Vi har fundet en god løsning.
Så klar er meldingen fra Frederikssund Kommune, efter kommunen har nægtet en handicappet dreng, det skoletilbud både han selv, hans forældre og kommunens egne eksperter ønskede for ham. Familien er lodret uenige.
»Sebastian er taberen i det her,« siger Gritt Jakobsen.
Hun er mor til 16-årige Sebastian Refsgaard Jakobsen, der er født med en sjælden øjensygdom, der med al sandsynlighed vil gøre ham blind.
Derfor skal han lære at begå sig i en verden uden syn.
Udover sit handicap er den 16-årige autist og har de seneste år gået på specialskolen Kølholm i Frederikssund. En skole der er specialiseret i elever med adhd eller autisme. Til gengæld har skolen ingen specialviden om synshandicap eller blindhed.
I december vurderede en psykolog fra Frederikssund Kommune derfor, at Sebastian, når han begyndte i 10. klasse, havde brug for et andet skoletilbud.
‘Kølholm har ikke de fysiske og pædagogiske rammer, der skal til for at imødegå Sebastians nuværende og kommende synstab. Og heller ikke den ekspertise, der skal til,’ skrev psykologen i sin rapport, som B.T. har set.

Hun anbefalede derfor, at han fra august i år blev visiteret til et nyt skoletilbud.
Det sagde kommunen først ja til, men afviste siden, at han i praksis kan begynde på skolen. Den historie kan du læse her.
Sebastian og hans forældre er ikke bare skuffede over afslaget, de er også frustrerede over kommunens næste skridt.
For som Centerchef i Center for Børn og Skole i Frederikssund Kommune, Trine Venbjerg Hansen, skriver til B.T.
»Sagen har selvfølgelig ikke ligget stille. Vi har fundet et skoletilbud, der i samarbejde med relevante fagligheder kan varetage den konkrete elevs behov.«
Det er her uenigheden mellem kommunen og forældrene opstår.
Tilbuddet er nemlig, at Sebastian er tilbage i den skole, som alle var enige om ikke kunne varetage hans særlige behov.
Hans far, Sune Refsgaard, kalder skoletilbuddet ‘ren opbevaring’ af sønnen.
I den rapport som kommunens synskonsulent skrev i december står der:
‘Det er vigtigt, at Sebastian kommer i et miljø, hvor han møder andre unge, som han kan spejle sig i og oplever fællesskaber.'

Virkeligheden er, at han i dag går i en klasse med én elev – sig selv. Mens et team uden særlig viden om eller kompetencer i synshandicap står for hans undervisning.
Det er vigtigt for Sebastians forældre, at deres kritik ikke er rettet mod Kølholm.
»Skolen gør, hvad den kan, og har på alle måder forsøgt at tilrettelægge Sebastians hverdag bedst muligt ud fra undervisernes forudsætninger. De har bare slet ikke de synsfaglige kompetencer, han har brug for,« siger Gritt Jakobsen:
»Som et snart voksent menneske har Sebastian brug for at lære at begå sig, når han en dag skal flytte hjemmefra. Men hverken vi eller skolen kan lære ham almindelig daglig livsførelse. Ingen af os er uddannet i eller ved, hvordan vi skal begå os i en verden uden syn.«