»Tikkende giftbomber« kalder hudlægen Yael Adler, aktuel med bogen 'Under huden', de tusser, som stadig flere danskere får.
I 2009 havde 12 pct. en eller flere tatoveringer. I dag er det 20 pct. af danskerne, viser en undersøgelse, YouGov har foretaget for BTMX.
»Når farverne først er sprøjtet ind i huden, kommer de aldrig ud igen. Ingen af vores organer kan nemlig fordøje farverne, der kan indeholde alverdens tungmetaller og giftstoffer,« siger hun.
Hun ser flere reaktioner på tatoveringer i sin klinik i Berlin og har haft patienter med tatoveringer, som udviklede modermærkekræft.
»Vi bliver hver dag udsat for rigtig mange giftstoffer. Du ved aldrig, hvilken der vil give dig kræft eller immunsygdomme,« siger hun.
Overlæge Jørgen Serup, chef på Bispebjerg Hospitals Tatoveringsklinik, er enig i, at den sikre vej er helt at undgå tatoveringer. Men for mange har tatoveringen en stor social betydning.
»De, der gerne vil have en tatovering, er ofte ligeglade med sundhedsrisikoen, fordi de er så motiveret for at få den. Det fortæller også, hvor meget det betyder for dem,« siger han.
I forhold til antallet af danskere, som har tatoveringer, er det da også meget få, der ifølge professoren har egentlige medicinske problemer.
»I forhold til at stå på ski, løbe maraton eller køre motorcykel, som folk også gør af lyst, så er en tatovering ingen væsentlig risiko,« siger Jørgen Serup, som dog opfodrer til, at man undersøger, om man er i specifik øget risiko for komplikationer, før man lægger sig under nålen.
