hos Apple Podcast, Spotify eller ved at klikke play herunder.