Døjer du med symptomer efter en hjernerystelse, er der hjælp at hente fra uventet kant. Sund og varieret kost kan være en af vejene til at få den rystede hjerne til at fungere igen, mener forfatter.
Kvalme, dunkende hovedpine og en ekstrem træthed. Det er symptomer, mange oplever, når de har pådraget sig en hjernerystelse. Hos mange danskere vil hjernerystelsen ikke slippe sit tag. De lever med senfølger, der i høj grad påvirker dem i hverdagen.
Men der er hjælp at hente. Du kan nemlig spise dig til mere ro, energi og færre smerter, lyder det fra naturopath Charlotte Lillegaard Petersen.
Hun har skrevet bogen ’Superkost til hjernerystelser’– en guide til, hvordan man kan bruge mad som medicin.
Hvert år får mindst 25.000 danskere en hjernerystelse. Ifølge Hjernerystelsesforeningen kommer langt de fleste sig uden behandling. Men cirka 4.000 danskere har stadig mén efter et år. Her er der tale om en langvarig hjernerystelse – en diagnose der kaldes Post Commotionelt Syndrom (PCS). Nogle af de mest almindelige symptomer er hovedpine, kvalme, træthed, koncentrationsbesvær og svimmelhed.
Hjernevenlig kost
Selv har Charlotte Lillegaard Petersen haft hjernerystelse to gange – den første pådrog hun sig som 20-årig i 1995, den anden som 35-årig. Begge fik hun efter et fald. I dag arbejder hun på deltid for ikke at overbelaste sig selv. Selvom det er mange år siden, at hun pådrog sig skaderne, er hun meget opmærksom på, at hjernerystelserne stadig spøger.
»Jeg bærer stadig rundt på hjernerystelsen i rygsækken, og nogle gange kan den finde på at stikke sit grimme hoved op. Hvis jeg f.eks. er steder, hvor der er dårlig akustik, kan jeg blive meget træt, få hjertebanken og koncentrationsproblemer,« fortæller hun.
Men ved at omlægge sin kost har Charlotte Lillegaard Petersen kunnet dulme nogle af sine symptomer. Ifølge hende kan man ved at spise sundt og varieret hjælpe helingen på vej.
»Det er meget vigtigt at støtte hjernens funktion og bremse de uhensigtsmæssige processer, der opstår ved en hjernerystelse. Her er kosten et fantastisk arbejdsredskab.«
Det er vigtigt at få mange antioxidanter fra frugt og grønt, proteiner fra fisk, æg og kylling og sunde olier – især omega-3. Derudover skal man spare på de hurtige kulhydrater, som findes i hvidt brød og pasta.
»Jeg tror, at man kan få et bedre liv ved at spise sundere, og dermed håndtere de udfordringer man har. Hvis du har det godt med dig selv, fordi du spiser sundt, er det nemmere at håndtere, at du f.eks. har hovedpine eller koncentrationsbesvær,« lyder det fra Charlotte Lillegaard Petersen.
Kosten som medspiller
Selvom kosten for nogle kan være en god støtte til bedre heling og optimering af hjernefunktionen, så er det vigtigt at huske på, at den gode kost altid bør suppleres med andre indsatser som motion og en stabil nattesøvn.
Ifølge hjerneforsker og overlæge Troels W. Kjær er der ikke ført bevis for, at man kan spise sig til en hurtigere heling, hvis man er ramt af hjernerystelse.
»Jeg kender ikke til nogen videnskabelig evidens for, at en sund kost skulle være bedre end ikke sund kost i forbindelse med en hjernerystelse. Alle hjernerystelser og personer er forskellige, og derfor er der også forskellige ting, der virker, men det er altid godt at tænke over sin kost og spise sundt,« forklarer Troels W. Kjær og fortsætter:
»Når man spiser sundt, får man fokus på noget, man kan kontrollere. Det betyder, at man ikke er lige så opmærksom på sin kvalme og svimmelhed.«
Ifølge ham er det vigtigt også at huske at slappe af, undgå for meget lys og for mange pludselige indtryk, hvis man vil dulme symptomerne efter en hjernerystelse.
Neuropsykolog hos Center for Hjerneskade Peter Christiansen mener, at der mangler viden på området.
»Det er godt, at der kommer mere fokus på kost i forbindelse med hjernerystelser, men personligt har jeg ikke viden om eller erfaring med, at man kan spise sig ud af en hjernerystelse. Når en hjerne er blevet rystet, er det altid en god ide at spise sundt og varieret og ikke leve af citronmåner og cola i et forsøg på at komme sig over symptomerne. Det er fornuftigt at spise fornuftigt, uanset om man har en hjernerystelse eller ej.«
’Nu styrer jeg hjernerystelsen’
Jeanne Fairy lever stadig med symtomerne efter den hjernerystelse, hun fik for otte år siden. Ved at spise sundt og planlægge sin dag kan hun dulme smerterne.
For otte år siden faldt Jeanne Fairy af sin hest og fik kraniebrud.
I dag er den 51-årige kvinde en af de danskere, der lever med senfølger af en hjernerystelse. Men hun kan mærke, at en sund og varieret kost kan lette nogle af de symptomer fra hjernerystelsen, som stadig hænger ved.
»Kosten har haft stor indflydelse på min bedring. Jeg kan virkelig mærke, at der sker noget i hjernen, når jeg spiser sundt. Det har gjort underværker, og jeg sover også bedre om natten,« forklarer hun.
Gennem en Facebookgruppe har hun fået kontakt til andre i samme situation. I gruppen bliver der sparret og givet gode råd om, hvordan man bedst kan spise, når man har pådraget sig en hjernerystelse. Rådene benytter Jeanne Fairy sig flittigt af.
Selv har hun døjet med bl.a. synsforstyrrelser, lydfølsomhed, tinnitus, koncentrationsbesvær og en ekstrem træthed. Symptomer der stadig hænger ved, men som hun har fået større kontrol over ved bl.a. at spise sundt og planlægge sin dag.
Planlægning i detaljer
»Jeg har lært at leve med hjernerystelsen og kan nu komme symptomerne i forkøbet, for jeg ved nogenlunde, hvornår de vil opstå – det kan jeg mærke på min krop. Hvis jeg skal til et stort arrangement, ved jeg, at jeg skal hvile på forhånd,« siger Jeanne Fairy, der til daglig arbejder som psykoterapeut.
Men på trods af at hun i dag har lært at leve med hjernerystelsen og har færre smerter, er det stadig nødvendigt at planlægge dagen helt ned til mindste detalje.
»Jeg kan ikke ret mange ting i løbet af en dag og er nødt til at planlægge hele dagen – allerede når jeg står op om morgenen. Helt ned til, hvordan jeg skal klare at få skrællet kartoflerne til aftensmaden,« fortæller hun.
Selvom Jeanne Fairy nu har kontrol over hjernerystelsen, kan hun stadig mærke, at familien er påvirket af de forandringer, som er fulgt med.
»Mine børn har virkelig oplevet en mor, der har forandret sig meget. Jeg var et festfyrværkeri inden ulykken. Når vi kørte i bil, fyrede vi den altid af med høj musik, nu skal der være stille, når jeg kører. Mange ting er vi nødt til at foretage i stille omgivelser, hvilket har påvirket min familie rigtig meget. Det er virkelig et kæmpe kunststykke at få familien til at hænge sammen, når den ene blive ramt af en skade som denne her.«
Ifølge Jeanne Fairy er det lykkedes hendes familie at holde sammen, fordi de er gode til at give hinanden plads. Når hun har brug for ro, tager hendes mand f.eks. ud og spiller squash med vennerne eller på tur med børnene.
»Giv hinanden luft, så kan man godt få det til at hænge sammen. Jeg har en forventning om, at jeg kommer til at leve med hjernerystelsen resten af mit liv, men nu er det ikke længere den, der styrer mig, men mig, der styrer den,« siger Jeanne Fairy.
